Uafgjort efter irriterende sæsonstart med scoring imod efter blot tre minutter. Simon Bræmer udlignede dog en snes minutter senere efter hjørne, hvor bolden blev flot forlænget ved forreste stolpe. Senere havde Mark Leth Pedersen en gylden friløber, men afsluttede lige på jydernes keeper. Efter lidt over en time fik gæsternes Thomas Dalgaard i hård kamp med Rasmus Minor Petersen prikket bolden forbi Kim Drejs og i mål. Nogle sagde faktisk selvmål af Minor, men Dalgaard fik kreditten. Retfærdigt nok udligede Hvepsene til sidst, da Rasmus Minor godt forlængede Pierre Kanstrups indkast så Mads Ibenfeldt let kunne score til 2-2. Viborgs træner Ove forbandede sit forsvar efter den scoring. Sort-gule debuter til indskifterne Thomas Aarris, der er kommet til fra Brøndby, og Valon Ljuti, fra B 93. Ikke en ideel sæsonåbner, men Hvepsene skal roses for deres evne til at igenkomme.

Relativt chancefattig kamp, der dog tændte til mod slutningen. Rask Vejlestart afløstes gradvis af mere jævnbyrdighed i den hårde sidevind, men spændingen var hele tiden til at overse. Efter pausen spillede Hvepsene sig flere gange rigtigt godt igennem, og da Lasse Fosgaard snød Vejle-keeper Fæste, og lagde ind over til Mark Leth Pedersen, der headede snert uden om stolpen, begyndte kampen af få tænding.
I slutminutterne slap samme Leth alene igennem, men han kantedes lige uden for feltet – uden at dommeren fløjtede. Dén situation frustrerede desværre Leth, der havde set gult tidligere i kampen, så meget at han brokkede og gestikulerede sig til direkte rødt. Herefter fulgte i tillægstiden yderligere et par chancer i begge ender, men så var det også slut. Man må rose Hvepsenes defensiv: Den var uigennemtrængelig.

Jævnt kedelig kamp som Brønshøj dog muligvis ved sæsonafslutningen vil begræde, at de ikke vandt. De chancer der faldt, faldt nemlig stort set alle til Hvepsene:
Mikkel Nøhr Christensens hug på stolpen i 1. halvleg havde fortjent bedre, og efter pausen var Simon Bræmer og indskiftede Søren Weibel i fokus med direktricer; Weibels tog overliggeren så det fynske træværk må formodes at ryste endnu.
Der var rykket lidt rundt på midten efter salget af Pierre Kanstrup til Fredericia, hvilket gav Nøhr chancen fra start, og forude var karantænende Mark Leth Pedersen erstattet af debuterende Jimmy Mayasi. Også Emil Berggren fik debut, da han erstattede Mayasi med tyve minutter igen. Anførerbindet sad efter Kanstrup på Rasmus Minor Petersens arm. Da kun kynisme tæller i denne sæsons tætpakkede og uretfærdige 1. divison, burde denne kamp ret beset nok være vundet.

Skøn sommerdag med 28° i skyggen. 1-1 var dog alt for lidt, for Hvepsene ejede dén kamp – men alligevel endte alle sort-gule med at være svært tilfredse til sidst.
Brønshøj skabte mange chancer, men de kroniske problemer med at konvertere dem til mål fortsatte denne lørdag, og det blev ikke nemmere da holdets indtil da mest iøjnefaldende, Jesper Christjansen, blev smidt ud for sit andet gule kort fem minutter før pausen.
Med 10 mand var Hvepsene dog stadig et par tænder bedre end AB, der virker langt fra fordums styrke. Jacob Berthelsen kom ind på højrebacken, og Peter Larsen røg frem på midten, hvor han fik godt selskab af Valon Ljuti (ind for skadede Mikkel Nøhr Christensen). Det så derfor stadig godt ud indtil ti minutter før tid, hvor ellers sikre Kim Drejs klokkede i det og mistede bolden til ABs nyerhvervelse Bassel Jradi, der nemt kunne score.
Nedtur, men Brønshøj viste høj moral og kørte på, og belønningen faldt i sidste minut, hvor Simon Bræmer efter en dødbold scorede via stolpen – sågar i en sekvens hvor man var nede på at spille ni mod elleve, da Lasse Fosgaard lå til behandling uden for banen.
Objektivt set et elendigt resultat for Hvepsene, der kampen igennem virkede AB overlegne og havde fortjent bedre. Til gengæld skal vi da være glade for pointet når det nu gik som det gik.
Hvad vi overhovedet ikke kan være glade for, er Brønshøjs disciplinære krise, der har stået på siden 27 05 i Slagelse og tilsyneladende bare fortsætter: Siden da har vi set røde kort til Cheikh Sarr, Mikkel Jensen, Søren Weibel, Mark Leth Pedersen, og nu også Jesper Christjansen. Det er fem udvisninger i de seneste ni divisionskampe – altså mere end et rødt kort i hver anden kamp – og det er sgu ikke godkendt ...!

Vi har ærligt talt set bedre kampe spillet på bordfodboldet nede i hashklubben henne om hjørnet.
Brønshøj var totalt overlegne, men scoringskrisen gik over i det helt absurde, da ikke under 25 chancer brændtes i 1. halvleg ...
Efter pausen kom Hvepsene foran da Mads Gabel klippede til udefra, og Mark Leth Pedersen scorede på riposten. Minuttet efter fik Brønshøj endnu et rødt kort til den efterhånden pinlige samling: Denne gang røg Jimmy Mayasi ud, og det var så Hvepsenes sjette udvisning i de seneste ti betydende kampe. Jamen, hvad sker der ...? Skønnes truppen virkelig bred nok til at bære røde kort i kamp efter kamp efter kamp?
Nå, Framamar udlignede, Bosse H. kørte lidt tungere skyts i stilling, og så kunne vi til sidst køre hjem med 4-1 i baggagen efter en ikke videre seværdig dag på kontoret ...

Rigtigt fornuftigt Hvepsepres gav pote i det nordlige Jylland:
Mark Leth Pedersen spillede Simon Bræmer, der gjorde det til 1-0.
Mikkel Nøhr Christensen smækkede ind over til Mads Ibenfeldt, der headede Brønshøj på 2-0.
Søren Weibel, ind for Nøhr, sendte Mark Leth Pedersen alene afsted til 3-0.
Kenneth Bjergsted og hans Peter Cech-hjelm fik debut og spillede hele kampen – væn jer til dem, for det slap de godt fra.

Tung og total Brønshøj-dominans uden slinger i valsen, selv med en række folk, der ellers ikke indgår fast i startopstillingen, heriblandt Hvepsenes flyvende hollænder Levi van der Heijden, der var med i hele kampen.
Alle mål kom inden for ti minutter inden pausen, og det kunne have været blevet til mange flere, for at sige det mildt, men Hvepsene lod dels til at være tilfredse med at køre den hjem uden at overanstrenge sig, og dels stod sydsjællændernes målmand faktisk en okay kamp.

Hvepsenes gode gamle skyttekonge Danni König fik det sidste ord i kampen – men uden at det sidste ord havde betydning.
Kampens allerbedste, Mikkel Nøhr Christensen, åbnede ballet med et mål direkte på frispark i sjette minut. Både før og efter havde Slagelse-gæsterne ellers procentvis mest af spillet, men Brønshøjs færre procenter styrede alligevel kampen. Således også efter en halv stund, da Nøhr smækkede ind over til Bræmer der klappede i kassen. Og sådan fortsatte det egentlig: Masser af sjællandske hjørnespark, som helt og aldeles suveræne Mads Ibenfeldt og Rasmus Minor Petersen hver eneste gang neutraliserede. I stedet fik vi 3-0 da Nøhr bankede til en ripost efter 52 – så fik vi hug-målet, vi ikke fik før pausen, da Valon Ljutis helflugter ellers havde fortjent bedre.
Jojo, König reducerede til sidst, men Brønshøj ejede kampen. Alle spillede op til deres allerbedste, inklusive debutanten Thomas Raun, der i sit indhop tydeligvis ikke var indspillet, men som alligevel leverede meget lovende enkelt-præstationer. Helt igennem fremragende af hele Brønshøj-holdet, inklusive os på lægterne ...!

En intens og fantastisk seværdig kamp, der fik den rigtige vinder i slutminuttet. Topholdet Lyngby lagde dog bedst ud, og David Boysen kunne kraftfuldt heade 0-1 ind i syvende. Siden blandede Brønshøj sig mere og mere i løjerne, og det var fuldt fortjent da Peter Larsen fra højrebacken gik med frem kort før pausen og huggede 1-1 i rusen.
I pausen var der tydeligvis blevet talt sammen hos Hvepsene, der efter teen smed den i 1. halvleg lidt overdrevne respekt for Lyngby over bord, og i stedet gav sig til at svinge med taktstokken. Brønshøj spillede i 2. halvleg til tider helt brilliant, og det var karklud i ansigtet da Hvepsene ti minutter før tid pludselig tog sig en snorker: 1-2-3 og en tværpasning, og banens på det tidspunkt næstbedste hold, Lyngby, tog atter føringen – misvisende, men legende let.
Bosse H. smed straks Emil Berggren og debutsvenskeren Lucas Ohlander ind i offensiven, mens Lyngby trak sig helt tilbage, og så var der lagt i kakkelovnen til alle afslutningers moder:
Med tre minutter igen smækkede Ohlander ind over, og Jesper Christjansen udlignede efter klump og ripost. Med nul minutter tilbage smækkede en eller anden et gudsbenådet indlæg ind fra venstre, og Valon Ljuti kunne overraskende upresset heade lige i nettet til et fuldstændigt vildt jubelkaos.
Dommeren lagde ud i en irriterende pernittengryn stil, men til hans ros skal det siges, at han dømte sig varm i løbet af kampen. Fadølsanlæggene, derimod, var kampen igennem på kulsyretrip, og gav nærmest kun skum i glassene. Alligevel: Wow for en publikumsvenlig fest! Sex storstjerner ud af fem!

Ikke første gang i denne sæson at Hvepsene tabte, men første gang at Køge vandt.
Noget gumpetungt rod før pausen, noget bedre efter.
Blundere ved Køges mål, men decideret ond skæbne at Valon Ljutis ganz cool stolpehug i 2. halvleg ikke gik ind.
Mads Ibenfeldt fik et hovedstød clearet på selve Køge-stregen, og da Køge fik en mand smidt ud med en halv snes minutter tilbage i timeglasset øjnede man sort-gult håb.
Men næh nej, det var bare ikke lige dagen. Jo, i Køge, Hr. Følge og omegn ...

Horrible personlige fejl af de ellers altid 110% driftssikre publikumsfavoritter Michael Jørgensen og Mads Ibenfeldt førte til Viborgs lette mål.
Alligevel fik kampen den rette vinder, for der var over 90 minutter fighten til forskel: Hvor Viborg trak sig tilbage, gav Brønshøj sig fuldt ud til sidste sekund.
Kønt var det aldrig, men først udlignede Simon Bræmer på korrekt dømt straffe efter at Jesper Christjansen var blevet fældet lige inden for feltet.
Siden udlignede Bræmer igen efter uortodokse snoninger, der fuldstændigt snød to Viborgforsvarere og deres fremstormende målmand.
Endelig smækkede indskiftede Søren Weibel fantastisk flot i nettet fra distancen tre minutter før tid, da Viborgs forsvarere var søvnige og Weibel vågen.
Gæsterne havde formentlig mere end dobbelt så mange afslutninger på mål som Hvepsene, men Brønshøj har efterhånden gjort Tingbjerg til et uindtageligt fort.
Rasmus Minor Petersen var atter suveræn. Valon Ljuti kæmpede forbilledligt, og ligner efterhånden et transferscoop. Jacob Berthelsen – ind for skadet Kenneth Bjergsted før pausen – var solid i det defensive og virkede decideret overskudsagtig i offensiven, men missede dog i fri position efter frispark. For katten for en misser ...
Kredit til Viborgs anfører for at ligne Jack Nicholson i sidste halvdel af Ondskabens hotel.

Lun luft fra Sahara gav uhørte sytten sommerlige grader og en fandens masse vårkække mariehøns i luftrummet over Tingbjerg til denne kamp.
Luftrummet delte hønsene med fire 43 meter høje master, der snart vil sikre lyset til Hvepsenes kampe. Kønne bliver den slags vel aldrig, men masterne er faktisk slanke, blanke, og ikke helt uskønne på en nærmest triffitagtig måde.
På banen kørte Brønshøj med ny venstreside, med Jacob Berthelsen på backen og den i Helsingborg lånte Lucas Ohlander længere fremme. De to skulle få hovedroller, for det var netop Ohlanders hjørnespark som Berthelsen headede i nettet til kampens eneste mål fem minutter efter pausen. Ellers var utrætteligt kæmpende Jesper Christjansen hjemmeholdets forgrundsfigur i denne kamp, der var livlig, men aldrig helt bød på topunderholdning.
Hobro satsede ret letlæst på kontraer og dødboldsituationer med fyrtårnet Mads Justesen i fokus, men havde kampen igennem ganske, ganske få reelle afslutninger på Kim Drejs. Mod slutningen trak Hvepsene sig lige lovligt langt tilbage på banen, men heller ikke dér blev Hobro for alvor farlige.
Igen var der desværre sej og sværtgennembidelig tarm om vor udsendtes Hvepsebørge. Det har der været til de sidste par kampe, men det er forhåbentligt kun et forbigående fænomen, for Børgen er – og skal til evig tid være – kendt viden om for sit sprøde knæk.

Stort Brønsøj-tilhængeroptog fra Tingbjerg gennen mosen til Gladsaxe før kampen. Man skulle tro, at optogets bannere, farvede røg og sang villle have opildnet Hvepsene lige så meget som Tingbjergs prisbillige pre-match-Elephanter havde opildnet optoget, men de sort-gules indsats var fesen. Først efter pausen kom der lidt sving i Hvepsene, Simon Bræmer udlignede ABs føring, og et par tiltrængte udskifninger satte gang i holdet. Særligt Lucas Ohlanders drive kunne man godt have brugt fra kampens start. 1295 på lægterne, heraf klart flest i sort og gult, gav glimrende verbal støtte i en ellers middelmådig kamp. De tre doctorstjerner skyldes fortrinsvis holdet på tribunen.

Lysanlæggets indvielse blev kortvarigt grebet af panik da kulturborgmesterens mikrofon ikke virkede, og hun og Ryberg måtte spurte op i speakerboxen for at få ordet samt blus på lampetterne.
Bosse Henriksen havde blandet kortene til endnu en ny startellever, og denne gang var der lidt mere liv i kludene end i kampen forinden. Et godt Lyngby-ryk kort efter pausen gav scoring, og selvom Valon Ljuti skød på overliggeren, Mark Leth Pedersen havde bolden i nettet (men dømtes offside), og Lyngby fik en mand udvist mod slutningen, holdt gæsterne føringen og brød dermed Hvepsenes stime på 11 divisionskampe uden nederlag.
Et barlåret pausebrassband fik charmeret sig ind på hardcoretilhængerne i en sådan grad, at man må formode, deres fremtid som husband på Dortheavej er sikret ...

Fantastisk fighterindsats kombineret med mange tilfælde af rigtigt smukt sort-gult fodboldspil sikrede Brønshøj en vigtig og fortjent sejr i det jyske.
Først var Peter Larsen så umanerligt aggresivt over sin modstander, at denne snurrede bolden i eget net. Siden sendte en dejlig skruet bold fra Lucas Ohlander til Simon Bræmer de sort-gule på 2-0.
Ohlander fortsatte med at strø vidunderafleveringer om sig, og Mark Leth Pedersen, Mads Gabel og Valon Ljuti kunne have smækket Hvepsene yderligere foran. I stedet fik vi bekymrede miner da kongen af Brønshøjs efterår, anfører Rasmus Minor Petersen, måtte udgå med en ankelskade.
Siden reducerede gæstgiverne, men alle Hvepse – alle uden undtagelse – gav sig fuldt ud og sikrede den fuldfortjente sejr på Mombassa.

Endog meget flot 1. halvleg af Hvepsene, der kørte den ind med fysik og dødbolde. Michael Jørgensens hug udefra gik tæt forbi Slagelse-målet efter vistnok at have ramt en spiller undervejs. Simon Bræmers hovedstød ramte overliggeren, så lyden af læder mod aluminium stadig ekkoer rundt på Slagelse stadion.
Efter pausen kom hjemmeholdet bedre ud og med, og fik efterhånden trængt Hvepsene længere tilbage. Dog stod den sort-gule defensiv sikkert for en åbningskamp. Man duftede derfor uafgjort indtil sjællænderne med en fjerdingstund tilbage kom foran efter et godt indlæg, hvor ellers forbilledligt spillende Mads Ibenfeldt blev snydt og efterfølgende græmmede sig grundigt.
Nå, meget postivt at bygge videre på, og vi kan med fortrøstning se frem mod næste kamp – den har Brønshøj nemlig allerede vundet ...

Uskøn nulnullert hjemme mod Hjørring, der spillede i hvide Brønshøjtrøjer.
Hvepsene åbnede bedst, og Brønshøjs bedste chance i kampen var også kampens første: Michael Jørgensens dommedagshug ramte overliggeren. Tre sort-gule karantænede, og Bosse Henriksen havde blandet kortene i forhold til kampen i Slagelse: Mads Gabel ned på højrebacken, Thomas Raun på kanten, og Tobias Grahn bag Simon Bræmer i angrebet. Første halvleg tilhørte overvejende pænt kombinerende Brønshøj, dog uden større chancer end Jørgensens hug.
Chancer fik vi masser af efter pausen, men stort set alle var til Hjørring, der kom langt bedre ud fra pausen end Hvepsene. Vi kan takke jyderne for at brænde aldeles enorme chancer, og Kim Drejs for at snuppe resten, for ellers havde Brønshøj ikke fået point efter en helt usammenhængende indsats efter pausen.
Bedste indslag var afgjort en enorm fuglefloks sorte sol over Tingbjerg i skumringsminutterne. Banen var ikke for køn, men klar var den da, og et nyt kontrolskur med bænke og borde foran mindede nærmest om de små haver på Pile Allé. Hvepsebaren introducerede super size-fadøl til en halvtredser.