25
12 11: Tre julesigninger
Kontraktfyldepennen
har kørt i overdrive på Brønshøjs
kontor i ugerne op til jul: Først skrev man med Søren
Weibel, delt Hvidovre-andentopscorer med syv mål i efteråret.
Få dage før jul pressemeddelte Hvepsene, at man
også har sikret sig Weibels med-andentopscorer fra Hvidovre,
den 23-årige midtbanespiller Jesper Christjansen, der
også har nettet syv gange for Hvidovre i efteråret.
Tredje nye signing er den 21-årige kantspiller Mikkel
Nøhr Christensen, der også har fortid i Hvidovre,
men efter en brækket fod har spillet det sidste års
tid i Danmarksseriens Avedøre. Nøhr Christensen
har inden bruddet også optrådt på U18-,
U19- og U20-landholdet. Aftalerne for alle tre spillere gælder
for 2012, og en glad Brønshøj-sportschef Thomas
Ibsen udtaler, at ...med disse aftaler ser det rigtig
godt ud med spillertruppen til foråret.
Afgang er der dog også: Midtbanespileren Jesper Larsen
og angriberen Peter Haurum forlader Tingbjerg.
06
12 11: Weibel til Tingbjerg
Så
er bold.dk
atter ude med Brønshøj-nyt: Ifølge boldsitet
skifter Hvidovres angriber Søren Weibel til Hvepsene.
28-årige Weibel, der tidligere har spillet i Avarta
og Frem, har nettet syv gange for Hvidovre i 2. division øst
i efteråret. Hos Hvidovre har Weibel i perioder også
givet den som back.
