Man siger jo, at ét point på udebane er fint nok, hvis bare man vinder hjemme. Hvepsene lå imidlertid til tre af slagsen i denne udekamp, men soldede de to bort.
Meget flot føringsmål af tilbagevendte Tronborg, der med ryggen til mål modtog bolden ude ved kanten af feltet, vendte, og bankede uimodståeligt i rusen. Men inden for et minut havde Skovlunde udlignet på et kludemål.
Hvepsene kørte på, og kom atter foran på energisk mål af dagens anfører Barfoed. Kort efter nedlages Kofoed i feltet, men straffesparksskytten Dursun brændte da han forsøgte at placere et alt for svagt skud i venstre side.
Ydermere var Skovlunde nede på 10 mand efter en udsmidning, men alligevel fik de udlignet til 2-2 på straffe – i øvrigt sikkert sat ind af ex-Hvepsen Kristian Meisler.

Lad os blive ved talemåderne: Man siger også, at et mål scoret i kampens sidste minut tæller akkurat lige så meget som et mål scoret i kampens første minut. Og det var da godt, for Brønshøj, med seks ændringer i forhold til forrige kamps startopstilling, skulle i hvert fald hen til sidste minut af den ordinære spilletids fem minutters overtid for at afgøre kampen. Energiske Tronborg kørte bolden i kassen på lidt af en tilfældighed.
Hvepsene sad i 1. halvlegs første halvdel samt i hele 2. halvleg på spillet. Men Husum havde, på kontraangreb og dødbolde, omtrent lige så mange skud på mål.
Pænt med tilskuere i Husumparken, hvor der var gratis adgang og banen var afgrænset med en snor, men nogen stor Hvepse-oplevelse blev det sørme aldrig.

Underholdende nul-nullert med masser af chancer til begge mandskaber, dog flest til gæstgiverne.
Selv om man forsøgte ihærdigt, og spillede langt, langt bedre end i midtugens søvndyssende lokalpokalindsats, kunne ingen af de påbanenværende få kuglen ind over stregen – heller ikke selv om de døende minutter bød på forholdsvis gigantiske chancer til indskiftede König og Pedersen.
Programmet var en fem dage gammel avis med sidevogn i form af et indstiksark med lykkenummer (så, pyha, man kan altså vinde smykker ...), men (p)øllerne, vinke-Verner og Tingbjerg-teamets lune smil var heldigvis stadig som vi kender dem.
Yderst sparsom publik, men vejret havde også været regnfuldt helt op til sekunder før kick-off.

Godt begyndt er ifølge legenden halvt fuldendt – bare ikke for Brønshøj i kampen mod Brøndbys toere.
Flot foran 2-0 tabte Hvepsene alligevel 2-3 – måske ikke så meget til Brøndby som til tremålsskytten Mike Jensen, der gav Brøndby-midtbanen den effektivitet, Brønshøjs ditto savnede på dagen.
Det flotte først: Maale gav os 1-0 på vidunderindlæg fra kampens bedste Hveps, Jesper Pedersen. Og Dursun fulgte op med at smække 2-0 ind bag Brøndby-keeper Tørnes, der i denne kamp virkede langt mindre sikker end vi husker ham fra hans Tingbjerg-tid.
Jensen reducerede før pausen, men Gedehamsene var marginaler fra 3-1 da Sørensen kun fik 99% træf på i pausen indskiftede Königs uselviske oplæg. Også dagens spielführer Tronborg var tæt på med distancehug. I stedet fik gæsterne både 2-2 og 2-3, og så var den gode begyndelse intet værd på pointkontoen.
Brønshøj har nu ikke vundet en divisionskamp i et år ...

Ingen, overhovedet ingen, kan tilsyneladende forhindre Hvepsene i ikke at vinde. Mod Greve lignede det trods endog store Brønshøj-chancer til König, Maale, Kofoed og Tronborg, endnu en nul-nullert, indtil udeholdets Michael Jacobsen scorede to sekunder før slutfløjtet.
Dermed gik det nummeret værre end ugen forinden, hvor der også var panik før lukketid og Stenløse efter en bleg indsats var tæt på at stjæle alle tre points i overtiden.
Brønshøjs pointhøst med tre for fem er alt for lidt når de sort-gule i lange perioder i de fleste kampe har haft godt fat i modstanderne, og samtidig har skabt pænt med chancer. Man kan kun takke lige så konstante Skovlunde, Stenløse og AB 70 for at tabel-bunden ikke er nået. Endnu.

På en dejlig sommerlig septemberlørdag skulle Hvepsene have vundet. Det begyndte da også godt med et Brønshøjpres, der stod på i lange bidder af 1. halvleg. Alligevel stod den 0-1 ved pausen: Glostrup kontraede og havde både heldet og effektiviteten da chancen bød sig. Det samme kan man sige om målet til 0-2: Denne gang lignede det endog mest af alt et kikset skudforsøg, men ind røg den.
Brønshøj skiftede Tronborg ind, godt oppe på toppen, med König længere ude på kanten, og det gav sofort noget energi, senere også reduceringen til 1-2: Et velsparket hjørne headedes mod mål af König, og Tronborg fulgte op uden så meget ..., æh, uden så mange dikkedarer. Og så var det desværre det; skønt der var både tiden og chancerne til at score yderligere, holdt Hvepsene fortsat årsnormen på nul sejre.

Ganske vist et klart nederlag på “hjemmebanen” på Brøndby stadion, men Hvepsene døde med støvlerne på, og resultatet er ingenlunde den ydmygelse mange havde frygtet. Noget direkte sort-gult pres var der dog aldrig tale om; vi husker for eksempel ikke et eneste hjørne til Brønshøj.
Barfoed og Frausing var atter med i forhold til weekendens kamp, og tingene så okay ud. Men da Mads Jørgensen headede en ripost hjem efter blot 7 minutter var der fløjtet op til en periode med Brøndby-dominans. Endnu et hovedstød fra Henrik Kildentoft gav 0-2 efter 24, og derefter faldt intensiteten atter. Tronborg erstattede Barfoed straks efter pausen, kæmpede som vanligt, og fik senere advarsel for at klippe benene på gæsternes (!) Kasper Lorentzen. Kort efter scorede Brøndbys sydafrikaner Giovanni Rector til 0-3 på noget af en sniger. Mod slutningen tilfaldt Hvepsenes nok største chance Tronborg på lidt af en tilfældighed, men hans tilklipning gik snert højre om Brøndbymålet.
God stemning og lydkulisse på stadion trods det i vore øjne uhyre skuffende tilskuertal på blot 2828. Lad os håbe at der var økonomi i det for Brønshøj alligevel.

Retfærdigheden er efterhånden ikke hvad den har været.
Hvepsene skabte i denne underholdende kamp chancer nok til en halvsæson – til tider godt assisteret af et noget vaklende Holbækforsvar – men ind ville kuglen atter bare ikke.
Alene i 1. halvleg var der de rene morfædre af nogen chancer til Maale, Tronborg og Barfoed, men ak.
Og da Brønshøj endelig fik scoret var det i eget net; Andersens vip over i det fjerneste krog, uden for Olesens og tililende medspilleres rækkevidde, var egentlig ret elegant; bare ikke lige dét, der skulle til ...
Ufortjent bagud 0-1 reagerede Brønshøjbænken som folket kan lide det: Ved at kalde til fuld skrue fremad.
Og atter gav det gigantchancer til Gedehamsene. Men målene, hvor kom de? Ja, de kom i den anden ende, hvor Holbæk kontraede sig til to styks mere, det sidste ved veteranen Kaan Metin godt inde i overtiden.
Brønshøj ligger nu solidt forankret på divisionens næstsidsteplads, og i den position er det desværre ikke chancerne, der tæller. Nej, det er målene, og dem scorer Hvepsene ikke nok af. Det gør kun modstanderne.
Som vor sidemand i Holbæk rammende og på forståeligt dansk opsummerede situationen: “Hele lortet er sgu noget pis!”

Hvepsene fightede i starten deres bedste i sæsonen, men desværre fik kampen – set over alle 90 minutter – den rigtige vinder.
Første halvleg kom forrygende i gang: Efter blot 3 og igen efter 18 minutter nettede Maale. 2-0, og ikke nok med det: Brønshøj fightede og tacklede igennem så det sang. Determineret, viljestærkt og flot. Men ak, fisen gik gradvist af ballonen, og den hed 2-2 ved pausen.
Og 2-3 kort efter, da Brønshøjs sårbare venstreside gav plads til alle, der gad spadsere igennem. Fra 2-0 til 2-3, og alle fjendens mål scoret af samme spiller: Uha, hvor dét lugtede af Brøndby-kampen i august ... Indskiftede Faartoft gav os dog håb med energisk udligner på næste angreb, før Københavnerne scorede for 4. gang med 13 minutter tilbage på uret. Vel nok til at komme igen, men Hvepsene virkede da trætte og indstillede på endnu et nederlag. Og så kommer man ikke igen.

God weekend! Og det er ikke en hilsen; det er en konstatering! Efter vort landsholds gustne indsats i 0-0-skamkampen mod Nordirland dagen forinden reddede Mirakel-whipsene fra Tingbjerg weekenden for tusinder af tilhængere af gedigen, velspillet kvalitetsfodbold med en meriterende sejr på 2-1 i Roskilde.
Edvoldo Sørensen, med drømmevip fra distancen (på Roskildes website dog beskrevet som “... et langt Brønshøjindlæg ... næppe et skud på mål ...”), og dernæst Tronborg på straffe stod for garnene, der skaffede første sejr i 414 dage, eller ikke langt fra de 10000 timer ...
Skamhalm taler allerede nu om at reservere lokaler i dagcenteret til oprykningsfesten. Ifølge bold.dk siger træner Per Berg: “Vi var meget glade, det var nærmest bedre end sex.” Vi byder nummeret højere: Det var sgu bedre end syv!

Hvis forrige uges Brønshøj-indsats var bedre end sex, vil vi til en hver tid foretrække gusten sex frem for Gedehamsenes indsats mod AB 70.
Jaja, bevares, der scoredes to okay mål, og amagerkanernes scoring tre sekunder i pausete var ond karma. Men til gengæld fejlafleveredes der generelt så meget fra hjemmeholdets side, at det gjorde helt ondt i sjælen.
Læg dertil, at AB 70 simpelthen gik mere til vaflerne; i duel efter duel var Brønshøj blot næstbedst.
Et rigtigt dumt nederlag til et medbundhold, men desværre ikke helt ufortjent.

Dag-og-nat kamp: Første halvleg sparket i gang med en Treoghalvfems-scoring efter 50 sekunder da venste forsvarsside ikke var vågen. Men flot fodbold-ABC-udligning ved Lund kort efter, og derefter sågar føringsmål ved Maale efter tøven hos den altid underholdende østerbro-keeper Nielsen. Treoghalvfems kom på 2-2 på hovedstød, og siden foran da venstre forsvarsside atter svigtede. Dog var Brønshøj milimeter fra 3-3, da Tørnes med et hug kort før pausen ramte overliggeren.
Og gid Tørnes-hugget dog var gået ind, for så havde vi næppe set Brønshøj i 2. halvleg levere den formentlig elendigste gul-sorte indsats i mere end en generation. Eller skulle vi sige mangel på indsats: For da Treoghalvfems kom på 4-2 gav Brønshøj på det skammeligste op, for blot at agere kegler i en let gang Treoghalvfems-lørdagstræning med skud på ét mål. Projektilerne susede rundt om Olesen, og der var gevinst på så godt som alle lodder.

Meget, meget bedre indsats af Hvepsene end sidst vi så dem i (mangel på) aktion! Frausing var tilbage i forsvaret, Tronborg greb an sammen med Maale, og Iversen og Edvoldo Sørensen havde byttet plads, så sidstnævnte nu lå på backen.
Torsdag havde spillerne været til møde med idrætspsykologen Jørn Ravnholt for at komme ud af den mentale krise. Brønshøj benyttede også Ravnholt en gang i Palle Olsens regeringstid, hvor man lå til nedrykning, og dér endte man med at klare sig.
Om det var torsdagens psykologiske session, der gjorde udslag, ved vi ikke, men Hvepsene viste gennem hele lørdagens underholdende kamp dén energi, vi så længe har savnet. Bevares, kampen endte – noget uforståeligt – målløst, og Brønshøj røg i kraft af Stenløses sejr helt ned på bundpladsen. Men den gode indsats tændte lys for enden af tunnelen!

Målrig halvsæsonender, der dog fik rædselsbegyndelse da Brønshøjs forsvar igen-igen kom sovende på banen: 0-1 efter halvandet minut!
Frygten for en gentagelse af sidste måneds mareridt fra Treoghalvfems blev dog hurtigt tilbagevist med pragtfulde træffere fra Tronborg (vend-rundt-og-klip-til næsten som hans garn i Skovlunde i sæsones første kamp) og dernæst Iversen (ripost ramt lige i ræven fra spids venstrevinkel). Brønshøj førte! Og Skovlunde udlignede ...
Anden omgang gav os 3-2 på sniger fra Maale da det gavmilde Skovlundeforsvar fjumrede, og Tronborg var brøkdele af milimeter fra 4-2 på nok den største morfar af en chance vi har set på Tingbjerg i år. Bare han havde puttet dén ind, for en føring på et enkelt mål er ikke nok med Hvepsenes tilbagevendte krystalpsyke og dommeren passiv: Ved Skovlundes udligning til 3-3 gjaldede “JEG HAR...!” ud over Tingbjerg, men Olesen skubbedes både tydeligt og ureglementeret, og så var det gæsternes Nørlem der havde ... puttet kuglen i kassen.

Perfekt start for Bosse Henriksens tropper.
Et-nulleren efter vellykket indstuderet kombi.
To-nulleren af König fra vinkel var klasse, ikke mindst opspillet fra Lauridsen og Maale.
I anden halvleg var Tronborg, ind for König, rejält tæt på med stolpeskud.
Mod slutningen søvndyssedes der til dels, men sejren over et efter eget udsagn skadesramt Slagelsemandskab var helt fortjent.

4-0 hjemme over Stenløse, og endelig en Hvepsesejr på Tingbjerg! Sidst vi fik en sejr hjemme var i august 05 mod Brabrand (2-1; P. Larsen, T. Uymaz). Og for at finde en kamp, hvor Hvepsene sidst vandt med fire overskydende, skal vi tilbage til maj 05 (5-1 hjemme over Fredericia; C. Cengiz 3, P. Galara, J. Josephsen).
Gedehamsene åbnede overbevisende, med Steffensenforsøg direkte på kick-off, underkendt garn efter halv snes minutter, og Maales godkendte efter fjorten. Barfoed bankede smukt indover til Edvoldo Sørensens to-nullert på halvtimeslaget, og to sort-gule smæk på overliggeren bidrog yderligere til en underholdende 1. halvleg.
Jævnt tempo lige efter pausen, men bl.a. indskiftningen af en tændt Tronborg fyrede atter op under Brønshøjreaktoren. Tre-nul ved kvik König, og fire-nul ved Barfoed fuldendte festen mod et gæstemandskab, der dog heller ikke markerede sig selv som et bud på rækkens stærkeste ...
Inden slutfløjtet nåede tændte Tronborg at blive overtændt, og smidt ud på direkte rødt, øjensynligt for at have slået ud efter en modstander.
Vi fik sejr, underholdning, gejst – og et forrygende nyt kampprogram, bestyret af Bent Kaus og Ole Mortensen; et rent røverkøb til en flad tyver for 28 indholdsmættede farvesider. Væk var de de onde cirkler, de opgivende attituder, og det flove programsurrogat i form af avisindstik. Nu er der glade dage på Tingbjerg!

Blæsevejrkamp med en masse Brønshøj-opspil, der dog næsten aldrig førte til noget grundet ineffektive afslutninger.
Og så var det en kamp med kaptajn Steffensen i fokus: I første halvlegs medvind smækkede han smukt direkte frispark, og var tæt på garn. I anden halvlegs start var den ellers altid sikre skipper den hovedimplicerede i et kæmpe forsvarskiks, der kostede 0-1. Senere var han på pletten som sikker straffesparksskytte, da König alene igennem var blevet fældet af Greves målmand. Og med få minutter tilbage på uret så Steffensen direkte rødt efter noget hævnagtigt noget. Dét kan man da kalde en hovedrolle i kampen ...
Jævnt god – omend besynderligt ineffektiv– indsats af Hvepsene. Men to gange direkte rødt i to kampe i træk ser ikke godt ud.

Nederlaget var tyveri ved højlys dag. Åben start med friskt spil over stepperne og chancer til begge mandskaber, men efter syv minutter måtte Johansen lettere klodset begå straffe efter at være blevet solgt af sit forsvar. Gæsterne udnyttede chancen, og leverede så de resterende treogfirs minutter en opvisning i pindsvinefoldbold. Brønshøj kunne bare spille løs; de piggede gæster skulle ikke så meget, nu da de havde scoret ...
Problemet var blot, at et solidt Brønshøj-spilovertag stort set resten af kampen ikke gav mange afslutninger. Og når bolden et par gange rent faktisk dansede på gæsternes målstreg, havde Hvepsene ikke det afgørende held. Scores skulle der, og i slutminutterne satsedes med bl.a. Mikkel Larsen fremme og keeper Johansen med oppe i LFAs felt ved hjørnespark, men næh nej. Slutsatsningen førte naturligt nok til gæstekontraer, men her var Johansen suveræn i mand-mod-mand-situationerne.
Debuterende Mads Westh gav prøver på finurlige dribleture, og Kristian Lund viste sig atter som en effektiv kraft på den uvante forsvarsplads. Hvepsene slap denne gang for røde kort.

Ussel ørkenvandring med fejlafleveringer og misforståelser på stribe fra begge hold i 1. halvleg – lige indtil Glostrups forsvar blundede stort, og træner Henriksen kunne score på en flot tværaflevering. Scoringen – og formentlig en lille snak i pausen – vakte i dén grad Hvepsene til live, og i 2. halvleg var der tale om klar Brønshøj-dominans, med træneren som enorm arbejdskraft hér, dér og allevegne. Tronborg bankede to i kassen, og hans garn til 3-0 var prægtigt: Efter en løbedyst sled han sig fri af sin oppasser, og bankede blixtsnabbt og præcist i kassen. Maale var såååå tæt på 4-0 da han alene igennem snød Glostrupkeeperen, men ramte stolpen. Den havde fortjent bedre; i stedet fik hjemmeholdet reduceret.
Efter fyrre umanerligt ringe startminutter gav Hvepsene os beviserne på, at gejsten og den kontante afregning foran såvel eget som gæsternes mål er til stede når det gælder.

Hvepsene tabte reelt ikke til Holbæk; snarere tabte man til sjællændernes fodrappe anbriber-lejesvend Emmanuel Ake, alias Ali Akida.
Gang på gang fodredes han med lange afleveringer, gang på gang kortsluttede dét Brønshøjs-forsvaret, der næppe er set svagere siden afklapsningen på 2-8 hos B 93 i efteråret, og gang på gang var Ake/Akida alene igennem for enten selv at score eller slå den målgivende aflevering. Nu ingen navne, men sort-gule forsvarere, der ellers har gjort det rigtigt godt i de seneste kampe, var nærmest til grin i denne kamp.
På positivlisten to fine mål af Tronborg (på smukt forarbejde af D. V. Hansen) og den just forlængede træner Henriksen.
Mod slutningen debuterede Hvepsenes polske spiller Bodzianny, der gjorde det okay uden dog at prange igennem.

Hvepsene overraskede med en fuldt fortjent sejr på Frederiksberg. Efter en start med tøven hos de sort-gule samt toptempo og hurtig scoring fra hjemmeholdets side, fik Brønshøj styr på tropperne.
Rasmus Andersen udlignede til 1-1 da han klippede til udefra på tilsyneladende indstuderet kombi. Tronborg spillede kløgtigt Maale til føring på 2-1 kort efter, og samme Tronborg straffesparkede tidligt i 2. halvleg Brønshøj på 3-1 efter at flot spillende Tommy Lauridsen var blevet fældet i en situation, der lugtede fælt af (ikke dømt) rødt kort.
Hvepsene sad nu på kampen så det var en fryd, men reducering på straffe til hjemmeholdet kort efter gav ufrivillig spænding med pres på Brønshøjmålet i kampens slutning. Forsvaret stod dog stærkt, og tilbagevendte Olesen i målet var sikker, bl.a. med fin redning af kraftfuldt hovedstød. Og Brønshøj var såmænd lige så tæt på 2-4 på slutfasekontraer. Flot indsats af Bosse Henriksens mirakelwhipse!

Der tegner sig et hjemmebanekompleks: Brønshøj foran 2-0; først etteren på straffemål af Tronborg, begået mod en sprudlende Mads Westh alene på dribletur, dernæst toeren på powermål på hug udefra af Lund efter et lille skydetelt i begyndelsen af 2. halvleg.
Dét lugtede af endnu en Brønshøj-sejr, og folket sang om “2. division Westh” som hyldest til en af de sort-gules store bidragydere.
Men så gik gassen af ballonen ...: Roskilde skiftede angrebet ud, og de friske Roskildefolk blev mødt med løse markeringer og gode bolde fra fløjene at arbejde med: 2-1, 2-2 og 2-3 var der ikke så meget andet at sige til end: “På den igen, Brønshøj, en 2-0-føring hjemme bør kunne holdes, eller i det mindste give ét point.”
Men Tingbjerg er desværre ikke Hvepsenes kop te for tiden; af uforklarlige årsager er den sort-gule psyke stadig skrøbelig som krystal på hjemmebanen, mens holdet brager derudaf med flotte resultater på fremmed græs. Det skal gøre godt med en langt-udekamp på Ugandavej næste gang ...
Og til sidst et smut ud på fodboldens skyggeside: Kiksede medløbere fra Roskilde bidrog kampen igennem med platte nødblus og åndssvagheder til et på Tingbjerg heldigvis uhørt lavniveau på tilskuersiden. En skændsel for Roskilde, og deres fortjente sejr vil først og fremmest vil blive husket for medrejsende bumsers og sutters lallende idioti.

Hvepsene holder fast i de seneste kampes fornemme udebanestatistik. Kampen på Ugandavej vil dog primært blive husket for en pragtfuld solberiget eftermiddag, for boldspillet var – specielt i første halvleg – ikke altid det store sus. Fra anden halvlegs start var Brønshøj imidlertid tændte, og et halvt minuts penge var alt det tog før Rasmus Andersen havde bragt de på dagen smølfelyseblå Hvepse foran. Maale gav os toeren, Westh treeren på straffespark, og forsvaret gav næsten ikke noget væk.
Var Brønshøj tændte, ja så var hjemmeholdet nærmest overtændte i deres iver for at skælde dommeren ud. Ad den vej skaffede de sig adskillige gule kort til ingen verdens nytte.
Med sejren steg Brønshøj lige akkurat til niendepladsen på bedre målscore end Greve, der fik store tæsk i en af dagens andre kampe. Hvepsene er nu hele otte points over bundlinjen, der nu heller ikke betyder noget i kraft af autonedrykningen af Vejles og Silkeborgs andethold.
Foreløbig 16 points i en kort halvsæson lugter stærkt af godkendt Brønshøj-forår. Nu skal der bare vindes mere hjemme ...

Seker med fra start da Lund, der ellers figurerede i startopstillingen, udgik under opvarmningen. Dermed var Steffensen rykket frem på midten.
Gæstedominans fra begyndelsen; siden begyndte Brønshøj en fornem periode, hvor der produceres flere FodboldABC-angreb. På et af dem scorede D.V. Hansen nydeligt på lille triller fra Maale, og kort efter var der Brønshøj-mål igen. Perlegarnet af Tronborg underkendtes dog for offside, og i stedet kunne gæstene lidt senere udligne. Treoghalvfems kom tændte ud fra pausen, og bragte sig foran med 3-1 i løbet af 2. halvlegs første fem minutter. Olesen havde tidligere i kampen vist meget fine redninger, men var bogstaveligt talt langt ude ved gæsternes andet mål. Brønshøj kæmpede sig dog flot tilbage. Lauridsen reducerede på kanonskud udefra, og godt drevet af de indskiftede fløje König og Smistrup vadede Hvepsene i kampens sidste ti minutter i kæmpemuligheder for at udligne. Desværre brændtes den ene gigantchance efter den anden, og dermed måtte vi for anden sæson i træk nøjes med blot én hjemmesejr. Brønshøj havde med deres periodevise bombardementer af ex-Hvepsen Nicolas Nielsens mål ellers fortjent bedre.