Holdopstillinger,
2006-2007:
|
|
05
08 06 |
Skovlunde
(U) |
2-2 |
** |
Tilsk.:
445 |
Målscorere:
Patrick Tronborg, Michael Barfoed |
Morten
Olesen |
Jesper
Pedersen |
Mikkel
Larsen |
Benjamin
Seker |
Michael
E.
Sørensen |
Vitus
Kofoed |
Rasmus
Andersen |
Patrick
Tronborg |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Mehmetali Dursun (König), Kristian Lund (Kofoed),
Thomas Faartoft (Tronborg) |
Man
siger jo, at ét point på udebane er
fint nok, hvis bare man vinder hjemme. Hvepsene
lå imidlertid til tre af slagsen i denne udekamp,
men soldede de to bort.
Meget flot føringsmål af tilbagevendte
Tronborg, der med ryggen til mål modtog bolden
ude ved kanten af feltet, vendte, og bankede uimodståeligt
i rusen. Men inden for et minut havde Skovlunde
udlignet på et kludemål.
Hvepsene kørte på, og kom atter foran
på energisk mål af dagens anfører
Barfoed. Kort efter nedlages Kofoed i feltet, men
straffesparksskytten Dursun brændte da han
forsøgte at placere et alt for svagt skud
i venstre side.
Ydermere var Skovlunde nede på 10 mand efter
en udsmidning, men alligevel fik de udlignet til
2-2 på straffe i øvrigt sikkert
sat ind af ex-Hvepsen Kristian Meisler.
|
|
Barfoed: Målscorer mod Skovlunde
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
09
08 06 |
Husum
(U) (pokal) |
1-0 |
* |
Tilsk.:
? |
Målscorere:
Patrick Tronborg |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Carsten
Tørnes |
Nicolai
Iversen |
Vitus
Kofoed |
Rasmus
Andersen |
Casper
Frausing |
Thomas
Faartoft |
Mehmetali
Dursun |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Kristian Lund (Kofoed), Patrick Tronborg (Frausing) |
Lad
os blive ved talemåderne: Man siger også,
at et mål scoret i kampens sidste minut tæller
akkurat lige så meget som et mål scoret
i kampens første minut. Og det var da godt,
for Brønshøj, med seks ændringer
i forhold til forrige kamps startopstilling, skulle
i hvert fald hen til sidste minut af den ordinære
spilletids fem minutters overtid for at afgøre
kampen. Energiske Tronborg kørte bolden i
kassen på lidt af en tilfældighed.
Hvepsene sad i 1. halvlegs første halvdel
samt i hele 2. halvleg på spillet. Men Husum
havde, på kontraangreb og dødbolde,
omtrent lige så mange skud på mål.
Pænt med tilskuere i Husumparken, hvor der
var gratis adgang og banen var afgrænset med
en snor, men nogen stor Hvepse-oplevelse blev det
sørme aldrig.
|
|
Færdigt arbejde: Tak til tilhængerne.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
12
08 06 |
Slagelse
(H) |
0-0 |
*** |
Tilsk.:
201 |
Målscorere: |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Michal
E.
Sørensen |
Rasmus
Andersen |
Patrick
Tronborg |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Mehmetali
Dursun |
. |
Ind
(ud): Danni König (Dursun), Thomas Faarfoft (Barfoed),
Jesper Pedersen (Tronborg) |
Underholdende
nul-nullert med masser af chancer til begge mandskaber,
dog flest til gæstgiverne.
Selv om man forsøgte ihærdigt, og spillede
langt, langt bedre end i midtugens søvndyssende
lokalpokalindsats, kunne ingen af de påbanenværende
få kuglen ind over stregen heller ikke
selv om de døende minutter bød på
forholdsvis gigantiske chancer til indskiftede König
og Pedersen.
Programmet var en fem dage gammel avis med sidevogn
i form af et indstiksark med lykkenummer (så,
pyha, man kan altså vinde smykker ...), men
(p)øllerne, vinke-Verner og Tingbjerg-teamets
lune smil var heldigvis stadig som vi kender dem.
Yderst sparsom publik, men vejret havde også
været regnfuldt helt op til sekunder før
kick-off.
|
|
Mange chancer, men nul mål.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
19
08 06 |
Brøndby
II (H) |
2-3 |
*** |
Tilsk.:
350 |
Målscorere:
Thomas Maale, Mehmetali Dursun |
Morten
Olesen |
Jesper
Pedersen |
Carsten
Tørnes |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Michael
E.
Sørensen |
Rasmus
Andersen |
Patrick
Tronborg |
Thomas
Faartoft |
Thomas
Maale |
Mehmetali
Dursun |
. |
Ind
(ud): Danni König (Dursun), Kasper Bilde (Sørensen),
Benjamin Seker (Tronborg) |
Godt
begyndt er ifølge legenden halvt fuldendt
bare ikke for Brønshøj i kampen
mod Brøndbys toere.
Flot foran 2-0 tabte Hvepsene alligevel 2-3
måske ikke så meget til Brøndby
som til tremålsskytten Mike Jensen, der gav
Brøndby-midtbanen den effektivitet, Brønshøjs
ditto savnede på dagen.
Det flotte først: Maale gav os 1-0 på
vidunderindlæg fra kampens bedste Hveps, Jesper
Pedersen. Og Dursun fulgte op med at smække
2-0 ind bag Brøndby-keeper Tørnes,
der i denne kamp virkede langt mindre sikker end
vi husker ham fra hans Tingbjerg-tid.
Jensen reducerede før pausen, men Gedehamsene
var marginaler fra 3-1 da Sørensen kun fik
99% træf på i pausen indskiftede Königs
uselviske oplæg. Også dagens spielführer
Tronborg var tæt på med distancehug.
I stedet fik gæsterne både 2-2 og 2-3,
og så var den gode begyndelse intet værd
på pointkontoen.
Brønshøj har nu ikke vundet en divisionskamp
i et år ...
|
|
Tronborg - skipper mod Brøndby
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
23
08 06 |
Svebølle
(U) (pokal) |
3-0 |
**** |
Tilsk.:
? |
Målscorere:
Casper Frausing, Thomas Maale, Danni König |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Thomas
Faartoft |
Rasmus
Andersen |
Patrick
Tronborg |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Jepser Pedersen (Hansen), Benjamin Seker (Larsen),
Kasper Bilde (Tronborg) |
Gedehamsene
vandt pokalkampen i Svebølle med 3-0. Så
hjemmeholdet fik Svebøllebank, kan man vel sige
... Da det ikke er hver dag, Gedehamsene gæster
Nordrheinwestsjälland, bringer vi herunder indtryk
fra kampen modtaget fra Thomas Brygger og Sune Lillie:
|
|
|
|
|
|
Indtryk
fra Brønshøjs pokalsejr i Svebølle
onsdag 23 08.
Stor tak til Thomas Brygger og Sune Lillie for fotos.
|
|
26
08 06 |
Stenløse
(U) |
0-0 |
** |
Tilsk.:
302 |
Målscorere: |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Thomas
Faartoft
|
Rasmus
Andersen |
Patrick
Tronborg |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Kristian Lund (Tronborg), Mehmetali Dursun (Andersen) |
Forholdsvis
uunderholdende kamp; for anden gang i løbet af få
dage på hyggeligt, landligt stadion med spredte kobrøl
og traktorbrummen som svag baggrundsstøj.
Brønshøj burde have bragt sig foran efter
flere store chancer; især til energiske König,
der dog havde fået indstillet kanonen for højt,
og flere gange skød over mål fra tæt
hold.
Omvendt var Brønshøjs spil i denne kamp også
præget af et utal af fejlafleveringer, mystiske misforståelser
og mest bekymrende opgivende attituder. Havde
det ikke været for mange godt timede forsvarsindgeb
af Mikkel Larsen samt en atter velspillende Morten Olesen
i målet, kunne flere af Hvepsenes fodfejl have kostet
dyrt.
Sågar var Stenløse, efter en halvbleg indsats
kampen igennem, tæt på alle tre points med reflekstest
af Olesen, sniger snert uden om stolpen fra spids vinkel,
samt forsøg på overliggeren alle tre
i overtiden ...! |
|
02
09 06 |
Greve
(H) |
0-1 |
** |
Tilsk.:
255 |
Målscorere: |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Vitus
Kofoed |
Rasmus
Andersen |
Patrick
Tronborg |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Æh ... |
Ingen,
overhovedet ingen, kan tilsyneladende forhindre
Hvepsene i ikke at vinde. Mod Greve lignede det
trods endog store Brønshøj-chancer
til König, Maale, Kofoed og Tronborg, endnu
en nul-nullert, indtil udeholdets Michael Jacobsen
scorede to sekunder før slutfløjtet.
Dermed gik det nummeret værre end ugen forinden,
hvor der også var panik før lukketid og Stenløse
efter en bleg indsats var tæt på at stjæle alle
tre points i overtiden.
Brønshøjs pointhøst med tre for fem er alt for lidt
når de sort-gule i lange perioder i de fleste kampe
har haft godt fat i modstanderne, og samtidig har
skabt pænt med chancer. Man kan kun takke lige så
konstante Skovlunde, Stenløse og AB 70 for at tabel-bunden
ikke er nået. Endnu.
|
|
Grevekampen: Solrig, men sur ...
(Tak til Sune Lillie for foto)
|
|
10
09 06 |
Lolland
FA (U) |
3-3 |
**** |
Tilsk.:
846 |
Målscorere:
Danni König 2, Thomas Maale |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Carsten
Tørnes |
Nicolai
Iversen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Benjamin
Seker |
Mikkel
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Thomas Faartoft (Seker), PatrickTronborg (Barfoed),
Jesper Pedersen (Sørensen) |
Nærved
og næsten slår som bekendt ikke en gennemsnitsmand
af hesten, men denne søndag var Hvepsene godt nok
tæt på at bryde forbandelsen på de trehundredeognogleogfirs
dage uden en ligasejr.
Maale kontraede Brønshøj på 1-0 på
Barfoeds pragtoplæg, men gæstgiverne udlignede
kort efter pausen. König var imidlertid i hopla, og
efter de seneste ugers mange afbrændere beviste han
med både hovedstød til 2-1 og tilklipning til
3-1 tydeligt, at han stadig besidder giftigheden.
Ved stillingen 2-1 til de rigtige var forsvarets Mikkel
Larsen imidlertid blevet vist ud efter sit andet gule kort,
og med en mand mere end Brønshøj fik lollænderne
fra Falster mod slutningen udlignet trods glimrende
spil af Olesen i Hvepsenes mål.
Ak ja, mange ville sikkert på forhånd have solgt
denne på papiret gustne udekamp for et enkelt point,
men to mål oppe var vore sort-gule venner jo
altså godt nok tæt på tre ...
Brønshøj rykkede trods pointet en tabelplads
ned, og ligger nu lige over den nedre streg. Paradoksalt
nok kan Hvepsene trods tre mål imod søndag
mønstre divisionens næstbedste forsvar
med kun ni mål imod på seks kampe. Kun Treoghalvfems
og Hvidovre på 1. og 2. pladsen gør det med
syv mål imod bedre ... |
16
09 06 |
Glostrup
(U) |
1-2 |
** |
Tilsk.:
281 |
Målscorere:
Patrick Tronborg |
Morten
Olesen |
Jesper
Pedersen |
Danny
V.
Hansen |
Carsten
Tørnes |
Nicloai
Iversen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Rasmus
Andersen |
Thomas
Faartoft |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Patrick Tronborg (Faartoft), Mehmetali Dursun (Lund),
Benjamin Seker (Pedersen) |
På
en dejlig sommerlig septemberlørdag skulle
Hvepsene have vundet. Det begyndte da også
godt med et Brønshøjpres, der stod
på i lange bidder af 1. halvleg. Alligevel
stod den 0-1 ved pausen: Glostrup kontraede og havde
både heldet og effektiviteten da chancen bød
sig. Det samme kan man sige om målet til 0-2:
Denne gang lignede det endog mest af alt et kikset
skudforsøg, men ind røg den.
Brønshøj skiftede Tronborg ind, godt
oppe på toppen, med König længere
ude på kanten, og det gav sofort noget energi,
senere også reduceringen til 1-2: Et velsparket
hjørne headedes mod mål af König,
og Tronborg fulgte op uden så meget ..., æh,
uden så mange dikkedarer. Og så var
det desværre det; skønt der var både
tiden og chancerne til at score yderligere, holdt
Hvepsene fortsat årsnormen på nul sejre.
|
|
Ja, man tog sig til hovedet, men
den var god nok: 2-1 til Glostrup ...
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
20
09 06 |
Brøndby
(pokal) ((H)) |
0-3 |
*** |
Tilsk.:
2828 |
Målscorere: |
Morten
Olesen |
Jesper
Pedersen |
Danny
V.
Hansen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Rasmus
Andersen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Patrick Tronborg (Barfoed), Carsten Tørnes
(Andersen), Mikkel Larsen (Hansen) |
Ganske
vist et klart nederlag på hjemmebanen
på Brøndby stadion, men Hvepsene døde
med støvlerne på, og resultatet er
ingenlunde den ydmygelse mange havde frygtet. Noget
direkte sort-gult pres var der dog aldrig tale om;
vi husker for eksempel ikke et eneste hjørne
til Brønshøj.
Barfoed og Frausing var atter med i forhold til
weekendens kamp, og tingene så okay ud. Men
da Mads Jørgensen headede en ripost hjem
efter blot 7 minutter var der fløjtet op
til en periode med Brøndby-dominans. Endnu
et hovedstød fra Henrik Kildentoft gav 0-2
efter 24, og derefter faldt intensiteten atter.
Tronborg erstattede Barfoed straks efter pausen,
kæmpede som vanligt, og fik senere advarsel
for at klippe benene på gæsternes (!)
Kasper Lorentzen. Kort efter scorede Brøndbys
sydafrikaner Giovanni Rector til 0-3 på noget
af en sniger. Mod slutningen tilfaldt Hvepsenes
nok største chance Tronborg på lidt
af en tilfældighed, men hans tilklipning gik
snert højre om Brøndbymålet.
God stemning og lydkulisse på stadion trods
det i vore øjne uhyre skuffende tilskuertal
på blot 2828. Lad os håbe at der var
økonomi i det for Brønshøj
alligevel.
|
|
Sjældent med trykte billetter i
forsalg til Brønshøjhjemmekampe.
Bemærk billetprisen på 120
spir; dét var der næppe nogen
Brønshøjtilhængere, der betalte,
idet de første 500 billetter hos
Brønshøj solgtes til en firser.
|
|
24
09 06 |
Holbæk
(U) |
0-3 |
*** |
Tilsk.:
581 |
Målscorere: |
Morten
Olesen |
Jesper
Pedersen |
Danny
V.
Hansen |
Casper
Frausing |
Nicolai
versen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Rasmus
Andersen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Mikkel Larsen (Iversen), Danni König (Pedersen),
Carsten Tørnes (Andersen) |
Retfærdigheden
er efterhånden ikke hvad den har været.
Hvepsene skabte i denne underholdende kamp chancer
nok til en halvsæson til tider godt
assisteret af et noget vaklende Holbækforsvar
men ind ville kuglen atter bare ikke.
Alene i 1. halvleg var der de rene morfædre
af nogen chancer til Maale, Tronborg og Barfoed,
men ak.
Og da Brønshøj endelig fik scoret
var det i eget net; Andersens vip over i det fjerneste
krog, uden for Olesens og tililende medspilleres
rækkevidde, var egentlig ret elegant; bare
ikke lige dét, der skulle til ...
Ufortjent bagud 0-1 reagerede Brønshøjbænken
som folket kan lide det: Ved at kalde til fuld skrue
fremad.
Og atter gav det gigantchancer til Gedehamsene.
Men målene, hvor kom de? Ja, de kom i den
anden ende, hvor Holbæk kontraede sig til
to styks mere, det sidste ved veteranen Kaan Metin
godt inde i overtiden.
Brønshøj ligger nu solidt forankret
på divisionens næstsidsteplads, og i
den position er det desværre ikke chancerne,
der tæller. Nej, det er målene, og dem
scorer Hvepsene ikke nok af. Det gør kun
modstanderne.
Som vor sidemand i Holbæk rammende og på
forståeligt dansk opsummerede situationen:
Hele lortet er sgu noget pis!
|
|
(Tak til Thomas Brygger for foto)
(Tak til Sune Lillie for foto)
|
|
30
09 06 |
København
II (H) |
3-4 |
**** |
Tilsk.:
315 |
Målscorere:
Thomas Maale 2, Thomas Faartoft |
Morten
Olesen |
Jesper
Pedersen
|
Danny
V.
Hansen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen
|
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Carsten
Tørnes |
Danni
König |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Thomas Faartoft (Tørnes), Mikkel Larsen (Hansen),
Mehmetali Dursun (Tronborg) |
Hvepsene
fightede i starten deres bedste i sæsonen,
men desværre fik kampen set over alle
90 minutter den rigtige vinder.
Første halvleg kom forrygende i gang: Efter
blot 3 og igen efter 18 minutter nettede Maale.
2-0, og ikke nok med det: Brønshøj
fightede og tacklede igennem så det sang.
Determineret, viljestærkt og flot. Men ak,
fisen gik gradvist af ballonen, og den hed 2-2 ved
pausen.
Og 2-3 kort efter, da Brønshøjs sårbare
venstreside gav plads til alle, der gad spadsere
igennem. Fra 2-0 til 2-3, og alle fjendens mål
scoret af samme spiller: Uha, hvor dét lugtede
af Brøndby-kampen i august ... Indskiftede
Faartoft gav os dog håb med energisk udligner
på næste angreb, før Københavnerne
scorede for 4. gang med 13 minutter tilbage på
uret. Vel nok til at komme igen, men Hvepsene virkede
da trætte og indstillede på endnu et
nederlag. Og så kommer man ikke igen.
|
|
Brønshøjs spillere løber
på banen
under Hvepsen Verners ledelse
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
|
08
10 06 |
Roskilde
(U) |
2-1 |
*** |
Tilsk.:
541 |
Målscorere:
Michael E. Sørensen, Patrick Tronborg (str.) |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Thomas
Faartoft |
Danni
König |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Carsten Tørnes (König), Mehmetali Dursun
(Tronborg) |
God
weekend! Og det er ikke en hilsen; det er en konstatering!
Efter vort landsholds gustne indsats i 0-0-skamkampen
mod Nordirland dagen forinden reddede Mirakel-whipsene
fra Tingbjerg weekenden for tusinder af tilhængere
af gedigen, velspillet kvalitetsfodbold med en meriterende
sejr på 2-1 i Roskilde.
Edvoldo Sørensen, med drømmevip fra
distancen (på Roskildes website dog beskrevet
som ... et langt Brønshøjindlæg
... næppe et skud på mål ...),
og dernæst Tronborg på straffe stod
for garnene, der skaffede første sejr i 414
dage, eller ikke langt fra de 10000 timer ...
Skamhalm taler allerede nu om at reservere lokaler
i dagcenteret til oprykningsfesten. Ifølge
bold.dk siger træner Per Berg: Vi
var meget glade, det var nærmest bedre end
sex. Vi byder nummeret højere:
Det var sgu bedre end syv!
|
|
Lund og Tronborg udfordrer
et par Roskilde-spillere
(Tak til Sune Lillie for foto)
|
|
14
10 06 |
AB
70 (H) |
2-4 |
* |
Tilsk.:
334 |
Målscorere:
Thomas Maale, Patrick Tronborg (str.) |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Nicolai
Iversen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Carsten
Tørnes |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Danni König (Tørnes), Thomas Faartoft
(Iversen) |
Hvis
forrige uges Brønshøj-indsats var
bedre end sex, vil vi til en hver tid foretrække
gusten sex frem for Gedehamsenes indsats mod AB
70.
Jaja, bevares, der scoredes to okay mål, og
amagerkanernes scoring tre sekunder i pausete var
ond karma. Men til gengæld fejlafleveredes
der generelt så meget fra hjemmeholdets side,
at det gjorde helt ondt i sjælen.
Læg dertil, at AB 70 simpelthen gik mere til
vaflerne; i duel efter duel var Brønshøj
blot næstbedst.
Et rigtigt dumt nederlag til et medbundhold, men
desværre ikke helt ufortjent.
|
|
Barfoed smækker den indover
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
21
10 06 |
B
93 (U) |
2-8 |
(nul) |
Tilsk.:
302 |
Målscorere:
Kristian Lund, Thomas Maale |
Morten
Olesen |
Jesper
Pedersen |
Mikkel
Larsen |
Danny
V.
Hansen |
Nicolai
Iversen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Carsten
Tørnes |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Thomas Faartoft (Iversen), Mark Wollerup (Pedersen),
Mehmetali Dursun (Maale) |
Dag-og-nat
kamp: Første halvleg sparket i gang med en
Treoghalvfems-scoring efter 50 sekunder da venste
forsvarsside ikke var vågen. Men flot fodbold-ABC-udligning
ved Lund kort efter, og derefter sågar føringsmål
ved Maale efter tøven hos den altid underholdende
østerbro-keeper Nielsen. Treoghalvfems kom
på 2-2 på hovedstød, og siden
foran da venstre forsvarsside atter svigtede. Dog
var Brønshøj milimeter fra 3-3, da
Tørnes med et hug kort før pausen
ramte overliggeren.
Og gid Tørnes-hugget dog var gået ind,
for så havde vi næppe set Brønshøj
i 2. halvleg levere den formentlig elendigste gul-sorte
indsats i mere end en generation. Eller skulle vi
sige mangel på indsats: For da Treoghalvfems
kom på 4-2 gav Brønshøj på
det skammeligste op, for blot at agere kegler i
en let gang Treoghalvfems-lørdagstræning
med skud på ét mål. Projektilerne
susede rundt om Olesen, og der var gevinst på
så godt som alle lodder.
|
|
En
rigtig lokumskamp af
Brønshøj på Østerbro
stadion
|
Helt galt blev det, da Brønshøj mod
slutningen af kampen som en flok førerløse
og kuede cirkuspudler forsøgte at køre
bolden rundt i egne rækker for på ynkeligste
vis at begrænse nederlaget og få tiden
til at gå. Man
forventede hvert øjeblik at se et håndklæde
blive smidt ind på banen. Og dét mod
en modstander, der ret beset ikke var meget bedre
end Brønshøj, men som blot takkede ja
til en kæmpesejr da Brønshøj gik
mentalt ned.
Vi synes selv, vi plejer at holde en nogenlunde positiv
og opmuntrende tone, for på den måde støtter
man selvfølgelig bedst det hold, man holder
af. Men denne gang vil vi altså også have
lov at udtale os som kunder i butikken: 2. halvleg
var det elendigste bras, vi nogensinde har set noget
Brønshøj-mandskab levere, og nederlaget
vil desværre indskrive sig i historien som en
skamplet af værste slags. Når det er sagt,
vil vi selvfølgelig atter være på
lægterne og støtte Brønshøjs
spillere for fuld kraft til den næste kamp,
og alle kampene derefter. Som vi siger: Brønshøj!
Altid! Uanset hvad ...! |
|
28
10 06 |
Hvidovre
(H) |
0-0 |
*** |
Tilsk.:
374 |
Målscorere: |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Michael
E.
Sørensen |
Nicolai
Iversen |
Kristian
Lund |
Carsten
Tørnes |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Danni König (Maale), Thomas Faartoft (Barfoed) |
Meget,
meget bedre indsats af Hvepsene end sidst vi så
dem i (mangel på) aktion! Frausing var tilbage
i forsvaret, Tronborg greb an sammen med Maale,
og Iversen og Edvoldo Sørensen havde byttet
plads, så sidstnævnte nu lå på
backen.
Torsdag havde spillerne været til møde
med idrætspsykologen Jørn Ravnholt
for at komme ud af den mentale krise. Brønshøj
benyttede også Ravnholt en gang i Palle Olsens
regeringstid, hvor man lå til nedrykning,
og dér endte man med at klare sig.
Om det var torsdagens psykologiske session, der
gjorde udslag, ved vi ikke, men Hvepsene viste gennem
hele lørdagens underholdende kamp dén
energi, vi så længe har savnet. Bevares,
kampen endte noget uforståeligt
målløst, og Brønshøj
røg i kraft af Stenløses sejr helt
ned på bundpladsen. Men den gode indsats tændte
lys for enden af tunnelen!
|
|
Ikke sommer længere: Kampen
afvikledes under blygrå himmel.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
|
04
11 06 |
Skovlunde
(H) |
3-3 |
** |
Tilsk.:
248 |
Målscorere:
Patrick Tronborg, Nicolai Iversen, Thomas Maale |
Morten
Olesen |
Thomas
Faartoft |
Mikkel
Larsen |
Casper
Frausing |
Michael
E.
Sørensen |
Nicolai
Iversen |
Kristian
Lund |
Carsten
Tørnes |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Danni König (Barfoed), Anders Smistrup (Tørnes) |
Målrig
halvsæsonender, der dog fik rædselsbegyndelse
da Brønshøjs forsvar igen-igen kom
sovende på banen: 0-1 efter halvandet minut!
Frygten for en gentagelse af sidste måneds
mareridt fra Treoghalvfems blev dog hurtigt tilbagevist
med pragtfulde træffere fra Tronborg (vend-rundt-og-klip-til
næsten som hans garn i Skovlunde i sæsones
første kamp) og dernæst Iversen (ripost
ramt lige i ræven fra spids venstrevinkel).
Brønshøj førte! Og Skovlunde
udlignede ...
Anden omgang gav os 3-2 på sniger fra Maale
da det gavmilde Skovlundeforsvar fjumrede, og Tronborg
var brøkdele af milimeter fra 4-2 på
nok den største morfar af en chance vi har
set på Tingbjerg i år. Bare han havde
puttet dén ind, for en føring på
et enkelt mål er ikke nok med Hvepsenes tilbagevendte
krystalpsyke og dommeren passiv: Ved Skovlundes
udligning til 3-3 gjaldede JEG HAR...!
ud over Tingbjerg, men Olesen skubbedes både
tydeligt og ureglementeret, og så var det
gæsternes Nørlem der havde ... puttet
kuglen i kassen.
|
|
Tronborg og Maale: Hver et garn
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
|
01
04 07 |
Slagelse
(U) |
2-1 |
*** |
Tilsk.:
521 |
Målscorere:
Thomas Maale, Danni König |
Jacob
Johansen |
Nicolai
Iversen |
Danny
V.
Hansen |
Anders
Steffensen |
Michael
E.
Sørensen |
Tommy
Lauridsen |
Rasmus
Andersen |
Bo
Henriksen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Patrick Tronborg (König), Anders Smistrup (Iversen),
Thomas Faartoft (Lauridsen) |
Perfekt
start for Bosse Henriksens tropper.
Et-nulleren efter vellykket indstuderet kombi.
To-nulleren af König fra vinkel var klasse,
ikke mindst opspillet fra Lauridsen og Maale.
I anden halvleg var Tronborg, ind for König,
rejält tæt på med stolpeskud.
Mod slutningen søvndyssedes der til dels,
men sejren over et efter eget udsagn skadesramt
Slagelsemandskab var helt fortjent.
|
|
Tommy Lauridsen - fin debut
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
05
04 07 |
Brøndby
II (U) |
2-3 |
*** |
Tilsk.:
400 |
Målscorere:
Danni König, Vitus Kofoed |
Jacob
Johansen |
Mikkel
Larsen |
Danny
V.
Hansen |
Anders
Steffensen |
Michael
E.
Sørensen |
Tommy
Lauridsen |
Rasmus
Andersen |
Bo
Henriksen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Kristian Lund (Barfoed), Patrick Tronborg (Henriksen),
Vitus Kofoed (Larsen) |
Lyn-og-tordenstart
af Hvepsene og to store chancer til Lauridsen inden for
de første minutter. Fejl i højre forsvarsside
kostede 0-1. Hjørnespark til Brønshøj
kostede indirekte 0-2 da gæstgiverne kontraede, og
Steffensen så sig nødsaget til at fælde
en mand. Det skete soleklart uden for feltet, men liniemand
og dommer sagde tyndt straffe.
Og så ville dét løb jo normalt være
kørt, men ... under Bosse Henriksen er der atter
engagement og gejst i de sort-gule, og König kunne
koncentreret lobbe over en tøvende keeper til 1-2.
På dette tidspunkt i kampen fik Hvepsene etableret
et rigtigt godt pres, men næste mål gik alligevel
til Brøndby.
Atter lod de determinerede Hvepse sig dog ikke slå
ud; næh, de jagtede indædt hvad det nu kunne
blive til af points. Indskiftede Kofoeds kasse til 2-3 var
fuldfortjent, og halvdelen af publikken på Brøndbys
intimscene, Bane 2, lugtede (forgæves) straffe da
ligeledes indskiftede Tronborg fældedes i feltet.
Mere blev det ikke til, men masser af Brønshøj-vilje
kampen igennem gør at man ikke skal lægge for
meget i, at Hvepsene i kraft af andre resultater røg
ned på sidste tabelplads. For hvor der er vilje, er
der vej. |
09
04 07 |
Stenløse
(H) |
4-0 |
**** |
Tilsk.:
401 |
Målscorere:
Thomas Maale, Michael E. Sørensen, Michael Barfoed,
Danni König |
Jacob
Johansen |
Danny
V.
Hansen |
Rasmus
Petersen |
Anders
Steffensen |
Michael
E.
Sørensen |
Nicolai
Iversen |
Rasmus
Andersen |
Tommy
Lauridsen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Kristian Lund (Sørensen), Patrick Tronborg
(Maale), Bo Henriksen (Iversen) |
4-0
hjemme over Stenløse, og endelig en Hvepsesejr
på Tingbjerg! Sidst vi fik en sejr hjemme
var i august 05 mod Brabrand (2-1; P. Larsen, T.
Uymaz). Og for at finde en kamp, hvor Hvepsene sidst
vandt med fire overskydende, skal vi tilbage til
maj 05 (5-1 hjemme over Fredericia; C. Cengiz 3,
P. Galara, J. Josephsen).
Gedehamsene åbnede overbevisende, med Steffensenforsøg
direkte på kick-off, underkendt garn efter
halv snes minutter, og Maales godkendte efter fjorten.
Barfoed bankede smukt indover til Edvoldo Sørensens
to-nullert på halvtimeslaget, og to sort-gule
smæk på overliggeren bidrog yderligere
til en underholdende 1. halvleg.
Jævnt tempo lige efter pausen, men bl.a. indskiftningen
af en tændt Tronborg fyrede atter op under
Brønshøjreaktoren. Tre-nul ved kvik
König, og fire-nul ved Barfoed fuldendte festen
mod et gæstemandskab, der dog heller ikke
markerede sig selv som et bud på rækkens
stærkeste ...
Inden slutfløjtet nåede tændte
Tronborg at blive overtændt, og smidt ud på
direkte rødt, øjensynligt for at have
slået ud efter en modstander.
Vi fik sejr, underholdning, gejst og et forrygende
nyt kampprogram, bestyret af Bent Kaus og Ole Mortensen;
et rent røverkøb til en flad tyver
for 28 indholdsmættede farvesider. Væk
var de de onde cirkler, de opgivende attituder,
og det flove programsurrogat i form af avisindstik.
Nu er der glade dage på Tingbjerg!
|
|
Koncentration før kampen
(Tak til Thomas Brygger for foto)
Sådan skal måltavlen se ud!
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
15
04 07 |
Greve
(U) |
1-1 |
** |
Tilsk.:
495 |
Målscorere:
Anders Steffensen (str.) |
Jacob
Johansen |
Mikkel
Larsen |
Kristian
Lund |
Anders
Steffensen |
Danny
V.
Hansen |
Nicolai
Iversen |
Rasmus
Andersen |
Tommy
Lauridsen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): Anders Smistrup (Iversen), Bo Henriksen (Maale) |
Blæsevejrkamp
med en masse Brønshøj-opspil, der
dog næsten aldrig førte til noget grundet
ineffektive afslutninger.
Og så var det en kamp med kaptajn Steffensen
i fokus: I første halvlegs medvind smækkede
han smukt direkte frispark, og var tæt på
garn. I anden halvlegs start var den ellers altid
sikre skipper den hovedimplicerede i et kæmpe
forsvarskiks, der kostede 0-1. Senere var han på
pletten som sikker straffesparksskytte, da König
alene igennem var blevet fældet af Greves
målmand. Og med få minutter tilbage
på uret så Steffensen direkte rødt
efter noget hævnagtigt noget. Dét kan
man da kalde en hovedrolle i kampen ...
Jævnt god omend besynderligt
ineffektiv indsats af Hvepsene. Men to gange
direkte rødt i to kampe i træk ser
ikke godt ud.
|
|
Tomlen i vejret trods alt -
Bo Henriksen takker tilhængerne
efter den uafgjorte kamp i Greve
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
21
04 07 |
Lolland
FA (H) |
0-1 |
*** |
Tilsk.:
471 |
Målscorere: |
Jacob
Johansen |
Mikkel
Larsen |
Kristian
Lund |
Danny
V.
Hansen |
Michael
Barfoed |
Nicolai
Iversen |
Rasmus
Andersen |
Tommy
Lauridsen |
Mads
Westh |
Thomas
Maale |
Danni
König |
. |
Ind
(ud): B. Henriksen (T. Lauridsen), A. Smistrup (M. Westh) |
Nederlaget
var tyveri ved højlys dag. Åben start
med friskt spil over stepperne og chancer til begge
mandskaber, men efter syv minutter måtte Johansen
lettere klodset begå straffe efter at være
blevet solgt af sit forsvar. Gæsterne udnyttede
chancen, og leverede så de resterende treogfirs
minutter en opvisning i pindsvinefoldbold. Brønshøj
kunne bare spille løs; de piggede gæster
skulle ikke så meget, nu da de havde scoret
...
Problemet var blot, at et solidt Brønshøj-spilovertag
stort set resten af kampen ikke gav mange afslutninger.
Og når bolden et par gange rent faktisk dansede
på gæsternes målstreg, havde Hvepsene
ikke det afgørende held. Scores skulle der,
og i slutminutterne satsedes med bl.a. Mikkel Larsen
fremme og keeper Johansen med oppe i LFAs felt ved
hjørnespark, men næh nej. Slutsatsningen
førte naturligt nok til gæstekontraer,
men her var Johansen suveræn i mand-mod-mand-situationerne.
Debuterende Mads Westh gav prøver på
finurlige dribleture, og Kristian Lund viste sig
atter som en effektiv kraft på den uvante
forsvarsplads. Hvepsene slap denne gang for røde
kort.
|
|
Ro på ... - Lolland FAs keeper
maner i denne situation øjensynlig
til sindighed hos sine medspillere.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
28
04 07 |
Glostrup
(U) |
3-1 |
*** |
Tilsk.:
226 |
Målscorere:
Patrick Tronborg 2, Bo Henriksen |
Jacob
Johansen |
Danny
V.
Hansen |
Kristian
Lund |
Rasmus
Petersen |
Michael
E.
Sørensen |
Mads
Westh |
Rasmus
Andersen |
Bo
Henriksen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Nicolai Iversen (Westh), Mikkel Larsen (Petersen),
Anders Smistrup (Tronborg) |
Ussel
ørkenvandring med fejlafleveringer og misforståelser
på stribe fra begge hold i 1. halvleg
lige indtil Glostrups forsvar blundede stort, og
træner Henriksen kunne score på en flot
tværaflevering. Scoringen og formentlig
en lille snak i pausen vakte i dén
grad Hvepsene til live, og i 2. halvleg var der
tale om klar Brønshøj-dominans, med
træneren som enorm arbejdskraft hér,
dér og allevegne. Tronborg bankede to i kassen,
og hans garn til 3-0 var prægtigt: Efter en
løbedyst sled han sig fri af sin oppasser,
og bankede blixtsnabbt og præcist i kassen.
Maale var såååå tæt
på 4-0 da han alene igennem snød Glostrupkeeperen,
men ramte stolpen. Den havde fortjent bedre; i stedet
fik hjemmeholdet reduceret.
Efter fyrre umanerligt ringe startminutter gav Hvepsene
os beviserne på, at gejsten og den kontante
afregning foran såvel eget som gæsternes
mål er til stede når det gælder.
|
|
Sådan, kammerat ...! - spillerne
trykker hinanden på næven efter
det gode resultat i Glostrup.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
|
05
05 07 |
Holbæk
(H) |
2-5 |
* |
Tilsk.:
347 |
Målscorere:
Patrick Tronborg, Bo Henriksen |
Jacob
Johansen |
Danny
V.
Hansen |
Kristian
Lund |
Rasmus
Petersen |
Michael
E.
Sørensen |
Mads
Westh |
Rasmus
Andersen |
Tommy
Lauridsen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Bo Henriksen (Lauridsen), Nicolai Iversen (Barfoed),
Robert Bodzianny (Petersen) |
Hvepsene
tabte reelt ikke til Holbæk; snarere tabte
man til sjællændernes fodrappe anbriber-lejesvend
Emmanuel Ake, alias Ali Akida.
Gang på gang fodredes han med lange afleveringer,
gang på gang kortsluttede dét Brønshøjs-forsvaret,
der næppe er set svagere siden afklapsningen
på 2-8 hos B 93 i efteråret, og gang
på gang var Ake/Akida alene igennem for enten
selv at score eller slå den målgivende
aflevering. Nu ingen navne, men sort-gule forsvarere,
der ellers har gjort det rigtigt godt i de seneste
kampe, var nærmest til grin i denne kamp.
På positivlisten to fine mål af Tronborg
(på smukt forarbejde af D. V. Hansen) og den
just forlængede træner Henriksen.
Mod slutningen debuterede Hvepsenes polske spiller
Bodzianny, der gjorde det okay uden dog at prange
igennem.
|
|
Brønshøj har netop scoret til 1-2.
I forgrunden til venstre Holbæks
kontraskarpretter Ake/Akida.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
13
05 07 |
København
II (U) |
3-2 |
**** |
Tilsk.:
404 |
Målscorere:
Rasmus Andersen, Thomas Maale, Patrick Tronborg (str.) |
Morten
Olesen |
Michael
Barfoed |
Anders
Steffensen |
Rasmus
Petersen |
Michael
E.
Sørensen |
Mads
Westh |
Rasmus
Andersen |
Tommy
Lauridsen |
Nicolai
Iversen |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Bo Henriksen (Maale), Kristian Lund (Petersen), Danny
V. Hansen (Westh) |
Hvepsene
overraskede med en fuldt fortjent sejr på
Frederiksberg. Efter en start med tøven hos
de sort-gule samt toptempo og hurtig scoring fra
hjemmeholdets side, fik Brønshøj styr
på tropperne.
Rasmus Andersen udlignede til 1-1 da han klippede
til udefra på tilsyneladende indstuderet kombi.
Tronborg spillede kløgtigt Maale til føring
på 2-1 kort efter, og samme Tronborg straffesparkede
tidligt i 2. halvleg Brønshøj på
3-1 efter at flot spillende Tommy Lauridsen var
blevet fældet i en situation, der lugtede
fælt af (ikke dømt) rødt kort.
Hvepsene sad nu på kampen så det var
en fryd, men reducering på straffe til hjemmeholdet
kort efter gav ufrivillig spænding med pres
på Brønshøjmålet i kampens
slutning. Forsvaret stod dog stærkt, og tilbagevendte
Olesen i målet var sikker, bl.a. med fin redning
af kraftfuldt hovedstød. Og Brønshøj
var såmænd lige så tæt på
2-4 på slutfasekontraer. Flot indsats af Bosse
Henriksens mirakelwhipse!
|
|
En af kampens store profiler,
Rasmus Andersen, tiljubles
efter sin scoring til 1-1.
(Tak til Sune Lillie for foto)
|
|
19
05 07 |
Roskilde
(H) |
2-3 |
** |
Tilsk.:
359 |
Målscorere:
Patrick Tronborg (str.), Kristian Lund |
Morten
Olesen |
Michael
Barfoed |
Anders
Steffensen |
Rasmus
Petersen |
Michael
E.
Sørensen |
Mads
Westh |
Kristian
Lund |
Tommy
Lauridsen |
Nicolai
Iversen |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Bo Henriksen (Tronborg), Danny V. Hansen (Barfoed),
Robert Bodzianny (Westh) |
Der
tegner sig et hjemmebanekompleks: Brønshøj
foran 2-0; først etteren på straffemål
af Tronborg, begået mod en sprudlende Mads
Westh alene på dribletur, dernæst toeren
på powermål på hug udefra af Lund
efter et lille skydetelt i begyndelsen af 2. halvleg.
Dét
lugtede af endnu en Brønshøj-sejr,
og folket sang om 2. division Westh
som hyldest til en af de sort-gules store bidragydere.
Men så gik gassen af ballonen ...: Roskilde
skiftede angrebet ud, og de friske Roskildefolk
blev mødt med løse markeringer og
gode bolde fra fløjene at arbejde med: 2-1,
2-2 og 2-3 var der ikke så meget andet at
sige til end: På den igen, Brønshøj,
en 2-0-føring hjemme bør kunne holdes,
eller i det mindste give ét point.
Men Tingbjerg er desværre ikke Hvepsenes kop
te for tiden; af uforklarlige årsager er den
sort-gule psyke stadig skrøbelig som krystal
på hjemmebanen, mens holdet brager derudaf
med flotte resultater på fremmed græs.
Det skal gøre godt med en langt-udekamp på
Ugandavej næste gang ...
Og til sidst et smut ud på fodboldens skyggeside:
Kiksede medløbere fra Roskilde bidrog kampen
igennem med platte nødblus og åndssvagheder
til et på Tingbjerg heldigvis uhørt
lavniveau på tilskuersiden. En skændsel
for Roskilde, og deres fortjente sejr vil først
og fremmest vil blive husket for medrejsende bumsers
og sutters lallende idioti.
|
|
Ansigter fra kampen: Lauridsen og
Barfoed øverst, Edvoldo nederst.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
28
05 07 |
AB
70 (U) |
3-0 |
*** |
Tilsk.:
351 |
Målscorere:
Rasmus Andersen, Thomas Maale, Mads Westh (str.) |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Anders
Steffensen |
Rasmus
Petersen |
Michael
E. Sørensen |
Mads
Westh |
Rasmus
Andersen |
Tommy
Lauridsen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Danni König (Tronborg), Kristian Lund (Andersen),
Bo Henriksen (Westh) |
Hvepsene
holder fast i de seneste kampes fornemme udebanestatistik.
Kampen på Ugandavej vil dog primært
blive husket for en pragtfuld solberiget eftermiddag,
for boldspillet var specielt i første
halvleg ikke altid det store sus. Fra anden
halvlegs start var Brønshøj imidlertid
tændte, og et halvt minuts penge var alt det
tog før Rasmus Andersen havde bragt de på
dagen smølfelyseblå Hvepse foran. Maale
gav os toeren, Westh treeren på straffespark,
og forsvaret gav næsten ikke noget væk.
Var Brønshøj tændte, ja så
var hjemmeholdet nærmest overtændte
i deres iver for at skælde dommeren ud. Ad
den vej skaffede de sig adskillige gule kort til
ingen verdens nytte.
Med sejren steg Brønshøj lige akkurat
til niendepladsen på bedre målscore
end Greve, der fik store tæsk i en af dagens
andre kampe. Hvepsene er nu hele otte points over
bundlinjen, der nu heller ikke betyder noget i kraft
af autonedrykningen af Vejles og Silkeborgs andethold.
Foreløbig 16 points i en kort halvsæson
lugter stærkt af godkendt Brønshøj-forår.
Nu skal der bare vindes mere hjemme ...
|
|
Danni König ind for Tronborg i 2.
halvleg var tilbage i aktion. Her
ses han med 2-0-målscorer Maale.
(Tak til Thomas Brygger for foto)
|
|
|
03
06 07 |
B
93 (H) |
2-3 |
*** |
Tilsk.:
441 |
Målscorere:
Danny V. Hansen, Tommy Lauridsen |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Benjamin
Seker |
Rasmus
Petersen |
Michael
E.
Sørensen |
Tommy
Lauridsen |
Rasmus
Andersen |
Anders
Steffensen |
Michael
Barfoed |
Thomas
Maale |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): Danni König (Seker), Anders Smistrup (Barfoed),
Bo Henriksen (Sørensen) |
Seker
med fra start da Lund, der ellers figurerede i startopstillingen,
udgik under opvarmningen. Dermed var Steffensen
rykket frem på midten.
Gæstedominans fra begyndelsen; siden begyndte
Brønshøj en fornem periode, hvor der
produceres flere FodboldABC-angreb. På et
af dem scorede D.V. Hansen nydeligt på lille
triller fra Maale, og kort efter var der Brønshøj-mål
igen. Perlegarnet af Tronborg underkendtes dog for
offside, og i stedet kunne gæstene lidt senere
udligne. Treoghalvfems kom tændte ud fra pausen,
og bragte sig foran med 3-1 i løbet af 2.
halvlegs første fem minutter. Olesen havde
tidligere i kampen vist meget fine redninger, men
var bogstaveligt talt langt ude ved gæsternes
andet mål. Brønshøj kæmpede
sig dog flot tilbage. Lauridsen reducerede på
kanonskud udefra, og godt drevet af de indskiftede
fløje König og Smistrup vadede Hvepsene
i kampens sidste ti minutter i kæmpemuligheder
for at udligne. Desværre brændtes den
ene gigantchance efter den anden, og dermed måtte
vi for anden sæson i træk nøjes
med blot én hjemmesejr. Brønshøj
havde med deres periodevise bombardementer af ex-Hvepsen
Nicolas Nielsens mål ellers fortjent bedre.
|
|
Spot the ball boldens opspring
har tilsyneladende drillet såvel
Brønshøjs Rasmus Andersen
som et par Treoghalvfemsere.
(Tak til Sune Lillie for foto)
|
|
09 06 07 |
Hvidovre
(U) |
0-2 |
** |
Tilsk.:
1281 |
Målscorere: |
Morten
Olesen |
Danny
V.
Hansen |
Benjamin
Seker |
Rasmus
Petersen |
Michael
E.
Sørensen |
Kristian
Lund |
Rasmus
Andersen |
Anders
Steffensen |
Michael
Barfoed |
Danni
König |
Patrick
Tronborg |
. |
Ind
(ud): |
Den
første ikke-uafgjorte kamp mellem de to hold i Hvidovre
i nyere tid. Runden skæmmedes af endnu gang Roskildemedløberidioti,
da LFAs målmand blev angrebet af en kikset idiot med
en tåregasspray. Hvornår får det en ende? Hvornår
bliver der draget konsekvenser over for disse ynkelige ikke-tilhængeres
fladpandede hån over for alle os andre på lægterne,
på sidelinjerne og på banen? Vi og vore børn
og unge mennesker har altid kunnet gå til fodbold uden frygt,
med hvilken ret skal en flok lallende sumpere prøve at tage
det fra os? |
|
|
|
|
|
|
Op
igen
|
Doctor
Brønshøj anbefaler Brønshøjs officielle supporterklub Hvepsene.
Doctor Brønshøj er et uafhængigt tilhængersite og repræsenterer
ikke Brønshøj Boldklub eller nogetsomhelst andet.
|
|