Total ydmygelse i eget Hvepsebo ...!
Brønshøj var ganske enkelt ikke til stede på banen i en pinlig 1. halvleg, der endte med ikke mindre end 0-5.
Halvlegen bød blandt andet på selvmål og en situation, hvor målmand Olesen blev fanget et halvt hundrede meter for langt ude af sit mål.
Omrokeringer og to udskiftninger i pausen gav lidt mere jævnbyrdighed i anden periode, men blændende blev det nu aldrig.
Reelt kunne vel blot to sort-gule, den til 2. halvleg indskiftede Dogan samt den energiske målscorer Uymaz, være deres indsats bekendt.
Nu kan det næsten blot gå fremad ...

Hvepsene er gradvis på vej, og de sort-gules spil og indstilling var lørdag lysår bedre end i de jammerlige forestillinger mod forkortelsesklubberne HIK og AB. Ikke sådan at alt Brønshøjs spil hang 110% smukt sammen; der var stadig en del fejltrin. Men der bliver færre af dem, og især i 1. halvleg var Hvepsene deres lidt tungt udseende jyske modstandere overlegne.
Forsvaret var – tiltrængt – i en anden konfiguration end sidste hjemmekamps: Danny Hansen havde overladt højrebacken til Frederik Gumpel, og var selv smuttet over på venstrebacken. Anders Simonsen så ud til at befinde sig fint sammen med Peter Larsen i centerforsvaret. På midten passede Michael Sørensen og Tuncay Uymaz fløjene, med skipper Steffensen og Pawel Galara centralt. Forude lå Danni König helt i front, men Newroz Dogan en anelse bag sig.
Peter Larsen hovedstødte flot hjemmeholdet foran efter kvarteret, og holdets nye skyttekonge Tuncay Uymaz trillede senere en tværpasning over stregen bag en udspillet målmand til 2-0. Jævnbyrdigere anden periode, hvor jydernes topscorer Katholm reducerede på en egentlig ret tynd chance. Reduceringen gav nervøse momenter, men Hvepsene havde stadig noget at byde på, bl.a. en Galara-solotur gennem det meste af Brabrand – desværre med afslutning på den forkerte side af stangen.
Vejret var skønt – i hvert fald for os tilskuere, med høj sol og syvogtyve i skyggen. Men skuffende havde kun 275 fundet vej til Tingbjerg. Det gør det selvfølgelig lettere for de fremmødte at vinde P-skiver og Hvepsevin på programmet, men alligevel: Kom igen ...! Til gengæld imponerede fangruppen Hvepsene med stort lydtryk i deres opbakning til spillerne kampen igennem. Flot af Hvepsene; både dem på banen og dem foran banneret på tribunen!

Hvepsene, der var uden Steffensen og Galara, lagde meget overbevisende ud, og kom fortjent på 1-0 efter 18 minutter. Desværre fik føringen Brønshøj til at trække sig for langt bagud, og hjemmeholdet kom atter med i spillet.
Trods få spilstop var der meget mystisk lagt en hel håndfuld overtidsminutter til 1. halvleg, og de blev grumme for Brønshøj: To mål til Ølstykke – det ene på pragtfrispark – og udsmidning af Peter Larsen da han fældede en Ølstykke-mand alene igennem. Larsen havde tidligere i kampen fået gult, men udsmidningen så ud til at komme på direkte rødt.
Brønshøj kom ind til 2. halvleg med fuld skrue, og fik lige så fuldt fortjent reduceret ved dagens anfører Duelund. Selv med 10 mand skabte Brønshøj derefter flere enorme chancer til 3-3, men ind ville bolden selvfølgelig ikke ... Midt i 2. halvleg gik gassen af Brønshøj-ballonen, og Ølstykke kunne bringe sig yderligere foran.

En intens og underholdende kamp, hvor begge hold ville frem over stepperne, og publikum fik noget for pengene.
Amagerkanerne sad på mest, og skabte mest, i kampens første tredjedel. Men det var Hvepsene, der bragte sig foran i 37. minut på mål af König efter virkeligt fornemt forarbejde af skipper Steffensen i højre side.
Brønshøj ville mere straks fra 2. halvlegs begyndelse, og var rejält aggresive: Der var adskillige store pragtchancer til den hurtige og velspillende König. Duelund, Uymaz og Sørensen forsøgte sig også flot, sidstnævnte med seværdig solotur over trekvart banelængde. Alle dog uden held. Til gengæld scorede gæsterne ...
Brønshøjs forsvar lod ellers ikke til at lide synderligt under Peter Larsens karantæne; tværtimod var der flere gange fortjent bifald til de centrale folk Anders Simonsen og Danny Hansen, når de flot pillede kuglen fra modstandernes angribere.
Framamars målmand var en sjov fætter, blandt andet var han på et tidspunkt i 2. halvleg upresset en decimeters penge eller to fra at floppe bolden i eget net. Amagerkanerne havde den tidligere Hveps Aliji med fra start, og skiftede den ligeledes tidligere Hveps Meisler ind i 2. halvleg. En helt pæn flok på 610 så på, og såvel Framamars som Brønshøjs hejaklack bidrog flot til stemningen.
Den hidtil bedste fight, vi har set Brønshøj levere i denne sæson, lover godt for de kommende kampe!

Hvepsene overlod straks fra første dommerfløjt spillet og initiativet til AB, og så skulle det jo gå galt. Det gjorde det også med det vuns, da akademikerne bragte sig foran efter blot tre minutter og dernæst yderligere efter tyve ...
Anden periode bød på omrokering med Dursun ind straks fra start, men Hvepsene forblev ufarlige. Til gengæld fik Danny Hansen dagens andet gule kort vekslet til et rødt.
Königs reducering gav en sen sort-gul opblomstring, og Steffensen var tæt på at udligne på hjørne, men AB cementerede sejren i sidste minut.
Alt i alt en halvringe kamp mellem to hold, der fik vist, at det ikke er helt tilfældigt, at de ligger i divisionens bund.

Hvepsene fik et point på en imponerende fight af alle mand. For Brønshøj var blot banens næstbedste hold, og Frem var umanerligt nærgående i en mængde situationer, men forsvar og keeper Olesen forsvarede på flotteste vis Hvepsenes første udebanepoint hjem.
Frem foran efter et dusin minutter på mål af Andreas Bak – manden der altid scorer mod de sort-gule. Staks efter udligning da König kom afsted og køligt smækkede indover til Kofoed, der kørte kuglen i kassen.
Efterfølgende mange, mange chancer til Frem, ikke mindst i en klumpspilsituation, hvor miraklerne var med Brønshøj. Men også farlige Hvepse-kontraer; bl.a. var indskiftede Dursun et mulehår fra at bringe Brønshøj foran midt i 2. halvleg, og i overtiden var Steffensen lige så tæt på efter flot forarbejde af König.

Vore to Lyngby-pøller lå dér på papbakken og så lækre ud. Vi åd først den ene, og det var en regular fornøjelse. Så tog vi med stor forventning hul på den anden. Men lige da vi havde dyppet den i sennepen og skulle til at løfte den op mod kæften, knækkede pøllen og faldt ned på tribunens støvede beton. Tja, måltidet beyndte fremragende, men ved en tilfældighed var festen forbi fra det ene øjeblik til det andet.
Som med Lyngby-pøllen, således også med Brønshøj: Første halvleg af Lyngby-kampen bød på en fremragende fighter-indsats af Brønshøj; anden halvleg ligeså, lige indtil spillet ved en tilfældighed knækkede midt over, og hjemmeholdet scorede til resultatet 1-0.
Surt resultat på en dag, hvor Brønshøj både fightede og skabte chancer som ikke set i mange, mange kampe.

Brønshøj har nu hele to comeback-hold: Dels Comebackholdet, dels divisionsholdet, der leverede et aldeles forrygende comeback og hentede point i hjemmekampen mod Vejle skønt bagud 0-3.
Kampen fik ellers den elendigst mulige start da gæstene scorede på kampens første angreb. Elendig var også nul-toeren, da boldtab i venstresiden og koks i forsvaret gav Vejlemand friløb mod Olesen, der flot vandt duellen – desværre blot for at tabe bolden for fødderne af Vejlenseren, der lettere paf scorede.
Ved pausen stod det hele 0-3, og mulerne hang gevaldigt rundt om på Tingbjerg. Men vi kunne jo heller ikke vide at ...
... Med Jesper Pedersen ind fra 2. halvlegs start kom der gradvist mere saft i Hvepsenes midtbane, og midt i anden periode kunne Steffensen efter flot løb og ditto forarbjede af Dursun reducere til 1-3. Og så kom backet: Med fire minutter tilbage reducerede König, efter pragtarbejde af den energiske Pedersen og Danny Hansen, der tidligere i kampen havde været tæt på med distancehug a la sidste sæsons Dalumkamp, til 2-3. Vejle, der kunne have lukket kampen, men tog underligt let på tingene i anden halvleg, så ud til at have mistet modet. Og minuttet efter mistede de også to points: Steffensen klippede til direkte på frispark, og med en let skrue røg bolden op i tre-trekanten til 3-3.
Få sekunder før slutfløjt kunne Brønshøj sågar have nappet alle tre points da König skød på overliggeren ...
Men vi skal ikke være utaknemmelige: Bagud 0-3 efter en tam indsats i 1. halvleg, tog Hvepsene sig gevaldigt sammen, og leverede det flotteste comeback vi længe har set. Hatten af for de sort-gule fightere. Bravo, Brønshøj!

Uafgjort med et enkelt bund-garn til hvert hold trods chancer til flere. Netop på Østerbro stadion burde det ellers ikke være svært at få bolden i netmaskerne: Det statelige gamle stadion er nemlig i kraft af sin status som atletikarena udstyret med så mange kuglestøds-net osv., at selv en fiskeskipper kan blive helt misundelig – prøv blot at se vor hoffotografs øverste billede.
I øvrigt er det intime og hyggelige Østerbro stadion som flere andre stadions i hovedstadsområdet i slemt forfald – en skammelig tendens, man også bemærkede på Gentofte stadion i foråret. Det kan godt være, muren er faldet for over femten år siden, men vil man mindes de gamle øststadions, behøver man desværre ikke at rejse langt. Vågn så op, kulturpolitikere!
Nå, kampen begyndte med Brønshøjs bedste angreb: Afsted med König over kanten efter 10 sekunder, og meget tæt på hurtig føring. Vil skulle dog hen midt i første omgang før Hvepsenes scoring kom: Steffensen på endnu et vidunderfrispark, som han fejrede på musketérmanér ... Peter Larsen krediteredes i højttalerne for sidste fod på bolden, men medierne sagde stædigt Steffensen, og frisparket var i hvert fald prægtigt. Derefter en del chancer til begge hold; Skjold udnyttede én midt i anden omgang, og derved blev det, trods særdeles nærgående forsøg i slutsekvensen:
Først Jesper Pedersen med en lumsk sniger udefra efter godt indlæg fra højrekanten. Skjold-keeperen var passeret, men kuglen krøb snert uden om venstre stang. Med et minut tilbage beviste Olesen med mirakelparering i den anden ende, at han færdes sikkert i trafikken foran Brønshøjs mål i denne mørke tid: Reflekserne er nemlig i orden ...

Opgøret bar ligheder med de to holds møde i Kolding i 2002: Det stod 1-1 indtil kort før tid, hvorefter der blev dømt straffe.
I 2002 var det Hvepsene, der fik straffe – og brændte.
Her i 2005 var det hjemmeholdet, der fik straffe – og scorede.
Rygterne derovrefra taler ellers om en temmelig flot indsats af Hvepsene, hvor blandt andre Uymaz, König og Dogan skal have været rejält tæt på med gode forsøg. Steffensen skal også have forsøgt sig med frisparksscoring for tredje kamp i træk, men nix.
Koldings website fremhæver da også, at “Brønshøj kæmpede bravt kampen igennem.” Ak, lykken er sjældent med bundholdet...
Peter Larsen røg ud med skade tidligt i første halvleg. Kolding røg med sejren op på rækkens andenplads.

Ingen sejr i afskedsgave til den abdicerende Brønshøj-træner Kaus, men det var tæt på. Samtidig var det også tæt på at Hvepsene havde tabt. Hvordan hænger det nu sammen? Jo, Brønshøj leverede nemlig – som så ofte før – en rigtig dårlig første halvleg, og var heldige med blot at være et enkelt mål bagud ved pausen.
I bemeldte pause må legenden Kaus som en af sine sidste trænergerninger have givet spillerne en gang konstruktiv kritik: Hvepsene leverede nemlig – som så ofte før – en langt mere målrettet indsats i anden halvleg: Opspillet hang pludselig flot sammen, og angrebene tog fornem form. Skipper Steffensen – der spillede sin sidste kamp idet han fraflytter hovedstaden – udlignede, og fejrede med en forrygende blanding af krigsdans og wienervals foran den billige af langsiderne.
Udligningen fulgtes op af et massivt Brønshøjpres, med bl.a. Simonsen og den i pausen indskiftede Greve i hovedroller, men en stor mængde chancer i direktionsklassen brændtes desværre. Til gengæld slog gæsterne rutinemæssigt kontra, og så stod den 1-2 med kun en håndfuld minutter tilbage ... Men Hvepsene var ukuelige, og i slutminuttet udlignede Peter Larsen, der mod slutningen var rykket frem i angrebet.
Om man vil græde over anden halvlegs mange brændte chancer og den udeblevne sejr, eller om man vil vælge at glæde sig over i det hele taget at få points via udligningen i slutminuttet, er nok en temperamentssag. Til gengæld er det uomtvisteligt, at otte points i efterårets femten kampe ikke rækker til andet end en bundplads: Brønshøj må agere 1. divisions nummer sjok vinteren over.

Pwffftt! Sådan siger det når gassen går ud af en ballon. Denne gang gik der tre minutter inden gassen med et hurtigt Fredericiamål begyndte at sive ud af Brønshøjs ballon. Og helt flad blev ballonen efter kvarteret, da gæsternes Jacob Rasmussen foruroligende let tørrede sin slappe markering og sparkede i kassen til 0-2 fra distancen. Hvepsene – i smarte nye trøjer med sorte ærmer og svært aflæselige rygnumre – viste ingen styrke i nærkampene, og havde ikke det store at byde på offensivt. Dermed var kampen hurtigt afgjort inden jyderne nåede at få ret meget sved på panderne. Vejret var småvådt, og kampen en af dem, man gerne vil glemme endnu mens den er i gang ... Lyspunkter var der dog uden for banen: Supporterne introducerede konfettikanon, og programmet var blevet farvestrålende – godt nok nu til en tyver, men det er altså også år og dag siden prisen sidst steg.

Man tror det er løgn, at Hvepsene skal være så uheldige; men det blev 1-2 hjemme mod Ølstykke på et overtidsmål til gæsterne. Tilmed diskuterede man på langsiderne om bolden overhovedet var over stregen. Det var den nu nok, for ellers var der jo ikke mål, men selv flere af udeholdets spillere så overraskede ud da dommeren pegede mod midten.
Brønshøj lagde ellers ud med i 1. halvleg at vise noget af det nydeligste bold, vi har set på Tingbjerg siden en gang midt i halvfemserne: Flotte og vellykkede kombinationer drev gæk med gæsterne, og man skulle overhovedet ikke tro, man så et hold på randen af 2. division. Skyttekonge König bragte yderst fortjent Brønshøj på 1-0. Siden lurede gæsterne, hvorledes Hvepsene effektivt kunne stækkes ved at presse dem højt oppe på banen, og så var uafgjort såmænd også fortjent nok. Men kludemålet i overtiden ... dét havde Brønshøj ikke fortjent!

Hvepsefejl af de stygge gav to af Frem-målene, underlige dommerskøn gav de to andre.
Men når det er sagt, var Brønshøj ikke tæt på points i denne jævnt jammerlige forestilling.
Dursun viste ellers vejen med tidlig et-nullert, men så gik det hurtigt den anden vej da gæsterne flot løb fra Brønshøjs højreside og scorede på en lille off-side til 1-1eren..
1-2eren var ikke god, 1-3eren var slet ikke spor god overhovedet nikke nej, 1-4eren var et foræringsstraffe.
Nja, tja, tjo, bopbop, godt om publik og åbent ovre i ølboden på den billige side bragte minder om relativ storhed, men det er måske også de minder, man skal til at leve højt på ...

Tja, Hvepsene skal endnu ikke afskrives overlevelse i 1. division, men det begynder at halte:
Der er nu sytten points op til frelserstregen, og med seks kampe igen kan der jo hentes atten points, meeeen altså ...
Denne lørdag drev gæsterne, og især deres randrusianske plæneklipper med nummer 99, en del gæk med vore sort-gule venner...
Dursun var ude med skade. Det samme var keeper Olesen, hvilket gav Jacob Johansen chancen i målet.
En del publik fra Randers gæstede Tingbjerg, og det er jo altid flot at se folk komme langvejs fra for at støtte deres hold.
Vejret kunne der såmænd ikke klages over.

Brønshøj havde en chance-udnyttelsesprocent på 100 i denne kamp!
Målet var et pragtfuldt Peter Larsen-hovedstød efter et yderst velbeliggende Michael Sørensen-hjørnespark. Og Larsens fejring med jubel ud mod fanklubben og en lille nysser til klubemblemet på trøjen efterlod ikke et øje tørt. Det er sådan noget, folk elsker!
Ser man på resultatet, fortæller udnyttelsesprocenten desværre også, at Hvepsene skaffede sig én – siger og skriver: én – målchance på 90 minutter, og det imponerede ærlig talt overhovedet ikke. Ikke spor.
Og Vitus Kofoed udgik skadet efter under et kvarters spil.
En helt igennem skuffende kamp – bortset fra Larsens gyldne sekunder.

Et mindre nederlag på 0-2 hos Fru Fernando ... Hvis nogen havde regnet med regulær nostamtam til Hvepsene nede i Køhge, havde de Misset noget. Men okay, hjemmeholdet fik godt nok underkendt et par mål for offside, og så snuppede Johansen i fin stil et halvtyndt straffe. Så på en dårlig dag kunne kampen såmænd være endt 0-5.
Brønshøj-Husum Avis 30 05 skrev, at “... hele Brønshøjs forsvar spillede en ganske udmærket kamp, og i målet var Jacob Johansen sikkerheden selv.”
Køges website meldte omvendt efter kampen, at “Brønshøj opgivende lignede nogle som allerede var i 2. division i hovederne.”

Novra! I denne kamp scorede Brønshøj to mål, og dét er ellers ikke sket i foråret. Men gæsterne fra Lyngby scorede hele fem, og bevarede dermed oprykningshåbet for en runde mere.
Tingbjerg lignede ikke helt sig selv: Vor kære grund var i anledning af Lyngbys besøg opdelt i to halvdele af hegn, og udeholdets tilhængere havde fået deres egen indgang nede ved Ruten. Man følte sig hensat til en engelsk fjerdedivisionskamp fra midtfirserne; det eneste vi manglede var sgu beredent politi. Vi kan ikke huske, hvornår vi sidst har set sådan et pinagtigt cirkus sat i værk til en Brønshøjkamp, og det er vi ærligt talt vore fredelige medtilhængere taknemmelige for. I øvrigt forløb det hele vist gemytligt nok ...
Larsens og Sørensens mål til hhv. 1-1 og 2-5 var flotte, men Hvepsene var heller ikke denne gang blot i nærheden af points.

Wow!
Nåja, der blev selvfølgelig ingen sejr, men der blev der trods alt en lille fest at gå hjem på.
Men kun for dem, der blev på Tingbjerg hele kampen, for vi skulle helt hen i kampen sidste minut før Brønshøj, på et sort tidspunkt bagud 0-3, fik udlignet til 3-3 ved Peter Larsen.
König scorede gedehamsenes to første.
Der var prima toiletforhold for de 203 fremmødte, for mobillokummerne fra højrisikokampen mod Lyngby stod stadig støt.
Men dette blev altså også sæsonen, hvor Brønshøj vandt én kamp og endte med en målscore, der lyder som postnummeret i Bagsværd ...