Brønshøj slog HIK 3-0, men tabte 0-4 til Andreas Bak!
Absolut fornem første time af Hvepsene, der kombinerede, dominerede, og fortjent førte 2-0 på Steffensen-straffe og Kirik-kontra.
På timeslaget fik HIK-bænken imidlertid en lys ide, og sendte Andreas Bak på banen, hvor Hvepse-forsvaret tilsyneladende var komplet uforberedte på den høje angribers kvaliteter: Inden for to minutter var der begået (tyndt) straffe mod ham, og i den resterende halve time udstillede han med et ægte hattrick en bovlam Brønshøj-defensiv på det grusomste.
Tre points kunne have være Brønshøjs, især hvis stolpen ikke havde stået i vejen for Cengiz ved 2-2, men for anden kamp i træk så det egentlig ud som om Hvepsene mistede den mentale pust i samme øjeblik stadionuret passerede de 60 minutter...

Forlænget spilletid og straffespark måtte der til inden Brønshøj kunne trække sig sejrrigt hjem fra Roskilde og anden runde af pokalen.
Et ægte pokaldrama, hvor Kaus kørte med fire debutanter i startopstillingen: I målet Michael Tørnes, centralt i forsvaret John Gadalla (fra Fr. Amager), midt på midten Kristian Lund (fra Køge), og i angrebet Vitus Kofoed (fra København og i foråret udlejet til færøske GI Gøtu).
Cengiz gav Hvepsene lynføring efter koks i Roskilde-forsvaret, og efter 90 chancefyldte minutter var seks mål (3-3) nærmest i underkanten. Forlængeren gav 4-4, og så måtte afgørelsen findes fra straffesparkspletten. Her fik målmand Tørnes vigtig andel i sejren med både redninger og et sikkert eksekveret mål. Brønshøjs øvrige straffe-garn stod Gadalla og Tronborg for, mens Cengiz var uheldig at brænde. Dermed 7-5 og tilbage til Tingbjerg.

Så kan Brønshøj koncentrere sig om divisionen, men først efter en jättefin indsats fra starten af aftenkampens 2. halvleg, hvor 2-0-førende Frem virkelig kom på rumpetten:
Det vilde skydetelt fra bl.a. Danny V. Hansen, Barfoed, Cengiz og Kirik, men kun sidstnævnte to formåede at ramme plet en gang hver til 2-2.
Til sidst slog Frem sejren fast, men en dejlig pokalaften fik man faktisk ud af det alligevel: Indstillingen og chanceskaberiet i Hvepsenes 2. halvleg lovede virkelig godt for de kommende kampe.

Gennemført fjong kamp af de sort-gule, der kom foran på Peter Larsens hovedstød allerede efter fire. Efter atten blev føringen fordoblet af Gadalla efter identisk situation. Framamars spil var stereotypt, oftest koncentreret omkring den høje angriber Henrik Toft, og da denne var dækket op, førte det aldrig til nogetsomhelst. Dog amagerkansk reducering lige inden pausen på det mærkeligste straffe, som selv gæsterne lige måtte have forklaret af dommeren. Et par Framamar-hug udefra i anden klaredes prægtigt af velspillende Olesen, og indskiftede Tronborgs kølige tre-etter på hovedstød i klunkehøjde afgjorde kampen helt.

Sikker seks ... -tre sejr til divisionens hidtil pointløse jumbohold.
Selvfølgelig fint at Cihan C. smækker sine tre i rusen, men knapt så fint at Hvepsene tilsyneladende nærmest altid SKAL tabe med den slags pinlige cifre når turen går blot en halv meter over på den anden side af Bæltestedet ...
Dalum firedoblede sin målscore i denne kamp!
Nå, det hjalp vel heller ikke at det var hverdagsaften, og at Stær kyledes ud efter et træk i nødbremsen kort før pausen.
Der var gensyn med Dursun, der har smidt islænderen og atter er trukket i Hvepsestribet.

Surt, men fortjent, nederlag på en sur lørdag eftermiddag i et surt og tvært vejr. Gråheden regerede, regnen silede ned, og blot 261 sjæle havde fundet det nødvendigt at lægge vejen forbi Tingbjerg.
I perioder kørte det for Hvepsene, bl.a. i det første kvarter, og så i en periode i 2. halvleg, hvor Dursun og Tronborg kom ind og gav noget tiltrængt tyngde. I andre perioder så det skidt ud, sjovt nok bl.a. i forbindelse med Horsens´ to scoringer, hvor der virkeligt tøvedes igennem hos Gedehamsene.
Trods lokalpressens forlydener om det modsatte karantænede Kirik ikke. Han var med, var han. Steffensen var også med igen, og Brønshøj-skipperen jubilerede med 250 kampe, så noget var der da at råbe hurra for.

Haves: Spil. Ønskes: Mål. Nej, det er ikke en af søndagsavisens bag-sektioner, du er havnet på, men måske man skulle overveje at annoncere efter nogle større mål: Hvis bare Brønshøj havde kunnet udnytte nogen af deres talrige chancer, burde det have rakt til en sejr over Køge (i nogle funky, lettere smølfede, Man. City-agtige dragter) i lørdagens kamp på Tingbjerg. Men ind ville møget ikke, og da slet ikke for Dursun, der ellers fik nogle ordentlige morfædre af nogle kæmpetilbud at arbejde med. Som Køges website siger: “Havde Brønshøj haft en udnyttelses-procent som et gennemsnitligt 1. div. hold, havde de scoret et par gange i hver halvleg.”
Kombinationerne flød gang på gang smukt i Brønshøjs opspil, hvor især Barfoed, Meisler og Josephsen gav os godis, men der gives jo desværre alt for sjældent points for det kunstneriske indtryk i fodbold. Points, tilmed tre af slagsen, fik gæsterne derimod, da et hovedstød kunne sejle i en blød bue over Olesen til 0-1 kort før slutfløjtet.
Banen var noget fedtet, og Brønshøj begik mange frispark, der af dommeren takseredes til et utal af advarsler, der kan koste dyrt på karantænekontoen senere. Danny Hansen, der ellers spillede en rigtigt god kamp, må vi helt sikkert undvære i næste kamp, efter at han – helt fortjent – fik direkte rødt for at sparke ud efter en modstander et sølle halvt minut før tid.
Tronborg jubilerede med halvandenhundrede. Tilskuertallet var heldigvis også steget i forhold til sidste kamp mod Horsens.

“– Er der mere kaffe? ...,” spurgte konen på sædet ved siden af Deres udsendte sin mand. “– Nej, der er straffe ...,” svarede husbond, for øjeblikket forinden havde dommeren peget på pletten til Brønshøjs fordel, efter at Josephsen tilsyneladende var blevet tacklet ureglementeret af Ølstykkes keeper. Det var nu væsentligt nemmere at få øje på kaffe end på straffe, men hvem siger nej til sådan en chance fra pletten? Desuden var det et tiltrængt højdepunkt oven på en jammerlig 1. halvleg, hvor begge hold nemt kunne have vundet DM i fejlaflevering, og kun et par pragtredninger af Olesen holdt vore sort-gule inde i kampen.
Man fornemmede svagt, at 2. halvleg ville byde på mere underholdning da dommeren fløjtede op før alle spillerne var på banen! Og ganske rigtigt: Både Brønshøj og dommeren virkede meget mere tændte, og gik til opgaven med krumme halse. Brønshøjs føringsmål fik vi kort efter, som nævnt på et diskutabelt straffe (Steffensen). Nul-toeren fik vi såmænd også på straffe (Steffensen igen), efter at Cengiz, der var med fra start sammen med Kirik, var blevet kantet inde i feltet.
Siden fulgte naturligvis et Ølstykke-stormløb mod Brønshøjs mål: Olesen fik atter lejlighed til at vise sin styrke da han reddede – ja, gæt selv – et straffe ..., og en enkelt hjemmescoring blev det også til. Til gengæld gav det gedigne kontrachancer til Hvepsene, og efter et par mindst lige så gedigne afbrændere kunne indskiftede Hedegaard kort før tid lukke og slukke kampen med en dejlig lille triller til 1-3.

Hvepsene var uden forrige uges tomålsskytte Steffensen samt Danny Hansen. I stedet var Hedegaard med på højrebacken, og det var ikke noget ringe valg: Dels var Hedegaard glimrende på posten, og dels slap det Barfoed løs længere fremme på banen, hvilket gav os perrrrrrrrrlemålet ...
Nå, først skulle vi dog lige have en scoring af gæsterne, der havde vist skræmmende form i de forrige kampe. Stor jubel fra de helt usædvanligt mange medrejsende jyder. Ikke at de var lige nuancerede at høre på allesammen, men man må sgu tage hatten af for at så mange gider tage rutebilen totalt langt ovre fra det der Jylland for at støtte deres helte! Altså: Sønderjyderne kom foran efter kvarteret, men minuttet før pausen udlignede Barfoed på brillianteste vis, med kombi igennem et måbende forsvar, og så SMÆK! Dét mål var garanteret blevet målt til hundrede-og-uhørt-mange i timen, hvis Onside havde været der med OB-vognen ... Så havde vi også kunnet få det i slow, og kunnet stemme på det ved månedens udgang. Yes, det var SÅ flot, var det ...!
Ret beset sad gæsterne dog godt på 1. halvleg, og vi kan være Olesen megen tak skyldig, for han stod endnu en gang blændende. I 2. var det til gengæld Brønshøj, der skabte mest, og igen havde man lejlighed til at drømme søde drømme om en lidt højere procent på udnyttelsen. Men et point og prima underholdning mod form- og fysisk stærke elite-oprykningsfavoritter er sgunte ringe.
Kampen begyndte med et minuts stilhed for afdøde Benny Lohse; en stærk Brønshøj- og landsholdspiller som mange mennesker aldrig vil glemme.

Skidt forårsstart i en skidt spillet kamp, der endte med gustent nederlag på 1-3 til Næstved, der var langt mere effektive og kyniske, og ikke smed bolden væk halvt så mange gange som Hvepsene.
Netop Brønshøjs utallige og ofte uprovokerede boldtab fremstod kampen igennem som lidt af en gåde: Ganske vist var det forårspremiere, banen var ikke perfekt, og der var flere nye ansigter på holdet, men det skulle da være muligt bare en gang imellem at ramme en af dem i de sort-gule trøjer ... Opspillet led selvsagt temmeligt meget under boldtabene, hvilket igen gav yderst få chancer til enmands-angrebet Cengiz. Omkring dødbolde var der væsentligt mere power på chancerne.
Der fightedes egentlig OK fra Brønshøjs side, men spillet kan kun blive bedre. Den første halve time var i særklasse ringe ...

Prægtig 1. halvleg af Hvepsene, der med vinden i ryggen rullede angreb efter angreb frem over fløjene, ofte flot fordelt af Galara. Fløjene var nye i forhold til sidste hjemmekamp: Målscorer Patrick Hørbye på venstre og den glimrende Lars Michaelsen på højre. Også i målet var der nyt ansigt: Michael Tørnes divisions-debuterede, og gjorde det fint, men blev ærgerligt snydt da gæsternes udligning til 1-1 blev rettet af minuttet før pausen. Synd efter den prægtige 1. halvleg. Den 2. var ikke særligt prægtig, gæsterne kom foran, og Brønshøj kan måske være gladest for 2-2. Udligningen kom efter rodet situation foran gæsternes mål, hvor Cengiz pludselig var fri, og lynsnart huggede til mens Treoghalvfems-keeperen stod og sov.

2-4 mod AB onsdag aften på Tingbjerg – men lad os nu se, for vi får en omkamp: Kampens dommer kunne tydeligvis lide at trutte i trillefløjte og uddele advarsler; faktisk så usædvanligt mange, at overblikket helt svigtede, og ABs Kenni Olsen i kampens slutminutter fik lov at blive på banen trods to af de gule. Der blev indgivet protest, der DBU-afgjordes allerede to dage senere, med omkamp 04 05 05 til følge.
Dommerfejlen skete i de særdeles målrige slutminutter, der var helt afgørende for kampen: Efter indtil flere forsvarsblundere var Hvepsene endelig vågnet op, og kæmpede som vilde for at udligne til 3-3, men træværket var i vejen, og i stedet øgede AB til 2-4 i den yderste overtid.
Hvepsen Verner debuterede foran flotte 586 med både bravour og inciterende røvvrik.

Hvepsene startede forrygende, med flot spil over fløjene og offensive backs, der var med på den værste, og slap godt fra det og let over kanterne.
Brønshøj kunne i den periode have bragt sig foran, og det havde været fortjent, men langsomt gik fisen af Brønshøj-ballonen; det blev atter hverdag, Hvepsene blev atter blodfattige, og hjemmeholdet overtog dominansen.
Alle tre Køgemål kom i 2. halvleg, hvor Køge helt sad på flæsket.
Ingen af dem var nu pragtmål; især de to sidste kom efter situationer, hvor begge hold rodede godt rundt i Brønshøj-feltet.
Keeper Tørnes pragt-forhindrede flere gange yderligere sjællandske forsøg.

Storsejren kom paradoksalt nok i hus i en kamp, hvor Hvepsenes angreb startede på bænken: Ude var både Cengiz og Dursun, inde lå Duelund og Michaelsen forrest. At køre helt uden de sædvanlige frontløbere virkede umiddelbart lidt ligesom at lade golden retrieveren blive hjemme når man skulle ud at gå tur med hunden, men det gav rent faktisk pote.
Trods ihærdigt arbejde kunne Brønshøjs forsøg i 1. halvleg dog tælles på én finger – men så var der til gengæld også mål: Hørbye dødboldede ind i feltet, og Duelund scorede. Straks inde i 2. havde Michaelsen efter nydelig kombi en pragtafslutning, men uheldigvis var det overligger ud – bittert for den utrætteligt kæmpende kant, der dog skulle få revanche omkring timeslaget: Først lynede Josephsen til 2-0, og øjeblikket efter slog Michaelsen til, og denne gang var det stolpe ind for Michaelsen og 3-0 til Brønshøj. Med gæstene på vej i tovene smed Kaus så angrebet på banen, og sørenhvepseme om ikke også dén disposition gav pote da Dursun agerede goal-den retriever, og nettede til 4-0. Ølstykke virkede noget uskarpe, og Gadalla og Larsen havde valgt den korte snor til gæsterne. Hvad Ølstykke kom frem til af chancer, tog Tørnes sig af med stor ro og sikkerhed.
Flot resultat til fire af Doctorstjernerne, men hvor f..... var publikum blevet af? 375 var alt for lidt i så flot vejr. Forhåbentlig har Hvepsenes hejarklack fået råbt de fraværende op: De kække fans havde nemlig anskaffet et megafon-lignende aggregat, der i sikker ACHTUNG! ACHTUNG!-stil lod sejrssangene skratte ud over 2700 og omegn ...

Huttelihut ...!
Brønshøj er inde i en stime af vigtige sekspointssejre: 4-0 hjemme over Ølstykke blev fulgt smukt op med 1-0 ude over Nykøbing FA på mål af Peter Larsen efter blot fem minutters spil.
Rygterne dernedefra går på en jætteindsats af Hvepsene, og specielt Steffensen skal ifølge forlydenerne ikke have sat en fod forkert.
Det var vist også på et hjørne af skipperen at Larsen scorede.
Samtidig var der slag til bundrivalerne Dalum, Næstved og Treoghalvfems.
Ikke nogen dårlig aften – set herfra, altså ...

Et point mere ud af omkampen mod AB end i den første kamp, men halvlegene var som nat og dag:
Først en yderst jævn Brønshøj-første, hvor AB fik 2-0. Så en magisk Brønshøj-anden efter rokeren rundt og dobbeltindskifning af Galara og Hørbye straks i seksogfyrretyvende: Pludselig masser af aggresivitet, og gæsterne pressedes tilbage med flakkende blikke og krigsdansende trænere på sidelinjen.
Reducering ved Cengiz på indlæg fra Duelund, der succesfuldt skiftede fra venstre til højre fløj i pausen. Udligning efter pragtkombinationer af Duelund og Danny V. Sidstnævnte kom helt til baglinjen, hvorfra han druehyllede et perfekt indlæg ind til Hørbye som uden tøven bankede i rusen.
Spænding til sidste sekund, hvor de dynamiske Brianers mirakelwhipse med et par hjørnespark i træk sågar var tæt på sejren. Men glæde for det ene point, for der var tale om flot fight tilbage!

Hvepsene sad godt og grundigt på det hele. 1-0 da Galara hovedstøds-indledte på Steffensen-hjørne som gæsternes keeper gavmildt lod passere. 2-0 da Galara holdt lobbemarked, og hævede kuglen over jyde-forsvaret og ind til Cengiz, der klippede til. 3-0 da Cengiz roligt rullede forbi den stakkels gæste-keeper. 4-1 da Josephsen tog årtiets solotur fra egen halvdel og satte kuglen i krogen til pausestillingen mens Cengiz fikserede forsvaret. 5-1 da Cengiz rundede den lidt kedeligere 2. halvleg perfekt af.
Som nævnt gik der lidt antiklimaks over 2. halvleg, men når Hvepsene giver os vidundergodis som f.eks. Josephsens 4-1-tur, ja så skal de søreme også have alle fem doctorstjerner. Det var flot, var det. Og det var der desværre kun usle 295, der så ...

Lad os starte med det positive: Brønshøj leverede en absolut godkendt 2. halvleg, hvor holdet fightede forbilledligt, og fortjent vandt med periodecifrene 1-0.
Problemet var bare, at kampen allerede var tabt ved pausen, efter en af de absolut ringeste og mest uengagerede sort-gule indsatser i flere år. Meget lidt fungerede, men værst var det dog, at flere af Brønshøjs normalt bærende kræfter nærmest virkede som om de ikke gad være på banen: Med opgivende attituder, suttede tacklinger, og fejlafleveringer på stribe virkede det nærmest demonstrativt.
Det ligner os ikke at være sådan efter vore yndligshvepse, men i 1. halvleg sad man altså virkelig og krummede tæer. Godt at hele holdet fik rettet op på tingene efter teen.
Steffensens mål kom efter straffe som HIK-keeperen i første omgang reddede, men Hvepse-skipperen var først over riposten.

Havde nogen forventet at oprykningskandidaterne ville give Hvepsene den helt store afklapsning, var de gået forgæves: Ganske vist sad Frem på langt det meste af spillet kampen igennem, men faktisk virkede Valby-mandskabet overraskende tamme når det gjaldt om at udnytte spilovertaget. Der skulle symptomatisk nok et halvtyndt straffe til at sætte gang i gæsternes målscoring.
Og det var særligt surt, for Brønshøj blev snydt for et langt tydeligere et af slagsen tidligere i kampen. Linievogtere med mere acceleration i benene og mindre vinkelyst i armene havde måske heller ikke flere gange erklæret hurtige Hvepse som Kirik og Michaelsen offside når de nu vistnok ikke var det ...
Men okay, overordnet set var Frems sejr vel i orden. Og sørme om ikke selveste Roman Func comebackede sidst i 2. halvleg.

Sporten kort:
 Brønshøj tabte.
  Lørdagens kamp.
   Inde på Østerbro.
    Mod Skjold.
     Med nul-fire.
      Efter en okay første halvleg.
Og en mindre okay anden halvleg.
 Faktisk en skamhalvleg af de slemme.
  Som vi vælger at glemme nu og her.
   Nu ser vi i stedet fremad.
    Kom igen, Hvepse!
     Slut herfra.

Havde en fodboldkamp varet 88 minutter havde Brønshøj nu været sikre på endnu en sæson i 1. division.
Men en kamp varer halvfimsenstyve, og så gik den ikke, for Hvepsene formåede at sætte en flot 2-0-føring over styr i 89. minut ...
Føringen kom efter en forrygende 1. halvleg med masser af underholdning og gang i den. Et enkelt gyldent minut var alt hvad Cengiz behøvede for at skaffe os 2-0, godt serviceret af bl.a. vidunderindlæg fra Michaelsen. Minutter efter var Galara noget der lignede to milimeter fra at glide 3-0 i kassen efter endnu et pragtindlæg fra højresiden.
Men jyde-gæsterne åd sig lige så stille tilbage i kampen, og da reduceringen kom, blev Brønshøjs spil krampagtigt: Midten begyndte at savne saft og kraft, og højre forsvarsside så rådvild ud. Forståeligt nok, for der stod meget på spil, men skidt, for – rigtigt gættet – der stod meget på spil ...
Og så hjalp det selvfølgelig heller ikke, at Hvepsenes slutoffensiv gik i vasken da indskiftede Kirik efter få minutter måtte ud igen med en skulderskade. Alligevel var vi meget tæt på endnu en Hvepsescoring til allersidst, men Vejle-keeperen var desværre vågen og TV-reddede.
2-2 og ét point føltes tamt og skuffende oven på en særdeles underholdende kamp, hvor der i lange perioder var rigtigt flot sort-gult spil.

Brønshøj kunne med en sejr ude over Framamar have sikret sig endnu en sæson i landets næstbedste række, men nej:
Brønshøj lignede udefra set ikke et hold, der virkelig ville vinde kampen, omend der efter pausestillingen 0-0 satsedes lidt mere i 2. halvleg. Satsningen gav dog mange flere chancer til Framamar end til Brønshøj, og så endte det egentlig retfærdigt nok med en sejr på 1-3 til amagerkanerne, der tabelmæssigt ikke havde det vilde at bruge pointsene til.
Møller Madsen karantænede; i hans sted var Steffensen atter med. Også Dursun kom med igen, da han indskiftedes i anden periode.
Nu er der lagt i lagt op til en god gammeldaws forbudt-for-børn-kamp i næste runde, når Dalum gæster Tingbjerg. Vinder Dalum, rykker Hvepsene ned. Med uafgjort eller hjemmesejr bliver man oppe.

4-1 over Dalum i det såkaldte nedrykningsbrag på Tingbjerg, med mere end 1200 på lægterne, og en flok Gedehamse der, i modsætning til søndagen forinden, VILLE vinde – og gjorde det, overbevisende. Og med en joker med nr. 15: Schrøder ...!. Og med mål, der vil forblive på nethinden sommeren over og lidt til ...
HURRA for alle spillerne, HURRA for de dynamiske Brianer, HURRA for målmandstræneren, HURRA for fysioen, HURRA for begge tøjwalderne, HURRA for de andre på bænken, HURRA for alle dem vi har glemt, HURRA for Ryberg og ledelsen, HURRA for ham med stemmen i speakerboxen, HURRA for dem ved indgangen, HURRA for souvenirdrabantdamerne, HURRA for ølsælgerne og vandsælgerne, HURRA for ham ved grillen og damerne ved siden af, HURRA for ham til højre for os og hende til venstre og dem over på den anden side, HURRA for ham med kampprogrammer ti kroner med gevinstmulighed, HURRA for de andre med programmer, HURRA for dem man henvender sig til når man har vundet de irriterende smykker på selvsamme kampprogrammer, HURRA for dem i de orange veste, HURRA for bolddrengene, HURRA for alle andre, HURRA for den store grad af livsglæde, for lyset og for kærligheden i Brønshøj, HURRA for vor billedleverandør Brygger, og ikke mindst: HURRA, HURRA, HURRA for Brønshøjs trofaste tilhængere og fanklubben Hvepsene, der troede på deres hold til sidste sekund og fik fuld valuta for pengene.