Gusten start. Brønshøj var nu ikke så ringe endda, men to blundestunder – kombineret med en for respektfuld indgang til kampen – kostede.
Hvepsene lagde fra land med en kompakt midtbane, hvor Jacob Josephsen til manges overraskelse var med. Han optrådte end ikke i programmets bruttotrup, men han fik hele kampen. Den kompakte midte hjalp dog ikke, da Skive let bragte sig foran på indlæg fra venstre efter fem minutter; Hvepsene snorksov ganske enkelt et øjeblik.
Så kløede Brønshøj ellers på, og Fosgaard var tæt på at udligne. Enmandsangrebet König jagtede utrætteligt bolde, men oftest forgæves; han savnede tydeligt en makker. Da König endelig fik sat hele Skiveforsvaret af, blev han brutalt nedlagt af Skives målmand på kanten af feltet. Mange så rødt, men keeperen slap med gult.
Efter pausen fik Brønshøj lagt et betydeligt pres, ikke mindst drevet af Mikkel Jensens arbejdsraseri. Samtidig fik König endelig selskab foran, da bænken smed respekten væk, og skiftede Demirbas, siden livlige Wozniacki og til sidst Christiansen ind i offensiven. Belønningen for presset var ... to-nul til udeholdet! Synd med endnu et mål efter momentant blund bagude, hvor ellers både Larsen og Ibenfeldt i lange perioder havde gjort det fortrinligt. Men Skive var kyniske, dén ros skal de have ...
Entréen var steget til en halvfjerser, bajerne med to kroner, mens børger og programmer lå på vanligt niveau. Der blev sørget godt for de 766 fra tre boder, heraf en helt ny ved Rute-enden af tribunen. Andre ting vidnede også om, at livet på 1. klasse er lidt anderledes: Kontrollørerne havde radiogear på, og spillerne løb på banen gennem porten ved resultattavlen.

Mange har problematiseret Hvepsenes manglende evne til at omsætte chancer til mål. Well, fear no more ...! Hvepsene vandt nemlig hele 7-1 over Allerød i pokalen.
Ganske vist har Allerød ikke den mest imponerende statistik på udebane, og vel var de ej heller skræmmende i denne kamp, men for syv sytten da, hvor Hvepsene scorede igennem ...
I forhold til forrige kamp afløstes Michael Jørgensen af Bosun Ayeni, mens König fortsat lå alene forrest. Dog kom kanterne Jensen og Fosgaard denne gang igennem med masser af ildstøtte til König.
Lasse Fosgaard var i første halvleg simpelthen i en klasse for sig selv: Tre garn blev det til, og hans mål til 5-0 helt ude fra hjørnet var decideret blæret. Arh, var det ikke bare et indlæg, der sejlede i mål? Svaret må – ligesom bolden gjorde det – svæve i vinden ...
Efter pausen gav König os 7-0, og Allerød kosmetikreducerede, men så gik underholdningsværdien også nedad. Vel fair nok, for hvorfor egentlig overanstrenge sig og risikere flere (små)skader end den Ibenfeldt måtte udgå med allerede i første halvleg?
Rasmus Minor Petersen afløste Ibenfeldt, og senere sattes Demirbas ind for Peter Larsen. Dette gav formentlig anledning til historiens største højdeforskel i et Brønshøjforsvar, da skyhøje Petersen og Mathiesen, med et noget lavere tyngdepunkt, dannede makkerpar.
En flot pokal- og træningskamp, hvor alle kæder præsterede fornemt, omend på en billig baggrund. Bravo, Brønshøj!

Der var ingen bøjede hoveder hos Hvepsene, der leverede en fantastisk indsats, og havde AGF – der fik afgørende hjælp af dommerne – på hælene.
Magisk start af Brønshøj: Josephsen headede på overliggeren efter to, og Fosgaard rundbarberede Aarhusianerens nye back Eckersley, og bragte Hvepsene på 1-0 efter fem. AGF pressedes til boldtab og fejlafleveringer, og hjemmepublikken begyndte at buhe. Det hjalp dog lidt på deres humør, at Devdariani kunne udligne på indlæg fra højre: Edvoldo – der vist blev skadet i aktionen – overlistedes, og Drejs var chanceløs. Ti minutter før pausen kom AGF på 2-1, men det var regulært snyd: Mark Howard bankede bolden på overliggeren med guds hånd, og Graulund skød riposten i nettet, mens Drejs havde travlt med at protestere. Og det forstår man godt, for der var t-y-k hands, og flere AGF-spillere ærgrede sig tydeligt, indtil det gik op for dem, at dommeren ikke havde opdaget forseelsen ...
Så skulle AGF køre den hjem, men i stedet var det Brønshøj, der kom meget tæt på at udligne ved to hjørnespark inden pausen.
Efter pausen faldt intensiteten noget. Drejs måtte dog levere en fantastisk fodparade da en jyde kom alene igennem. I kampens sidste ti minutter kom der atter liv: Brønshøj etablerede et højspændt pres mod AGF-målet; jyderne forsvarede i perioder på panikkens rand, og publikum i det stivnede smils by svarede med pibekoncert mod deres egne. I overtiden afdriblede Mikkel Jensen to mand i feltet, men hans skud klaredes af AGF-keeperen, og kort efter kunne storfavoritterne lukke til 1-3 på det kontramål, der naturligt lurede. En yderst fornem kamp af Hvepsene, der aldrig lod sig kue. Kan dén indstilling fastholdes, venter der ikke blot points, men flere fine sæsoner i 1. division forude.

Så kom Hvepsenes første førstedivisionssejr i flere år, da Hvepsene sendte Hjørring hjem med 1-0. Danni König sørgede for målet fra spids vinkel på oplæg fra Lasse Fosgaard.
“Hvem er ham nummer 19?,” spurgte folk da holdet løb på banen. Og med god grund, for ham havde mange ikke set før: Edvoldo Sørensen var skadet, og i stedet debuterede Christian Gyldenøhr på venstrebacken – med succes.
Hjørring ankom i en større flok hyrevogne – nærmest lige som Framamartilhængerne i de gode gamle dage, bortset fra at jyderne kunne gå selv ... Årsagen var, at deres bus var braget ned på Fyn.
Hjørrings sportschef efter kampen til Hjørrings website: “Vi spillede dårligt, og vi mødte et dårligt hold,” men “... manglede den rigtige indstilling, og på den baggrund var det såmænd fortjent nok, at Brønshøj vandt.” I hvert fald to-tre af disse udsagn er sande.

Hyggelig, men forblæst aften. Brønshøj kørte i forhold til sidste kamp med tre nye i Wozniacki på venstre kant, Anli på midten og Minor Petersen centralt i forsvaret.
Thorup var tæt på at bringe Hvepsene i front efter få minutter, men vi måtte vente ungefähr en halv stund inden Wozniacki på ripost fra Fosgaards oplæg bankede Brønshøj foran fra kanten af feltet. Øjeblikket efter udlignede Birkerøds tidligere Randers-spiller Roslovs efter sjusket opdækning på hjørne.
Ayeni, der havde fået tidlig advarsel og lænede sig op af den næste, udskiftedes med Tronborg. Kort efter kunne den store angriber fejre sin hjemvenden efter skotsk prøvetræning med at score sikkert på straffe begået af Kofi Dakinah mod König.
Brønshøjs fine stil fortsatte efter pausen, og man bemærkede Minor Petersens mange præcise afleveringer over stor afstand. En af dem havnede via et par hurtige mellemstationer hos König, der kanonerede i kassen med stor energi. Samme König kunne med held have gjort det til mindst 7-1, men målet stod gang på gang uskarpt placeret; og da det endelig stod rigtigt, reddede ex-Hvepsen Rasmus Bogh forsøget fra König på selve stregen. Så vi måtte nøjes med 4-1 da Granzow afsluttede både kælent og kynisk – og muligvis med hjælp fra en forsvarer – udenom Birkerøds unge keeper.
En absolut godkendt Hvepsepræstation: Det kan nok være, at Birkerød er et DS-mandskab, men de slog i den foregående runde Roskilde fra 1. division, og denne aften talte de mange navne med erfaring fra de bedste rækker, herunder bla. ex-Hvepsen John Gadalla.
Også uden for kridtstregerne var der dømt rigtig pokal: Masser af hunde; skilte, der undskyldte at entréen var dikteret af DBU; elskelig pølsedame med for få pølser; halvvarme dåsecolaer både med og uden procenter til halvdelen af entréen.

1-1 ude mod Vejle var mere end bookmakerne havde regnet med, men mange Brønshøjtilhængere havde lugtet et godt resultat, og de blev ikke skuffede selvom Hvepsene måtte undvære skadede Peter Larsen og Michael Jørgensen.
Brønshøj stillede kompakt, med Drejs som en endog meget sikker sidste skanse, og lurede på kontraerne. En sådan endte kort efter halvtimeslaget gennem lynhurtig omstilling hos König, der stødte Fosgaards fine indlæg i kassen med hovedet. Anders Clausen udlignede dog for Vejle kort før pausen.
Efter pausen fik Drejs endnu mere at lave, men Hvepsenes til kampen tårnhøje midterforsvar med Minor Petersen og Ibenfeldt hjalp ham godt – især da Vejle kampen igennem foretrak at smække høje bolde frem ad banen. Brønshøj havde bestemt også sine perioder, bla. reddede Vejle heldigt på stregen efter et lille skydetelt igangsat af Mikkel Jensen.

Brønshøj bød på familiedag med forkamp, hoppeborg og popcorn. Vejret bød på relativt høj sol for årstiden. Programmet bød på møde med hyperliganedrykkerne fra HB Køge. Tilsammen havde det trukket 849 sjæle, der fik Tingbjerg til at summe.
I første halvleg var det nu mest udeholdet, der summede på banen: De var meget hurtigere end Hvepsene, der samtidigt ikke spillede specielt klogt. Begik Brønshøj bare skyggen af et boldtab, var de orangeklædte østsjællændere over dem – og da Brønshøj begik mange, var Kim Drejs holdt varm halvlegen igennem.
Drejs leverede dog den ene imponerende superredning efter den anden, og mod pausen begyndte resten af de sort-gule også at være med. Det var derfor ren karklud i Hvepsefjæset da Køges Lasse Kronborg sølle ét minut før pausen huggede en udeføring ind fra distancen.
Men det skulle blive løgn, skulle det; for Brønshøj kom ud fra pausen som langt mere determinerede. Nu hang spillet sammen, og nu var det Køges mål, der var truet. Anli – tidligt ind for skadet Mathiesen – udlignede flyvende, efter at et flot indlæg fra venstre fik lov at passere hele vejen på tværs af et noget fåret udseende Køgeforsvar.
Brønshøj var nu i dén grad atter inde i kampen. Fløjene kørte som smurt, og forsvaret stod stærkt. Især Ibenfeldt sprang i øjnene, men han er nu også let at få øje på ... Danni König var så tæt på at bringe Hvepsene foran. König tackledes dog i sidste sekund, og hans flade skud gled tre centimeter uden om stolpen. Senere var Anli meget tæt på med hovedet.
I overtiden fik Køge frispark lige uden for feltet. Bolden gik i nettet uden chance for Drejs, men linjedommerens flag var forinden prompte strøget op for en ulovlighed.

Kontramål imod og en halvgusten dommerindsats i en kamp, hvor Brønshøj ifølge rapportene var ringe: “Vi fik desværre vist vores bundniveau, og når holdet samtidigt ikke står sammen og kæmper som et hold, så kan man ikke vinde en fodboldkamp,” udtalte Bosse Henriksen til Brønshøj-Husum Avis 14 09. Flere af Brønshøjs spillere havde ifølge avisen døjet med lungebetændelse op til kampen: “Jeg kunne tydeligt se, at flere af spillerne var præget af ugens sygdom, og når så holdet samtidigt ikke går ud og slås, som de ellers har gjort i de tidligere kampe, så skal det jo gå galt,” fortsatte Henriksen. Særligt målet til 0-3, hvor tre Brønshøjere gik til samme mand, mens målscoreren stod udækket, så gustent ud.

Bosse Henriksen havde justeret noget på sit Brønshøjhold til denne kamp, og han kunne sågar byde på en overraskende ny profil: I forsvaret var der gensyn med Mads Hedegaard; Mads Ibenfeldt var rykket frem på midten, hvor han fik selskab af nytilkomne Stefan Schmidt (ex-Lyngby, -AaB, -Brøndby, -Silkeborg og -Roskilde); og i angrebet var Patrick Tronborg med fra start.
Tronborg skød Hvepsene på 1-0 midtvejs i første periode. “Arh, den går udenom ...,” tænkte vi – det samme tænkte tydeligvis også Fyns målmand. Men næhnej, gjorde den ej, den gik i rusen!
Senere i 1. halvleg var både Lasse Fosgaard, med kækt lob fra højre, og Nicklas Granzow, med stolpeskud på Stefan Schmidts oplæg, meget tæt på at øge.
Efter pausen fik Kim Drejs i Brønshøjmålet noget mere at lave, men han tog sig sikkert af alt. Størst fare på færde var der paradoksalt nok efter et af Drejs' egne udspark, der havnede i ryggen på en Fyn-angiber. Men også her klarede keeperen sikkert ærterne. I den rigtige ende var bla. Granzow, Ibenfeldt og Christiansen tæt på, men det blev ved det ene mål.
Og hvad så med de nyblandede kort? Jo, Mads Hedegaard lagde ud med en række tvivlsommme afleveringer, men spillede sig efterhånden op til velkendt høj standard. Ibenfeldt var et sandt arbejdsraseri på midten, hvor Schmidt efter en anonym start også gjorde et solidt indtryk, dog uden at forsøge med sit kendemærke, langskud. Tronborg leverede varen med målet og ikke midst en lille mysser til klubemblemet efter scoringen; den slags sikrer publikums kærlighed, der som bekendt er holdets styrke.

Temmeligt gusten pokalkamp, uden nogen gejst og uden nævneværdige chancer overhovedet.
Brønshøj gav debut til Nicklas Svendsen (ex-Waalwijk, -Køge mfl.) på venstrebacken. Han gjorde sig ligesom resten af holdet dog ikke synderligt bemærket – ja, det skulle da lige være ved Hvidovres mål ...
Hvepsene skulle øjensynligt på denne relativt lune efterårseftermiddag (kampstart 16.30 pga. lyset) køre med lange bolde frem ad banen, hvor Tronborg så skulle vinde duellerne, og Wozniacki trille kuglerne i kassen. Dén plan gav dog slet ikke pote. Så forsøgte man sig med Hvepsenes normalt stærke fløje, men de var også uvant svage denne aften, hvor egentlig intet gik Brønshøjs vej. Hvidovre gik videre uden at imponere, mens Brønshøj røg ud uden på nogen måde overhovedet at imponere. Det bedste denne eftermiddag var klart, at vi undgik forlænget ...

Det var i vor optik skidt, hvad Hvepsene præsterede – eller rettere ikke præsterede – i Gladsaxe. Dog ikke de første 25 minutter, hvor Brønshøj var fint med, og især Larsen og Fosgaard sprudlede. Men så åbnede ellers stensikre Drejs afklapsningsballet ved at bokse en halv meter forbi bolden i en duel med en ABer, der let kunne sende videre til kollegaen, der scorede i åbent mål. Fire minutter senere stod det 0-2. Kort efter var König tæt på at reducere på en fejl i AB-forsvaret, men hans skud ramte stolpen. Inden pausen bragte ABerne sig på 0-3 på et Fodbold ABC-mål, sat i gang fra højresiden; her kunne Hvepsene slet ikke følge med, men blot måbende iagttage. Så var den kamp afgjort, og Brønshøj var – på nær endnu et Königforsøg – ikke i nærheden af at gøre sig yderligere gældende. Til sidst kunne AB lukke med endnu et mål, hvor Hvepsene, hvis målscore snart er tre gange større på negativsiden end på positivsiden, så søvnige ud. De to største lyspunkter på dagen var Brønshøjtilhængerne, der sang ukueligt igennem trods modgangen, og så indskiftede Demirbas, der trods alt viste lidt gejst. Mange fremhævede i dagene efter kampen, at Brønshøj var meget i boldbesiddelse; visse kaldte endda kampen for Brønshøjs hidtil bedste i sæsonen. Vi konstaterer, at Hvepsene flyttede bolden en del rundt før de tabte den, og spørger så: Kom der noget godt ud af det?

“Hvor er I gode ...!,” råbte en sort-gul tilhænger spontant efter Hvepsene mod kampens slutning, mens en anden havde travlt med at klage til sidemanden over ondt i hænderne af at klappe så meget ....! Men det var nu også en pragtindsats af Brønshøj; og var kampen endt 2-2, havde vi såmænd også givet fem stjerner.
Godt startede det ellers ikke: Jyderens hurtige Jude Nworuh løb fra Peter Larsen, der begik klokkeklart straffe. Mange – ikke mindst en kogende Bosse Henriksen – var dog gale over kendelsen, idet de mente, at Nworuh forinden havde stemplet Larsen. Men 0-1 blev det.
Hvepsene, der havde Nicklas Svendsen på den ene back i stedet for skadet Granzow, kløede dog blændende på, og inden pausen førte de rigtige 2-1 på to nær-identiske energimål af Lasse Fosgaard.
Var Brønshøj blændende i første halvleg, stod de sandelig ikke tilbage i anden, hvor kombinationerne kørte frydefuldt, hvor spillerne i sort og gult viste smukt overblik, og hvor sidste sæsons jyske opryknings-favoritter i perioder var i knæ. Velspillende Mads Ibenfeldt var med et brag af en header på overliggeren tættest blandt Brønshøjs mange forsøg mod det ofte alt andet end sikkert vogtede jyske mål.
Så det var sgunte lige vand på retfærdighedens mølle da vi med syv minutter tilbage kunne se Fredericia-backen Henrik Smedegaard gå med frem og udligne; i øvrigt på et smukt udført opspil.
Brønshøj kunne dog ikke tabe; det ville simpelthen være en umulighed med den gejst og det spil, de lagde for dagen. Og det vidste holdet heldigvis også selv: To minutter senere smækkede König Hvepsene på 3-2, og i overtiden gav indskiftede Wozniacki os dagens sublimt flotteste mål, da han fra venstre overlistede to desillusionerede Fredericiaforsvarere og lagde bolden op i trekanten bag den stakkels jydekeeper. Wozniacki virkede da også selv okay tilfreds efter scoringen; der var ikke så lidt Björn-Borg-vinder-Wimbledon-og-må-helt-ned-i-knæ-attitude over fejringen ...
En fejende flot Brønshøj-dag; men kun usle 345 så det ske. Vi fik smæk for vores skillinger, men alle I andre snød jer selv for et Brønshøjbrag af de vilde, så vær nu på plads på lægterne til næste hjemmekamp ...!

Ikke ret meget gik Brønshøjs vej i denne kamp. Hvepsene lagde ellers et fortrinligt pres fra starten, og allerede efter 8 minutter dirigerede König bolden i mål efter godt indlæg fra højre. Men få minutter efter ændrede kampen karakter da dommeren hårdt fløjtede straffe til Roskilde; angiveligt for hands begået af Stefan Schmidt, men hvor mange splitsekunder havde han at få armen væk i da der helflugtedes ½ m fra ham? Bosse Henriksen krigsdansede og sind kogte, men pyt, for Roskilde skød langt over. Men inden længe fløjtede dommeren atter for Roskildestraffe. Mere krigsdans omkring bænken og flere gule kort på banen. Kim Drejs parerede brilliant, men gæsterne var først over riposten.
Pokkers, men Brønshøj kom godt ud til 2. halvleg, hvor første kvarter egentlig udgjorde dagens bedste, var det ikke for en række hårfine offsideafgørelser, der gik Hvepsene imod. Mikkel Jensen, uvant anonym før pausen, fik gang i sit opportunistiske spil, og Danni König vandt alt, og var allevegne. König spillede sit allerbedste siden returen fra Island, og gav minder om Flemming Povlsens arbejdsraseri dengang landsholdet stadig duede til noget. Men kulminationen på Hvepsenes velspil var – som traditionen efterhånden byder – et mål til modstanderne ... Edvoldo Sørensen, der glædeligt atter var med, og ellers leverede en fin indsats, gik i to omgange fejl af bolden, der endte i kassen bag tv-sprællende Drejs. Så kunne Hvepsene ikke tage flere karklude i ansigtet, motivationen blev synligt sværere at finde, Hvepsene gik mere og mere i stå, indkasserede yderligere en kasse, og rykkede yderligere en plads sydpå i tabellen.
Brønshøj fik en del gule kort i denne kamp; de fleste – hvis ikke alle – for brok over de mange besynderlige dommerkendelser. Det kan heller ikke være sjovt igen at føle sig uretfærdigt dømt efter en hård uges træning, men mon ikke Hvepsene – både på banen og på bænken – ville gøre sig selv en tjeneste ved i højere grad at bide dommerens beslutninger i sig, og så lade støvlerne sige deres mening i stedet? De to sidste kampe har set udefra tæret hårdt på de sort-gules mentale konto, og måske er det sindene, der skal styrketrænes lidt i den kommende uge?

“Den kamp vinder vi. Det er jeg helt sikker på,” sagde Brønshøjs træner Bosse Henriksen selvsikkert i Brønshøj-Husum Avis forud for den svære udekamp mod penge- og hjemmestærke Vestsjælland. – Og det gjorde Brønshøj!
Her på siden havde vi opfordret Hvepsene til at lade dommerne dømme kampene, og i stedet lade støvlerne tale. - Og det gjorde Brønshøj!
Hele 4-1 vandt Hvepsene, i en af de seneste års måske mest meriterende udesejre. Michael Jørgensen var endelig blevet sin skade kvit, og var tilbage på midtbanen sammen med Jacob Josephsen. Dermed kunne Mads Ibenfeldt igen indtage sin position i midterforsvaret sammen med Peter Larsen, mens der var fortjent genvalg til Edvoldo Sørensen på vestrebacken. Foran gjorde Tronborg König godt selskab.
Og hold da fest, hvor det kørte i olie med koncentreret og engageret Hvepsespil. Først Josephsen på Fosgaards indlæg og dernæst König fra distancen skød de sort-gule på 2-0 inden sjællændernes Peric minuttet efter reducerede. Siden var Ibenfeldt på pletten med hovedet, mens sjællændernes målmand flagrede, og to forsvarere på målstregen måbede. Og endelig gav Mikkel Jensen den gas til allersidst, men fældedes inde i feltet og uden for reglerne. Indskiftede Thomas Christiansen bankede i nettet på straffesparket.
En aldeles fremragende indsats af Brønshøj. Og næsten endnu vigtigere: Hvepsene viste oven på de sidste kampes dommer-frustrationer, at de i høj grad er i stand til at holde hovederne kolde og lade bold og støvler gøre arbejdet færdigt. Bravo, bravo, Brønshøj! Både for den smukke sejr, men ikke mindst for den smukke genrejsning efter de sidste par dumme uger. Flot arbejde!

Hvepsene er nu midterhold på en 9. plads. Flot foran efter sytten: Schmidt fisparkede, der clearedes, men Brønshøj genvandt, og König nåede højest blandt fire sort-gule i fri position. Bagude holdt Drejs, Gyldenøhr, Larsen, Ibenfeldt og Edvoldo Sørensen tæt, men sidstnævnte må være gul og blå efter alle de knubs han fik i kampen. Udvisning til gæsternes Erhenede kort efter pausen, og pinlige scener da han fnysende, spruttende og råbende måtte slæbes fra banen af medspillerne. I overtal 11 mod 10 trak Hvepsene sig som kampen skred frem længere tilbage, og Kolding kæmpede sig til fadet. Königs drøn på overliggeren midt i 2. halvleg havde dog fortjent bedre. Lille drama da Kolding så Ibenfeldts hånd på bolden med fem minutter tilbage, men intet straffe. Helt fortjent sejr, men med et ulideligt spæningselement da Hvepsene – bevidst eller ubevidst – trak følehornene til sig.

Tredje sejr i træk, og Brønshøj indtager nu en meget imponerende delt 5. plads. Men Hvepsene kom aldrig rigtigt ud til en skamreden 2. halvleg, og endte med at være endog meget heldige med sejren.
Hvepsene stillede som i de forrige kampe, bortset fra Nicklas Svendsen på vestrebacken. Første halvleg skulle lige i gang med lidt dramatik, da Peter Larsen to gange uprovokeret mistede bolden til en modstander. Siden styrede kaptajnen i vanlig stil, og Brønshøj overtog aldeles og helt kampen mod et ukoordineret og tamt Hvidovrehold, der var langt fra fordums storhed. Stefan Schmidt headede på sin 35-års fødselsdag Hvepsene i front efter nitten, og mange var meget tæt på at gøre ham selskab. Brønshøj var 110% i kontrol, Mads Ibenfeldt drev gæk med modstanderne i bedste, klassiske Leif Sørensen-stil, og Hvidovre kom tilmed i undertal efter en udvisning kort før pausen: Mikkel Jensen hægtedes bagfra i frit løb mod mål, og det røde kort var uafviseligt.
Men som i hjemmekampen mod Kolding ugen forinden overlod Brønshøj helt spil og initiativ til modstanderne efter pausen. Udefra set virkede det komplet uforståeligt mod så bovlamt et mandskab som Hvidovre, og som 2. halvleg skred frem blev Brønshøj decideret jammerlige at se på. En katastofe af en møg-halvleg udspillede sig for øjnene af de vantro tilskuere, og kun Kim Drejs´ fantastiske refleksparade i overtiden reddede alle tre points med hjem til Tingbjerg. Rent ufatteligt, hvordan Hvepsene lod sig presse tilbage af ti mand på Hvidovres aktuelle lavniveau. Til lykke med sejren og den meriterende femteplads, men der burde nu være et og andet at drøfte til træningen i den kommende uge ...

Efter de sidste kampes pointmæssige succeser, men spillemæssigt noget pauvre indsatser på slidte baner, var mange af Brønshøjs trofaste tilhængere mødt op med begrænsede forventninger. Men denne gang gjorde Brønshøj det flot! Fejende flot! Helt fantastisk flot! Ja, faktisk formidabelt forrygende flot ...!
Samme startellever som i kampen forinden, men for hulen hvor var den effektfuld mod Hobromandskabet, der – bortset fra målmand Jesper Rask – næppe stak meget over en halvanden meters penge i højden.
Brønshøj styrede fuldkommen vildt, og var første halvleg – der endte 1-0 på sent stolpe-ind-mål af Danni König – fuldgod, ja, så var anden halvleg ganske enkelt brilliant. Eneste minusser var brændte nær-100%-chancer til Michael Jørgensen, Lasse Fosgaard, Jacob Josephsen, Stefan Schmidt, Mikkel Jensen og König. Ovenpå afbrænderne mumlede vor sidemand: “Om ikke andet slider Hvepsene dem op, og så må der være basis for et par garn til allersidst.” Hvilken profeti: Peter Larsen rullede 2-0 i kassen efter 84 til stor jubel foran fanfraktionerne. König løb fra alt og alle, og kanonerede i netmaskerne efter 88 til endnu større – nærmest kaotisk – jubel foran samme fans, der gav alt, hvad de havde i sig, samt en hel del mere i de aldeles uforglemmelige øjeblikke.
Forsvaret var klippesolidt, midten magthavende, og foran gjorde Fosgaard og König som det passede dem. For 7 17 for en forrygende fodboldkamp! Og baggrunden var nok lav, men ikke billig! Hvis Hvepsene kan holde fokus og drejningsmoment fra denne kamp til næste, venter der AGF en alvorlig opgave, og tv-seerne en rendyrket lækkerbidsken i sort-gul-superligaklasse ...!

Hvor mange havde, da turneringen gik i gang i august, forestillet sig, at Hvepsene skulle overvintre på en fjerdeplads? Nu gør de det, og tilmed yderst fortjent!
Mange folk på Tingbjerg, 2177, samt flot pyroteknisk tifo fra Hvepsene Support skabte en fantastisk ramme om kampen, og der var tilsyneladende Børger nok til alle.
Bosse H. kørte videre med succeselleveren fra de foregående kampe, og den kunne så afgjort også følge med divisionens førerhunde fra AGF.
I første halvleg var spillet mest Brønshøjs, chancerne dog mest AGFs: Kim Drejs fodparerede fint Graulunds forsøg, senere tog stolpen sig kærligt af Nicklas Svendsens – alt efter humør – selvtillidsfulde eller satsede hovedstødsclearing.
Svendsen var dog ikke mere mærket af stolpeepisoden, end at han var med i målet efter pausen: Svendsen smækkede fra venstre langt ind over til Stefan Schmidt, der fik masser af tid og plads til at lægge i en præcis bue ind til Danni König, der scorede på blødt, men umanérligt velplaceret hovedstød.
Siden hylede AGFs Graulund på straffe, fik det ikke, men tændte Bosse Henriksen så meget af, at han bortvistes.
Staffe – et tyndt af slaxen, usynligt begået af igen-igen velspillende Michael Jørgensen – fik til gengæld jydernes Feilhaber med få minutter tilbage af kampen: Feilhaber eksekverede selv, men Drejs klarede som han plejer – og denne gang var den upasérlige keeper også over riposten.
I de døende sekunder var indskiftede Nicklas Granzow alene igennem i en gigantisk Brønshøjchance som dog løb ud i sandet – eller rettere mudderet ...
Pausen blev en halv snes minutter længere – og meget mere tåkrummende pinlig – end beregnet, takket være en håndfuld medløbende spader, der tyede til noget så uhørt i Tingbjerg (Idrætspark) som vold. Kiksede sumpere; vi ønsker aldrig at se jer igen ...!
Sumpede tabere kunne dog aldrig stjæle fokus fra Brønshøjs vindere: Det er intet mindre end fænomenalt, hvad Brønshøj har præsteret i 1. division. Missionen er foreløbig lykkedes i højere grad end nogen ved deres fulde fem havde forventet. Som der undertiden råbes til kampene: Brønshøj længe leve, HURRA ...!
Nyd Hvepsenes fuldt fortjente efterårsafslutningssejr i sin helhed på tv2sport.dk.

Hvepsene – med debutanterne Kanstrup og Kristensen i startopstillingen, og i nye trøjer med letaflæselige rygnumre – bidrog til en rimeligt friskt spillet og underholdende affære.
Fyn var først: Både med at teste træværket omkring Drejs; siden med at score efter Emmanuel Ukpais soloridt. Vore sort-gule var dog ingenlunde sat af, og Königs header kort før pausen burde have udlignet, men Fyn slap med skrækken.
Det gjorde de dog ikke efter 67, da hjemmeholdets ellers velspillende målmand efter hjørne og klumpspil tabte bolden for fødderne af König, der uden betænkningstid skød i mål til 1-1.
Et helt okay point til Hvepsene, der lod til at have de nye navne – inklusive Jesper Larsen, der kom ind efter pausen – spillet ret godt ind. Flot opbakning fra mange medrejsende Brønshøjtilhængere.

Hvepsene var ét minut fra at få et point ud af kampen, men at Næstved sejrede, kan der ikke indvendes noget imod: Sjællænderne virkede groft sagt som om de havde været i gang med turneringen en måneds tid længere end Brønshøj, der skuffede det talstærkt fremmødte hjemmepublikum med en forbløffende rustenhed. Hvepsene – uden karantæneramte Gyldenøhr, men med Ibenfeldt tilbage i forsvaret – havde svært ved at ramme hinanden, og virkede besynderligt naive ved dødboldsituationer. Der kom lidt gejst på efter hver af Brønshøjs udligninger, og indskiftede Ihsan Cimen var tæt på at skaffe 3-2, men generelt så Hvepsene ud til at savne karantænende træner Henriksens dans på sidelinjen; vi måtte nøjes med i momenter at høre hans røst gjalde fra tribunen.

Hvepsene var overbevisende i Svaneparken i Herfølge, fulde af gejst og dominerende i meget store dele af kampen; havde fuldt fortjent tre points, var ét minut fra ét point, og fik ingen, i hvad vi nok må karakterisere som et af fodboldhistoriens største pointrøverier. Danni König fik i første halvleg ved stillingen 0-1 et fuldt korrekt mål underkendt for offside, men tog kort efter hævn ved at heade i mål på Mikkel Jensens glimrende indlæg. Efter pausen dominerede Hvepsene med et stensikkert forsvar, en arbejdsom og dybt fokuseret midtbane, og enmandsangrebet König, der virkelig var i hopla, og fik et forsøg reddet på stregen. Og så ramte en af Hvepsenes allerbedste, Stefan Schmidt, rundskævt da han skulle cleare et besynderligt dømt frispark i slutminuttet: Lige ud til en Køge-mand, der bankede i kassen på sjællændernes første og eneste skud på mål i 2. halvleg. Ja, gu´ var det surt, men ser vi bort fra Køges sejsmål, fik vi en i lange perioder fremragende indsats af Hvepsene. Dét lover rigtig godt for den kommende tid. Klip fra TV2 Sport.

Endnu engang stillede Hvepsene med nyt forsvar, denne gang med Granzow i stedet for Minor Petersen. Dertil Anli bag König i stedet for karantænende Schmidt.
Vejle pressede fra start, samtidigt med at Hvepsene lagde lidt søvnigt ud: 0-1 kunne der ikke indvendes noget imod. Men gradvist tog fanden ved Brønshøj, og da Peter Larsen, banens allerbedste denne lørdag, nedlagdes ulovligt i feltet, var de sort-gule atter med efter Kasper Kristensens udlignende straffe. 2-1 fik vi da Kanstrup tog bolden med i dybden, rundede Vejle-keeperen, og spillede flot på tværs til König, der med sin 12. træffer nu deler skyttekongeførstepladsen med AGFs Graulund.
I pausen udgik Nicklas Svendsen efter en fin indsats med gode indgreb, og ikke mindst nogle særdeles giftige indlæg på frispark; Edvoldo Sørensen erstattede. 2. halvleg gav os en af kampens bedste aktioner, da Gyldenøhr kørte guddommelig solo a la Sivebæks mål til 3-1 ude mod Irland i 85 – dog uden at score. Det gjorde til gengæld Mikkel Jensen, da han satte hovedet på til 3-1 efter Gyldenøhrs forrygende lange indkast. Kort efter reducerede Vejle efter en dødbold.
Længere kom gæsterne dog aldrig takket være Hvepsevilje samt en kaptajn Larsen i absolut kontrol. Skipperen satte næppe én fod forkert i denne kamp, hvor også publikumsyndlingen Michael Jørgensen med et par minutter tilbage på uret fik glædelig forårsdebut, og straks tacklede igennem så det sang – til publikkens højlydte og udelte begejstring.
Hvepsebaren var gået over til fadøl, og fra et nyt salgssted faldbød man kylle- og ikke mindst smagfulde oksepøller. Nye tider – også på dommerfronten, hvor Thomas Kurt Nielsen var aldeles fremragende. Og så var det flot forårssol. Tak for kampen, siger vi bare ...! Klip fra TV2 Sport.

Der var engang, hvor Brønshøj nærmest altid tabte deres udekampe i Jylland, men på fire dage i april 2011 blev dét kompleks grundigt aflivet: Først 1-1 med en mand i undertal i en på papiret stærkt gusten midtugekamp i Hjørring, og senest 2-0 i Hobro.
Hvepsene sad grundigt på kampen, og hjemmeholdet fik – trods dets offensive individualister – aldrig lov til det store.
Med 13 minutter tilbage åbnede Pierre Kanstrup scoringen for Brønshøj efter Edvoldo Sørensens hjørnespark, og i slutminuttet sendte Mikkel Jensen den efter udstået karantæne tilbagevendte Danni König afsted, og König øgede sikkert til slutresultatet.
Michael Jørgensen ind for Stefan Schmidt, men ud igen kort efter, da han fik et dunk i en hovedstødsduel.

En skidt spillet kamp, hvor bolden ofte befandt sig i 10. sals højde, og holdenes fokus tilsynelandende var forduftet op i de endnu højere luftlag. Michael Jørgensen og Granzow startede inde i stedet for skadede Kasper Kristensen og Gyldenøhr. Fosgaard serverede inden for to minutter først i ren Fodbold-ABC-stil til Mikkel Jensen til 1-0, dernæst til Kønigs hovede til 2-0. I pausen udgik Stefan Schmidt, og ind kom Anli. Midt i 2. halvleg blev Minor Petersen ramt i hovedet af Poul Hübertz' støvle; efter mødet med veteranangriberens knopper måtte den store forsvarer hjernerystet vakle fra banen. En lallet kamp, men vejret var skønt, og Brønshøj satte sig flot på 4. pladsen.

Meningsløse slag af de kommende Vejle-fusionister fra Kolding, der dermed fik sæsonens blot anden hjemmesejr, selv om de som tvangsnedrykkere ret beset intet har at spille for i dette forår.
Ibenfeldt erstattede Minor Petersen i midterforsvaret, og også Anli og Kasper Kristensen indgik i startelleveren.
Intet brag af en kamp. Kolding foran fra snert vinkel en halv snes minutter efter pausen. Drejs var efter forlydener fra vor jyske observatør Hvepsenes bedste, men også Koldings keeper fik lejlighed til at brillere, da han midt i 2. halvleg nappede Michael Jørgensens brag af en tilklipning helt oppe i trekantsområdet. Mod slutningen fik Kolding chancen for at øge til 2-0 på en friløber, men Drejs reddede i et par forsøg.

Hvepsene – der stillede med to “nye” backer i Gyldenøhr og Svendsen samt Mikkel Jensen tilbage efter karantæne – var langt bedre end i de to foregående pauvre indsatser mod bundholdene Hvidovre og Kolding.
Efter en famlende indledning satte Brønshøj sig på kampen med en solid defensiv og stadigt flere raids mod gæsternes mål. Ét af dem da Mikkel Jensen alene igennem snød både gæsternes offside og målmanden, men tabte et skridt og kiksede skuddet da han blot skulle sende bolden i det tomme mål. Kort før pausen var der til gengæld kasse: Gyldenøhr indkastede langt fra højre, og med en kattepote listede Pierre Kanstrup flot bolden i nettet til 1-0. Det var første af i alt fire mål på dødbolde. Næste kom kort efter pausen da Nicklas Svendsens hjørnespark mødte König, der hovedstødte flot i mål til 2-0.
Det skulle jo gerne være begyndelsen på enden på endnu en sort-gul sejr, men så tackledes Stefan Schmidt hensynsløst i to omgange af gæsternes Mark Leth. På vej op fra dørken slog Leth sig på Schmidt, omend Leth tog sig lige lovligt meget til hovedet i betragtning af, at det vist var skulderen, han slog. Dommeren var ikke så meget i tvivl som offeret: Direkte rødt til Schmidt, og så fik dén batalje hele to ofre ...
Så gik fisen af Brønshøj, der lod sig presse for langt tilbage Presset resulterede i en række dødbolde i Kim Drejs´ ende, og på to nær-identiske af disse lykkedes det sjællændernes anfører Peric bogstaveligt talt at trille kuglen i kassen til udligning.
Til sidst kunne det have gået begge veje: Drejs nappede et par behjertede gæsteforsøg, mens Kanstrup i de døende sekunder fik sig hovedstød sparket væk på målstregen.

Et hold i Kim Drejs´ ryg gav Claes Holm-Nielsen en sjælden startoptræden i Hvepsenes mål. Også Mikkel Jensen måtte stå over med en skade, hvilket gav startplads til Ihsan Cimen. Endelig var Stefan Schmidt ude med den første af to spilledages karantæne efter udvisningen mod Vestsjælland, hvilket gav plads til Jesper Larsen fra start.
Kæmpechance til Pierre Kanstrup i 1. halvleg reddedes på stregen. I 2. halvleg var Jesper Fosgaard flere gange tæt på at score for Hvepsene. Alligevel gik det som det plejer mod Roskilde: Domkirkebyens irriterende hurtige Jeppe Kjær afgjorde kampen; denne gang dog ikke efter et kontraløb, men efter en lidt søvnigt udseende nedfaldsbold. Same procedure as last year ...

Peter Larsen og Stefan Schmidt karantænede og Mikkel Jensen var fortsat skadet. Til gengæld sad en potentiel debutant på bænken: Offensivspilleren Philip Manneh Andersen (ex-Nordsjælland, -AB, og -Stenløse).
Pæne chancer i begge ender i 1. halvleg, bla. til König, der dog brændte. Da Jesper Larsen blev skadet efter blot 20 minutter kom Manneh Andersen på banen, og midt i anden halvleg bed debutanten så fra sig: På en kontra stak han i forrygende tempo fra samtlige de lyserødklædte jyders forsvarere, og scorede derefter køligt mellem benene på Viborg-keeperen. Med en håndfuld minutter tilbage havde den tidligere så skadesplagede Manneh ikke mere i sig, og blev til klapsalver udskiftet med Granzow, der hjalp med at forsvare føringen og den flotte fjerdeplads.

To lange køer på motorvejen forsinkede Hvepsene så kampen i Fredericia måtte udsættes med tre kvarter, men vel ankomne kørte Brønshøj et point hjem. Pointet var dog ikke nok til at konsolidere Hvepsenes flotte men overraskende fjerdeplads, der overtoges af Skive.
En kamp på defensivernes præmisser: Begge hold erklærede sig efterfølgende fuldt tilfredse med forsvarspræstationerne, og begge hold efterlyste efterfølgende mere saft og kraft i de offensive præstationer – men det er vel heller ikke forbavsende efter en 0-0-kamp.
Brønshøj havde Peter Larsen og Stefan Schmidt med igen, mens Mikkel Jensens kantraket atter måtte undværes.

Fuldt fortjent sejr, hvor Hvepsene ganske enkelt havde fat i mest af spillet. Foran allerede efter 9, da Pierre Kanstrup ved bagerste stolpe headede et forlænget hjørnespark i kassen – meget lig Kanstrups scoring i Hobro tidligere på sæsonen. Første halvleg blev dog dyr på skadesfronten, da først Christian Gyldenøhr og siden kaptajn Peter Larsen måtte udgå. Erstatningerne Nicklas Svendsen og Kasper Kristensen, der skubbede Kanstrup ned i midterforsvaret, gjorde det dog glimrende. Også Michael Jørgensen så udskiftningsparat ud, da han groggy måtte støttes fra banen efter en albue i hovedet kort før pausen.
Men minsandten om ikke midtbanekæmperen dukkede op igen ved 2. halvlegs start og gennemførte kampen – komplet med beslutsomt knyttede næver, opråb til medspillerne og syngende tacklinger – dét kalder vi sgu fighting spirit ...! König øgede til 2-0 på en triller, der fangede AB-keeper Waltorp på det forkerte ben, og selv om gæsterne havde sporadiske chancer, var Brønshøj tættest ved at gøre det til 3-0 i slutsekunderne, men Fosgaards skud gik lige over mål.
En flot og effektfuld afslutning på en imponerende første første-divisionssæson af Hvepsene ...!