Dette var næppe Brønshøjs bedste kamp i sæsonen. Det er selvfølgelig svært at udtale sig om, når nu denne kamp er sæsonens hidtil eneste. Men kun i det første og sidste kvarter styrede de oprykningsambitiøse Hvepse begivenhederne. I resten af kampen var initiativet i mindst lige så høj grad hos oprykkerne i grønt, og Brønshøj kunne ofte være glade for Morten Olesens sikre sidsteskanse – Olesens indgreb var suveræne, og han var både Brønshøjs og banens bedste.
Men de tre points fik vi, omend det nærmede sig slutfløjtet før indskiftede Tronborg snittede bolden forbi Avarta-keeper Emeka Andersen til det forløsende mål. Forinden virkede ligeledes indskiftede Westh snydt for et straffespark; han fik i stedet gult.
Trods en del tilgange var Andreas Marcher på højrebacken eneste debutant for Hvepsene, der i øvrigt optrådte i nye trøjer med hvide Hummelvinkler og påtrykte spillernavne.

Gang i Gadelandet, mod Fix fra Serie 1. Brønshøj dominerede ganske som forventet, og allerede efter få minutter var der gigantiske chancer til angrebsduoen König og Tronborg, der begge brændte, men senere revancherede sig eftertrykkeligt.
Store rokeringer i forhold til Avarta-kampen tre dage forinden, blandt andet debuterede Bysted-Sandberg i midtforsvaret og Frost som energisk højrefløj.
Med en snes minutter på klokken åbnede König scoringen, og så gik det slag i slag indtil viseren stod på 6-0, og barometeret på smukt skønt lurende tordenskyer over Radiometer. Mod slutningen kom endnu en debutant, islandske Hróðmarsson, på banen.
Fuldt ud godkendt stille, men målrig, Brønshøj-dag på kontoret. Fix´ frivillige leverede en god ramme på Gadelandet, og frygtløst vedblev man i 2. halvleg at skænke øl og vand fra et telt placeret lige op ad Fix´ sønderskudte mål.

Dum start for Hvepsene I: Rasmus Andersen, der ellers indgik i startopstillingen, skadedes under opvarmningen. Dum start II: Efter et minuts spil kom HIK foran efter en gevaldig blunder i Brønshøjforsvaret; den debuterende keeper Schäffer var solgt.
Nivellering efter 22, da Mads Frost fældedes i et energisk gennembrud, og Wulff straffesparkede udplacerende. Og inden pausen havde Steffensen, på banen for Andersen, smækket Hvepsene på 2-1 med et pragtskud fra lidt uden for feltet.
Kort efter pausen var der atter blundestund i Brønshøj, og HIKs Brøndom smuttede let igennem til udligning. I overtiden skød Steffensen hårdt på stolpen, og Duelunds forsøg reddedes på stregen, så heldet gik heller ikke Hvepsenes vej.
En op-og-ned-kamp fra Brønshøj; til tider vidunderspil, til tider søvnige moves – især på den centrale midtbane.
Dumt I: Pitch invasion i 2. halvleg da en skeletlignende genstand flankeret af en flommet knægt spadserede over banen; de fik ikke set kampen til ende. Dumt II: I slutsekunderne overfusede en person fra HIK-bænken linjedommeren koporligt. Pinlige scener, som vi må håbe Hellerup-klubben har forstået at håndtere internt inden idioten danner forbillede for klubbens unge mennesker.

Brønshøj er videre til næste runde, men var med trænerens egne ord til Ekstrabladet 24 08 “katastrofalt ringe” i regnvejret hos Rishøj fra Sjællandsserien. Ellers perfekt start da König skød 1-0 i rusen allerede i første minut, men efter ti minutter var hjemmeholdet foran. Rishøjs føring var fortjent, og holdt indtil lige før pausen, da Tronborg elegant headede et godt indlæg fra Barfoed i mål. Hvepsene tacklede for sjældent, manglede kraft på midtbanen, og tørredes foruroligende ofte i forsvaret. Noget måtte ske.
Efter pausen virkede Brønshøj nu ikke mere motiverede, og end ikke overtal efter rødt kort til Rishøj så ud til at give Hvepsene styrken. Altimens kombinerede det gennemtænkt spillende hjemmehold sig til flere giftige afslutninger. Forude lurede forlængeren i øsende regnvejr, så mange gennemblødte tilskuere takkede Peter Larsen da han med tre minutter igen, på oplæg fra Tronborg, sparkede Brønshøj på 3-2. Vanskelige vejrforhold, men de var vel ens for begge mandskaber? Kampen skal dog nok have styrket selvtilliden – om ikke andet så hos Rishøj ...

Hvilken ond skæbne! Brønshøj spillede sæsonens hidtil bedste, og havde Treoghalvfems i sækken. Alligevel måtte man nøjes med det ene point.
Hjemmeholdet foran efter 10 og et lille kaos i Hvepse-bagkæden. Men efter dette vågn-op-kald tog Brønshøj over, og Wulff udlignede.
Brønshøjs anden periode havde fortjent prædikatet “brilliant,” hvis det ikke var for manglende effektivitet: Sjældent har vi set de sort-gule køre folk rundt i manegen som det var tilfældet med B 93. Peter Larsen gav os fuldfortjent 2-1 med hovedet, mens både König, Frost og Barfoed var tiendedele af millimeter fra scoringer. Resten klarede træværket for hjemmeholdets ofte gustent udseende keeper, og så udeblev udbygningen af føringen.
Desværre. For et par minutter inde i tillægstiden kom Treoghalvfemses aldeles ufortjente udligning efter hjørnespark.
Bolden demonstrerede lunefuldt at den i dén grad er rund, men omvendt demonstrerede Brønshøj, at man har kvaliteterne til at kravle helt til tops i tabellen.
Grundet ombygningen af Østerbro stadion spilledes kampen på Treoghalvfemses midlertidige hjemmebane i Valby idrætspark.

Bo Henriksen havde – pånær Barfoed for Frost – holdt fast ved den velspillende startelver fra tre dage forinden. Med held, for Hvepsene var groft sagt gennem hele kampen i et højere gear end de hårdtspillende gæster – der heldigvis primært skadede sig selv.
Steffensen superhuggede Brønshøj på 1-0 fra straffefeltets venstre hjørne efter halvtreds, og da herligt hyperenergiske König et kvarter efter blev nedlagt i samme felt, kunne Wulff med et cool eksekveret trille-Elfmeter lukke kampen til 2-0.
Skønt vejr og perfekte rammer – der også var på Brønshøjs side: Ølstykke startede med i tredje minut at ramme overliggeren for siden at ramme stolpen i slutminutterne. Men kampen tilhørte Brønshøj, ingen tvivl om det.

En nær-kopi af sidste års møde på Stenløse stadion: Dengang som nu leverede Hvepsene en fænomenalt flot 1. halvleg fulgt af en elendig 2. ditto.
Sidste år var der tvivl om Brønshøjs målscorer til 1-0 (det var Rasmus Pedersen); i år var der imidlertid ingen tvivl, da Anders Steffensen helflugtede 1-0 i kassen fra distancen med et endnu flottere mål end hans superhug ugen før! Stenløse udlignede, men Hedegaard og Larsen øgede for et blændende spillende Brønshøj, hvor Stenløses backer havde nok at gøre med Hvepsenes velspillende kanter Larsen og Barfoed – sidstnævnte gang på gang brilliant overlappet af Lasse Jensen.
Og tak for 3-1-føringen, for efter pauseteen var Brønshøj banens klart næstbedste hold. Intet lykkedes, og Hvepsene kom sidst på alt, inklusive anden-, tredje- og fjerdebolde. Hjemmeholdet fik reduceret, Stenløse holdt i perioder skydetelt, og træværket reddede gentagne gange for Schäffer. Værst så det faktisk ud i slutsekunderne, hvor Mabel-byens helte var tiendedele af millimeter fra udligning, men skæbnen – og den flotte indsats i 1. halvleg – reddede alle tre points hjem til Tingbjerg.

Brønshøjs bedste kamp i denne sæson. Tingene lykkedes simpelthen suverænt godt for Hvepsene, vel at mærke over fulde to halvlege, og hele holdet udstrålede stor spilleglæde.
460 så på, deriblandt Wulff, der ikke var blevet klar, derfor var Larsen på midten og Westh på Larsens kant. 1-0 ved Duelund, da Steffensen slog frispark ind fra nær hjørnet og Brøndbys forsvar var uopmærksomme. 2-0 kort før tid da indskiftede Tronborg smart vristede sig løs på højrekanten og serverede for den gennem hele kampen hårdtarbejdende König. König ramte først stolpen, men opsnappede lynsnart riposten og bankede bolden i nettaget uden chance for gæsternes keeper, ex-Hvepsen Tørnes.
Ret skal være ret: Hvepsenes forsvar var bestemt ikke arbejdsløse. Især Brøndbys Mustafa Hassan var ofte giftig, men Schäffer og hans besætning lod ham aldrig komme til fadet, og gang på gang måtte Hassan afslutte i sidenettet efter at være blevet drevet ud i umulige vinkler.
Stor jubel ved slutfløjtet: 2-0 var fuldt fortjent efter en kamp med nærmest konstant høj klasse hos alle Hvepsene. Svært at fremhæve en enkelt, men skal vi alligevel forsøge, må valget falde på Lasse H. Jensen, der spillede med enorm pondus indtil han måtte lade sig småskadet udskifte i 2. halvleg. Inden da havde træner Henriksen flere gange spontant råbt “Høj klasse, Lasse!” ud over den sensommersolbeskinnede Tingbjergbane.
Og det var ikke engang løgn: Høj klasse, hele holdet!

Flot start, men gustent kom Værløse alligevel først på tavlen og pauseførte.
I forbindelse med Værløsemålet blev Lasse Jensen desværre skadet med et mavepumper af de slemme. Ind kom Wulff på midten, Larsen ned på højrebacken og Marcher over på venstre. Kort efter kom også Tronborg ind, og i samme øjeblik tog fanden ved Brønshøj: Boom! Tronborg selv, Boom-boom! König, boom-boom-boom! König igen-igen, boom-boom-boom-boom! Wulff på straffe, og så lige boom-boom-boom-boom-boom! Tronborg igen til at gå hjem på. Jo, det var sgu ikke så ringe, for nu at tale AaB-sprog ...
Og så alligevel: Sejren kostede hårdt på skadesfronten: Lasse Jensen måtte ifølge Brønshøj Posten 25 09 omkring hospitalet til observation efter store mavesmerter. Samtidig måtte Peter Larsen udgå – og Hvepsene spille med 10 mand – sidst i kampen; Larsen har efterfølgende fået konstateret brækket kæbe, og ifølge Brønshøj-Husum Avis 23 09 kan han vente en pause på 4-6 uger, med mindre man finder en maske, han kan spille med.

Brønshøj er ude af pokalen, men først efter at have voldt de regerende danske mestre og Champions League deltagere fra AaB endog meget alvorlige problemer. Og AaB var i stærkeste opstilling, men navne som Curth, Due, Caca, Augustinussen, Bøgelund, Olfers og Zaza.
Bo Henriksen kørte med en uvant, men velfungrende, opstilling med Barfoed på højrebacken og Marcher på den defensive midt, og foran var det gyldne makkerskab König og Tronborg med fra start.
Efter en flot start af hjemmeholdet kom gæsterne foran i det 18. minut da Anders Due snød Barfoed og smækkede hårdt ind over til AaB-anfører Augustinussen, der blot skulle sætte foden på. Så var AaB i gang, men al snak om walkover forstummede efter 36 minutter, da Steffensen nær havde sparket forbi Zaza i AaB-målet. Lyserødklædte Zaza fik sparket bolden fra Steffensen, men lige ud i fødderne på Mads Frost, der fra en temmelig svær vinkel sparkede sikkert i kassen til udligning.
Positive takter at gå til pausen på, og 12 minutter inde i 2. halvleg scoredes Brønshøjs formentlig allerbedste mål i årtier: Hvepsene angreb mod Ruten; Tronborg spilledes fri i venstre side, ude i nærheden af bænkene, og halvflugtede resolut mod mål. Bolden havde øjensynligt kurs mod hjørneflaget, men brækkede så utageligt ind bag en måbende Zaza til 2-1. Sjældent er der set så enorm jubel blandt Hvepsenes spillere og bænkepersonale, der samledes i en kæmpe sort-gul klump på sielinjen.
Trætheden og truende kramper begyndte mod slutningen at melde sig hos hjemmeholdet, men Hvepsene insisterede med både fight og fortryllende fodbold. Derfor var det på én gang forventeligt og brandærgeligt at AaB fik udlignet ved den ellers intetsigende indskifter Saganowski med sølle fem minutter tilbage på uret.
Forlænget spilletid var næppe hvad nogen af holdene ønskede, men med 2-2 var den uundgåelig. AaBs Risgaard bragte jyderne på 3-2 efter 99, men dødtrætte Brønshøj udgjorde overraskende ofte stadig en trussel.
Imidlertid lykkedes det noget hovedløst for indskiftede Newroz Dogan at pådrage sig sin anden advarsel i forlængeren, og hans udvisning hjalp ikke ligefrem Hvepsene i den svære situation. Alligevel kommanderede Bo Henriksen ufortrødent Hedegaard med frem i angrebet resten af kampen, og Brønshøj vedblev faktisk at have pænt store chancer til udligning helt indtil selvsamme sekund som slutfløjtet.
En ikke mindre end fantastisk kamp af hvepsene; vi tøver ikke med at kåre samtlige Brønshøjspillere til men of the match ...!

Københavnerne stillede med flere hyperliganavne, bl.a. Rasmus Würtz, Niclas Jensen og Jose Junior. Sidstnævnte skal ikke levnes meget plads før han banker møget i rusen, og det beviste han eftertrykkeligt mod Brønshøj. Allerede efter 4 minutter bragte han gæsterne foran, da Brønshøjforsvaret ikke fik clearet helt.
Hvepsene var dog rigtigt godt med, og König udlignede fortjent. Desværre scorede Junior på det følgende angreb: Schäffer løb ud til en lang fremlægning, men nåede den kun næsten, og så var det en smal sag for brasilianeren at øse bolden i nettet. Værre blev stillingen to minutter efter pausen, da Junior efter kontra øgede til 1-3.
Brønshøj gav dog aldrig op, og var tidligere i kampen blevet snydt for et oplagt straffespark da König alene igennem fældedes med spark i halsen, men dommeren – der kampen igennem praktiserede en særegen stil – valgte at dømme den yderst oversete kombination indirekte frispark fra ellevemeterpletten, og det gav desværre ingen pote.
Poten kom til gengæld med en god halv time tilbage, da Rasmus Pedersen reducerede til 2-3 ved at følge op på riposten fra et Steffensen-hug. Flere enorme Brønshøj-chancer fulgte, men gæsternes velspillende keeper samt – ikke mindst – overliggeren forhindrede de sort-gule i at få point(s).
Bestemt ingen dårlig kamp af Hvepsene, men til gengæld en klar illustration af problemet med hyperliga-andetholdenes meget varierende opstillinger. Uden enmandshæren Junior hos gæsterne havde Brønshøj mageligt kørt en sejr på et par mål hjem.

Efter en temmeligt jævnbyrdig første halvleg, hvor begge hold havde pæne målchancer, men ikke formåede at score, gav Hvepsene gas efter pausen.
Hvad Bo Henriksen sagde til sine spillere i pausen, ved vi ikke, men effekten var umiddelbar: På anden halvlegs første angreb scorede König spektakulært fra spids vinkel, ikke ulig Mads Frosts flotte udligningsmål mod AaB et par uger forinden. På næste angreb kanonerede Tronborg – på Skovlundes lystavle kaldet Atrick Tronbo – næste mål ind bag Skovlundekeeperen. Og sådan fortsatte det indtil det 70. minut, hvor Hvepsene komfortabelt førte hele 5-0.
Mange sad i den anledning og mindedes sejren i Værløse tidligere på sæsonen – og ikke uden grund, for der var mange paralleller, bortset fra at Brønshøj kom fra Skovlunde uden skader.
Duelund var tæt på at øge til tenniscifre, men 5-0 ude er vel også nogenlunde ... Flot af Brønshøj, der rykkede op på andenpladsen efter duksene fra B 93.

Et insisterende regnvejr lagde sin klamme hånd over Tingbjerg. Vejret var skamagtigt – kampen noget bedre; Brønshøj virkede som vinderne kampen igennem. Tronborg headede på fint oplæg fra højrekanten med sin sæsonsjette Brønshøj i front, men få minutter senere udlignede gæsterne: Hvepsene angreb, men tabte kuglen; Glostrup sideskiftede i ren Fodbold ABC-stil, og gæsternes Edvoldo-lillebror Morten scorede på dagens flotteste angreb.
Hvepsene havde i peridoder et utal af hjørnespark, hvilket trods alt fortæller noget om dominansen, men vi skulle helt hen til 50. minut for endnu et føringsmål: Westh storkede afsted på venstre kant, skar udfordrende indad, et-toede med to medspillere, og huggede til sidst absolut godkendt i nettet.
Glostrups målscorer Edvold slap i 2. halvleg heldigt uden rødt kort efter skallesmæk.
Brønshøjs sejr var aldrig prangende, aldrig i fare, og aldrig så dejlig som da man dagen efter erfarede, at forfølgerne fra Vestjælland hjemme tabte til Stenløse.

Brønshøj deler nu divisionens førsteplads med B 93, dog med ringere målscore. Fint! – Og så alligevel ikke, for med en sejr kunne Hvepsene have lagt sig alene i spidsen, med luft ned til B 93 og Vestsjælland. Nu er det i stedet tæt i toppen forud for næste uges legendariske lokalbrag.
Brønshøj dominerede i møgvejret – sur regn og blæst fra skiftende retninger – og Westh bragte efter en vidunderligt slået diagonalaflevering fra højre Hvepsene på 1-0 med et køligt udført lob. Minutter efter var samme Westh tæt på 2-0 med en tro kopi af hans mål mod Glostrup ugen forinden, men nej. Greve udlignede efter pausen da to mand fik lov at stige til vejrs over for et i momentet passivt sort-gult forsvar. Ellers var der styr på tingene, og Rasmus Pedersen var i slutminutterne alene igennem med enorm chance da Greve kiksede offsiden, men skipperen skød lige på Greves målmand.
Gustent vejr, dommeren tøvede og tvivlede kampen igennem, og serveringen i Greves cafeteria er det tungnemmeste vi har oplevet gennem en livslang tilhængerkarriere. Men lad os da glæde os over førstepladsen – og til Vanløsekampen ...

Hvepsene sad i dén grad på 1. halvleg mod et tamt og spagt Vanløsemandskab. Det ene angreb efter det andet bølgede frem mod gæsternes mål, med Mads Westh som den store iscenesætter. Men afslutninger havde Brønshøj forunderligt nok næsten ingen af, bortset fra Barfoeds hug, der desværre sneg sig en halv decimeter uden om højre stolpe. Især havde indlæggene langt fra den sædvanlige kvalitet denne lørdag.
Straks efter pausen skruede Vanløse op for fysikken, og dét bekom overhovedet ikke de før pausen så overlegne Hvepse vel. Ganske vist bragte Steffensen Brønshøj i front med et pragtmål i stil med hans gyldne træffere mod Ølstykke og Stenløse tidligere på sæsonen. Men Vanløses bevidste brug af fysik satte gang i alt for mange personlige fejl hos et for hvert minut mere og mere kyst Brønshøjmandskab, og holdets lederskikkelser var ikke blandt de, der begik færrest fejl ... Deciderede bommerter førte til to Vanløsemål, og da det sidste af dem faldt med blot et halvt minut tilbage på klokken var nederlaget uafviseligt.
Man ligger som man reder: Kan man ikke udnytte en halvlegs spilovertag, og lader man sig derefter presse til at begå en halvleg fuld af elementære fejl, må man acceptere at tabe. Vi må bare håbe, at det ikke bliver netop denne kamp, der gør at oprykningsambitionen forvandler sig til varm luft. Kom igen!

Brønshøj foran allerede efter tre minutter da König flot, blødt og indstuderet headede Steffensens fine frispark i nettet. Opturen holdt i to minutter, så havde BSV udlignet efter hjørne uden skyggen af opdækning.
Herefter fulgte en jammerlig ørkenvandring; Brønshøjs kampgejst mindede om den fra skamklassikeren i Rishøj tidligere på sæsonen, og BSV var ofte banens bedre hold.
Men efter en god times spil gik der alvorskiks i BSVs offsidefælde, og Steffensen tøffede alene mod mål. I splitsekundet før han skulle afslutte, afleverede Steffensen uselvisk til den i højresiden fremstormende König, der blot skulle sætte indersiden på for at score.
Så var Hvepsene atter oppe i gear, og indskiftningen af Peter Larsen – med maske for at beskytte den brudte kæbe – gav yderligere speed. Først huggede Larsen på målmanden, der parerede lige ud til Steffensen, der øgede til 3-1. Siden øgede Larsen selv til 4-1 efter helt vidunderligt forarbejde af Hedegaard, der superbt var driblet fra eget til modstandernes straffesparksfelt.
Så det endte rigtigt godt, og vi fik også glædeligt genset Wulff, men næsten en times jammerbold trækker fra.

Hvepsene lagde fra kaj med lyn og torden, og kunne have skaffet sig på 3-0 inden uret havde passeret 10 minutter. Især Tronborg må ærgre sig: En Skjold-forsvarer gik umotiveret helt galt af bolden, og Tronborg befandt sig pludselig alene med Skjold-keeperen og hans mål. Men ak, den tidligere på sæsonen så træfsikre angriber skød forbi.
Brønshøj var kampen igennem spilstyrende, omend uden at imponere voldsomt. Føringen kom da også efter 25 minutter da König efter tryllerier af bla. Mads Westh og Lasse Jensen flot hamrede igennem. Efter en time lukkedes Skjold dog ufortjent ind i kampen igen: Udeholdet havde haft hjørnespark uden udbytte, men Brønshøj fik aldrig rigtigt clearet, og pludselig kunne Skjolds Rasmus Sørensen slå til mens Hvepsene ligesom bare måbede underligt ...
Tre points var naturligvis kravet til oprykningsambitiøse Brønshøj, og presset mod Skjolds mål blev mod slutningen meget intenst. Et smukt udført Fodbold-ABC-angreb, hvor indskiftede Wulff afsluttede snert uden om den ene stolpe, så ud til at blive hjemmeholdets sidste forsøg. Men heldigvis begik Skjold i overtiden et klodset frispark i venstre side: Brønshøj smed bolden ind i feltet, den hoppede et par gange nær målet, og efter hvad der syntes som det tiende hop fik determinerede König endelig banket læderet op i nettaget til sin 11. sæsonscoring og 2-1. Et mildt sagt forløsende mål ...
Masser af kredit til Brønshøj for at bevare troen og fighte til det sidste – og blive belønnet for det. Men Hvepsene burde aldrig været kommet i denne situation: Skjold var rystende ringe i kampens første kvarter, og med bare et minimum af effektivitet i afslutningerne havde Hvepsene muligheden for at lukke kampen både tidligt og komfortabelt.

Brønshøj var overbevisende og i fuld fart fremad med cruise control da alt pludselig faldt fra hinanden. Lad og tage begyndelsen først, for den er sjovest: Solid dominans og fuldt fortjent foran 1-0 på kraftfuldt Marvits-hovedstød efter blot ni minutter. Efter den halve time øgedes da Duelund smart stak til energiske Westh, der serverede perfekt ind over til gennem hele kampen fantastisk kæmpende König,der med bærret vinklede læderet i kassen.
Og Brønshøj fortsatte: I begyndelsen af 2. halvleg havde König en tredobbelt-chance, der på forunderlig vis forblev uudnyttet. Jo, der var som sagt fuld krydskontrol. Og så, ud af intet, forlængede Stenløses topscorer Wagner et hjørnespark til ... ingen ...; hvilket snød hele Hvepseforsvaret, for bolden sejlede i kassen til en selv for udeholdet overraskende reducering.
Bosse Henriksen svarede igen med friske kræfter på banen, men hverken Frost, der ellers var hyperenergisk indskifter ugen forinden i Brøndby, eller Jesper Kristensen på modsatte kant formåede at sætte sig igennem. Så ind med Tronborg; manden der er garanti for fight. Men ak; Tronborg var overtændt, og fik blot otte sekunder på banen, før han vistes rødt efter hævnagt på Stenløses syver, der gik hårdt i ryggen på ham.
Nå; mand i undertal gav selvsagt panik før lukketid, men Hvepsene afred stormen, og sejrede. Hvilket ikke var værst, for dagen efter tabte konkurrenterne fra Vestsjælland yderst overraskende hjemme til Maales upåagtede Glostrup.

Kampen indbragte Brønshøj første pladsen, men var ikke det helt store sus: Rig på fysik, midtbanedueller og advarsler, men ganske fattig på chancer. Mathiesen havde Brønshøjs bedste med et hug fra kanten af feltet midt i 2. halvleg. Vestsjællands bedste kom lidt senere, også på et hug fra kanten af feltet, denne gang efter mislykket udspark af ellers velspillende Thomsen i Brønshøjs mål.
Næh, uafgjort var ikke overraskende, bare noget uforløst. Kampens egentlige vinder kan dermed meget vel være B 93, der kunne se et point gå op i den blå luft i stedet for at tilfalde nogen af konkurrenterne. Mest iøjnefaldende var vel egentlig Jacob Josephsens comeback i Hvepsetrøjen efter fritstillelsen i konkursramte Amager, og så nogle tyrenakkers lalleglæde, der udviklede sig glatnakket tumult på den billige langside i slutminutterne.

Medisteren var fyrig som vanligt, men resultatet var ikke det bedste, og Brønshøjs spil egentlig ikke heller; i mange perioder manglede sammenhæng. Ellers fornuftig start, men taget mistedes, Josephsen skadedes efter hovedstødsduel, og Ølstykke tog føringen. Stik imod chancefordelingen udlignede Westh dog et minut før pausen på et drømmetræf.
Bashir tilføjede tiltrængt angrebstyngde efter pausen, hvor Hvepsene sad på det hele i de første 20 minutter ... lige indtil Ølstykkes Demirbas med saksesparks-lignende akrobatik gengav hjemmeholdet føringen, denne gang ufortjent.
Masser af fart, chancer og jævnt uskøn bold herefter. Begge hold ramte træværket; for Brønshøj var det Mathiesen, der resolut kanonerede lige på trekanten. Skønt Brønshøj til sidst smed Rasmus Pedersen ind i angrebet – og Ulrik Thomsen med frem på dødbold – var slaget tabt, og vigtige point gled af hænde.

Har du læst noget af det følgende før, er det fordi vi har valgt at basere denne tekst på beskrivelsen af hjemmekampen mod Vanløse tidligere på året. Kampene forløb – bortset fra i denne kamp et mål af Hedegaard efter Edvoldo Sørensens flotte frispark – nemlig nærmest identisk: Hvepsene sad i dén grad på 1. halvleg, og det ene angreb efter det andet bølgede frem mod gæsternes mål. Straks efter pausen skruede B 93 op for aggresiviteten, og dét bekom overhovedet ikke de før pausen så overlegne Hvepse vel. Modstanderens bevidste brug af fysik satte gang i alt for mange personlige fejl hos et for hvert minut mere og mere kyst Brønshøjmandskab, og holdets lederskikkelser var ikke blandt de, der begik færrest fejl ... Deciderede bommerter førte til to B 93-mål, og da den sidste af dem faldt med blot et halvt minut tilbage på klokken var nederlaget uafviseligt. Man ligger som man reder: Lader man sig efter at have domineret presse til at begå en halvleg fuld af elementære fejl, må man acceptere at tabe.
Anders Jochumsen – på de billige langsider omtalt som selveste Frelseren fra Amager – debuterede, men for sent i kampen til at spille nogen frelserrolle.

“Kammerater, vi har sejret ad helvede til ...,” sagde en LO-formand engang til sine medlemmer.
Det samme kan Brønshøjs spillere sige til hinanden efter 2-0 ude over HIK.
Oprykningen er stadig inden for rækkevidde, og forfølgerne fra netop HIK og Ølstykke er effektivt distanceret.
Frem over stepperne fra første fløjt, med Duelund på kanten, Larsen og Josephsen på midtermidten, og König flankeret i angrebet af Jochumsen.
Sidstnævnte var yderst tæt på at nette et par gange i de første minutter, men falmede siden noget.
Mål fik vi først efter pausen da Larsen klippede til fra pænt ude i feltet. Siden burde nogen (vi kunne ikke se hvem) have øget efter et enormt klumpspilskaos på HIKs målstreg, og havde Josephsen fået træf da han stod helt alene med et gyldent indlæg kunne årets mål have været hjemme.
På den baggrund var 1-0 lige spændende nok, og HIK indskiftede offensivt. Men HIK var faktisk farligst når Brønshøj tabte bolden til dem; på egen hånd formåede Hellerupholdet ikke at skabe meget.
Derfor var det fuldt fortjent at König – selv med 89 minutters konstant løb i stængerne – kunne spurte fra sin oppasser og kontra-øge til 2-0 på indskiftede Steffensens dejligt slåede aflevering.
Nu er det sjovt igen!

Den søde oprykningsdrøm fik et skud realisme for boven i en helt igennem rædselsfuld kamp: Ikke nok med at resultatet var skidt; det værste var næsten, at Brønshøj virkede modløse, deprime, komplet uden hverken gnist eller gejst, triste ... ja, nærmest bedrøvede. En af spillerne skreg flere gange i 2. halvleg: “Det her er jo håbløst,” og det var ikke ligefrem løgn.
Hvepsene startede med Bashir på venstrekanten i stedet for Westh, og et klart – men ikke dømt – frispark mod ham førte til Avartas føringsmål. Minuttet efter udlignede Jochumsen på indlæg fra König. Den holder altså: Jochumsen scorer for alle de klubber, han spiller i.
Brønshøj hører vist fint hjemme i 2. division, hvor der er plads til både off-dage og off-måneder i ny og næ.

Så kan foråret vist endegyldigt erklæres for forsømt.
Første halvleg tydede ellers ikke på fordømt forår: Hvepsene – denne gang med nye startere i Frost og Tronborg, mens König bænkede den – arbejdede sig godt ind i kampen, havde bolden mest, og tvang hjemmeholdet til at give den på klassisk udeholdsmanér med spredte og stort set ufarlige kontraer.
Vestsjællænderne dobbeltudskiftede i pausen, og enten dét eller varmen tog tilsyneladende pusten fra de sort-gule. Hjemmeholdet erhvervede sig hurtigt overtaget, og fik snart efter mere medvind da de scorede efter klumpspil. Ved Vestsjællands to yderligere træffere var der også klumpet spil, dog primært hos Brønshøj, der pænt sagt ikke fik clearet i tide nogen af gangene.
Vejret var solrigt, resultatet formentlig underordnet, og om ikke andet fik vi da set endnu en ny startopstilling hos Hvepsene – den syvende i otte forårskampe så vidt vi kan regne os frem til.

Ude og Hjemme-kamp på Skjolds låne-hjemmebane Tingbjerg. Entréprisen var en tier lavere end til daglig, men til gengæld kostede pølserne – som man denne lørdag skulle betale i souvenirboden – kassen og lidt til.
Kassen fandt Brønshøj tre gange; alle ved König, der hermed tilbageerobrede divisionens skyttekongeære. Ja, faktisk alle divisioners, idet kun Rasmus Katholm fra Fredericia i 1. division har scoret lige så mange (16) mål.
Hvepsene atter i ny formation; denne gang med Rasmus Pedersen tilbage som velspillende skipper, og Marvits rykket ud på højrebacken.
Var kaptajn Pedersen og besætningen flyvende, var Westh nærmest himmelsk så længede det varede. Han skiftedes vanen tro ud med Frost midt i 2. halvleg, mens ex-Hveps og nuværende Skjold-træner Palle Olsen undrede sig over Brønshøjs overskud: “Hvad, de tager jo deres bedste mand ud ...!?”
Inden da havde Westh nemlig været med i garnene; specielt hans forarbejde til to-nullerten var eminent, og König behøvede blot at sætte den lange tå på.
Til gengæld var König blændende ved tre-nullerten, da han på vistnok Steffensens skønt slåede aflevering satte oppasere af på stribe.
Nå ja, samme König havde sammen med Peter Larsen et par ordentlige afbrændte direktricer; omvendt kom Hvepsene jo altså frem til et utal af afslutninger i denne kamp. Og så tog Brønshøj sig også lige lidt af en syvsover ved hjemmeholdets reducering, men lad os nu ikke dvæle ved det. For der var godt vejr og fart over fodbolden. Og så vi fik slået flot fast at Tingbjerg tilhører Brønshøj ...

Uafgjort mod bundholdet, og dét kun takket være to Brønshøj-mål i overtiden.
Hvepsene burde mageligt have kunnet vinde, og var Josephsens direktør i 1. halvleg gået ind, kunnet meget have set anderledes ud.
I stedet fik vi en gang stereotyp og mistrøstig bold, hvor de største begivenheder egentlig var når Brønshøj smed bolden væk til de pointhungrende modstandere fra tabellens sydlige ende, der taknemmeligt scorede.
Elendigheden sænkede sig efterhånden kvælende over Tingbjerg, hvor nærmest kun indskiftede Frost lyste op – lige indtil nul minutter før tid, hvor først Tronborg med tørt hug og dernæst Hedegaard efter klumpspil scorede til slutresultatet.
Alt i alt en kamp, hvor der kun var tabere: Brønshøj udvidede gabet til toppen, BSV mistede sejren, og publikum kunne for manges vedkommede nok have tilbragt tiden bedre.

Hvepsene gav os endnu et bud på en startopstilling, og fik en sød hævn over lokalrivalerne.
Men det var en ret uinspireret kamp fra Hvepsenes side; havde Vanløse ikke brændt et par enorme chancer, kunne tingene være endt anderledes.
Sjov spillerjubel efter Frosts scoring.
Efter kampen var der 90-års-fødselsdagsfest i Grøndalscenteret.

Brønshøj tabte traditionen tro igen-igen-igen hjemme til Greve efter en elendig kamp, hvor nærmest kun i pausen indskiftede Tronborg kunne være indsatsen bekendt.

Underholdende men uskøn kamp. Atter vogtede Claes Holm Nielsen Brønshøjs bur, og han havde nok at se til: Første halvleg endte noget uafatteligt med blot et enkelt mål efter veritable bombardementer i begge ender. For Hvepsene skød Jochumsen på stolpen og både Westh og Tronborg lige på keeperen i gigantchancer. Chancerne i begge ender kom dog oftest efter tilfældigheder og boldtab; det var så som så med det strukturerede spil.
Efter pausen fortsattes i samme på én gang mistrøstige og underholdende gænge, men sjovere blev det da Josephsen ramte en nedfaldsbold lige i ræven til 1-1, da Larsen klumptrillede i kassen til 2-1, og da Tronborg som den eneste på banen troede på en megahøjder, og forfulgte den i nettet til 3-1 bag en fåret Skovlunde-keeper.
Gæsterne fightede og reducerede, men kom ikke nærmere. Kampens bedste detajle var klart Brønshøjspillernes springen kæk buk over Peter Larsen efter hans mål til 2-1.

Meget smuk og velspillende start af Hvepsene. Havde Jochumsen udnyttet straffesparket – begået mod Josephsen – til 3-0, havde den givetvis været hjemme. I stedet udlignede køwenhavnerne.
Men der var spænding til det sidste: Hjemmeholdet ramte overliggeren, og Brønshøj – med Pedersen skiftet ind i angrebet – havde et par skrigere, hvor i særklasse velspillende Anli samt König, Hedegaard og Josephsen alle var decimeter fra scoring.

Okay sæsonafslutning, omend vi godt kunne have undværet visse dumme tilråb.
Og så var der afsked: Både med legenden Anders Steffensen, som vi kan takke for mange gode år krydret med brilliante mål, og med de seneste sæsoners store skyttekonge Danni König, der nu skal prøve kræfter med hyperligaen i Randers.