Der er mange ting, Brønshøj kan gøre bedre end i denne kamp, men det kommer givetvis med flere kampe i benene. Hovedsagen er, at Hvepsene kom godt – og helt fortjent – fra start med tre gode points.
Hvepsene dominerende i så godt som hele kampen, men gæsternes keeper stod ofte godt i vejen for Brønshøjs afslutninger. Dog ikke da König i 2. halvleg slap afsted i venstre side og i fodbold-ABC-stil spillede på tværs til Tronborg, der blot skulle sætte indersiden på for at bringe Brønshøj foran.
Af de tilbagevendte udgjorde Hedegaard og Larsen et stærkt midterforsvar, og Meisler kæmpede bravt på højrekanten. På venstre kant gav nytilkomne Traoré prøver på både hurtighed og målnæse; han var sågar tæt på at score på saks i første halvleg – den slags kan folket lide, og debutanten blev fortjent kåret til kampens mand af supportene.

En rigtig hyggekamp i det idylliske Nymosen på en perfekt sommeraften med fuglesang, pølseduft, lav sol lige i øjnene og svirredyr i luften.
Brønshøj, med debuterende Marquart i målet, greb spilovertaget straks fra start, og bragte sig hurtigt foran på to mål af tændte König. Senere i halvlegen gik man lidt ned i gear, og GVI var tæt på reducering med hårdt frispark på overliggeren. Maale lukkede halvlegen med Brønshøjs tredje mål, omend der duftede svagt af offside.
Efter den ret underholdende første periode var anden halvleg noget af en ørkenvandring, hvor Casper Frausings mål mod sin gamle klub samt nogle unødvendigt febrilske slutminutter i Hvepsenes forsvar udgjorde højdepunkterne.

Hvepsene lagde energisk og tempofyldt ud straks fra start; dejlig offensiv indstilling, hvor begge backer gerne var med på spøgen og ofte besøgte modstandernes mållinje. Også Traoré var i hopla, og bragte flot Brønshøj foran allerede efter 6 minutter, da han klippede til lidt uden for feltet og havde held til at få stolpe ind.
At det ikke blev til flere Brønshøjmål er egentlig lidt uforståeligt, for de sort-gule havde meget at byde på. Ofte kom chancerne når Brønshøjs velspillende midterakse med Rasmusserne Andersen og Pedersen samt Hedegaard og Larsen let brød det noget tamme Værløseopspil.
Med blot en etmålsføring blev der selvfølgelig lidt spænding på drengen mod slutfløjtet, men ikke noget, der ikke kunne klares. Værløse var farligst på Andreas Marchers direkte frispark, men Olesen reddede i fin stil. Og den er god nok: De før så defensivt udskældte Hvepse er nu rent faktisk det eneste hold i rækken, der ikke er scoret imod. Man noterede også luksusbænken: Maale, Meisler og Steffensen som indskiftere i marken vidner om en stærkere trup end længe.
Under anden halvleg på det hyggelige Værløseanlæg flængedes himlen af lyn og tordenskrald, men kun en let drypregn faldt. To minutter efter slutfløjtet åbnedes sluserne imidlertid for et gigantregnskyl, der lammede trafikken i timevis flere steder i Københavnsområdet, blandt andet på Hillerødmotorvejen. Skyllet drev en hel del sort-gule tilhængere ud i ufrivillig forlænget spilletid på hjemvejen.

Middelmådig 1. halvleg, hvor Brønshøj sad på spillet, men Holbæk var farligst. Gæsterne foran kort før pausen, da angriberhop over indlæg fikserede Brønshøjs forsvar, og veteranen Metin let kunne score fra feltkanten.
Suverænt meget bedre 2. halvleg, hvor Hvepsene bombarderede Holbæk-målet. Maale, ind for uvant uoplagt König, fik tre minutter inden en flænge bragte ham på skadestuen. Afløseren Kofoed var dog glimrende. Nærved og næsten hele tiden, indtil 84., hvor Tronborg fik lusket læderet over stregen på en af halvlegens mindst oplagte chancer.
I slutminutterne dansede bolden på Holbæks målstreg adskillige gange, og i overtiden kom den i nettet, men der underkendtes for frispark mod en forsvarer. Sekunder efter slutfløjtet var der rødt kort til indskiftede Steffensen for øjensynligt at klappe til udeholdets Aslan, i hvis nærvær røde kort før har siddet løst.

Brønshøj leverede en aldeles fremragende 1. halvleg, hvor man i perioder havde københavnerne – der ifølge Brønshøj-Posten havde spillere for nær 30 mio. på banen – udspillet i en sådan grad, at de nærmest stod 11 mand på mållinjen for at forsvare. Mads Westh åbnede scoringen på hovedstød og Rasmus Pedersen – sammen med Barfoed en af dagens allerbedste – scorede toeren med samme våben. Og Brønshøj var et mulehår fra en tremålsføring før pausen da Tronborgs forsøg over flere omgange blev reddet på stregen.
Der var tydeligvis blevet talt med store bogstaver hos KB i pausen, for i 2. halvleg satte FCKBerne sig på spillet. Nu var det dem, der skabte chancerne; de kunne også score på dem, og så stod et 2-2. Men mod slutningen virkede det som om KB trak sig lidt tilbage. Det gav chancer til Brønshøj, og med minuttet tilbage kørte Tronborg læderet i kassen til en – set over hele kampen – absolut ikke ufortjent Brønshøjsejr. Tredje sejr i rap udløste fidusen; Tronborg modtog den.

To minutter før tid stod det stadig 0-1 ... Brønshøj havde været styrende før pausen, men var gået noget ned i gear efter. Treoghalvfems havde ladet sig styre før pausen, og var kommet noget op i gear efter. Nok godt hjulpet af et mål: Ud af ingenting brød en Treoghalvfemser kort efter pausen igennem i højresiden, og pludselig lå kuglen bag Olesen, der ellers ikke havde været voldsomt på arbejde indtil da.
Noget af en øvert; og var dette sket for et års tid siden, var Hvepsene gået ned. Men ikke nu: De sort-gule arbejdede stenhårdt på at komme igen, bænken reagerede halvlegen igennem med tiltagende offensive indskiftninger (tredje og sidste udspil hed von Essen ind i angrebet), publikum (på over 500) bakkede engageret op, og i kampens sidste to minutter scorede Brønshøj helt forrygende to gange, begge mål fra Peter Larsen.
Det kan man sgu kalde determineret: De utæmmelige Hvepse giver ikke op, men jagter sejren til sidste sekund. De sort-gule rykkede med sejren (den fjerde i træk) op på divisionens tredjeplads. Flot, Brønshøj!

Pokkers til resultat, for Brønshøj havde fortjent bedre. Først blev man snydt for et klart straffespark begået mod Maale, siden fik modstanderne tilkendt et meget tyndbenet et af slagsen, og scorede til 1-0.
Veloplagte König, ind for Tronborg i 2. halvleg, udlignede efter flot sammenspil med Larsen, og målet gav mod på livet: Hvepsene angreb nu i bølge efter bølge, men Greve scorede på flot helflugtet hug. Føj for en kold karklud lige i synet ...
Ufortrødent angreb Hvepsene dog videre, omend Olesen måtte ud og levere pragtredninger når Greves kontraangreb udmøntede sig i én-mod-én-situationer.
I slutminutterne var det nærmest mirakuløst at Greve kunne modstå Brønshøjs pres, bl.a. var Hedegaard meget tæt på i flere omgange. Noget nederen.

Forleden bad Skamhalm mig bedømme nogle urtetabletter, han havde købt mod nattevanderi. På dåsen stod der: “Nu med aktivt virkningskompleks – ingredienserne spiller sammen, og sikrer derved resultater.” Rene fup-tabs for mig at se. Dåseteksten passede derimod lige på vort elskede fodboldspil, og lørdag var Brønshøjs aktive virkningskompleks til tider helt forrygende.
Særligt før pausen: Tronborg sparkede straffe, begået mod Larsen, til 1-0. Lauridsen, der gav den som en meget positiv overraskelse i angrebet scorede til 2-0 før gæsterne reducerede. Tronborg lobbede 3-1 over en strandet målmand og i kassen; to forsvarere forsøgte at redde på stregen, men tacklede i stedet hinanden.
Efter pausen lagde gæsterne solidt pres, og reducerede fortjent på et skud som Olesen ellers næsten havde. Så var der lagt op til drama og mange chancer i begge ender. For Brønshøj var bl.a. Larsen, Maale og ikke mindst Hedegaard meget tæt på. Sidstnævnte leverede atter en kvalitetsindsats, denne gang iøvrigt iført plaster-turban i bedste Wieghorst-stil efter hændeligt sammenstød med Skovlunde-angriber i starten af 2. periode. I de døende minutter var det udeholdet, der bankede hårdest på, men kaptajn Pedersen og hans besætning holdt skansen til dommerens slutfløjt, inlusive fem lange minutters overtid, og Brønshøj fik sin første sejr over Skovlunde. Som sidemanden sagde: “Så fik vi skovlen under dem ...”
Kampen bød på ikke mindre end fire Brønshøjjubilarer: König (ude med skade, men dog i stand til at modtage buketten) med 100 kampe, Edvoldo Sørensen (også 100), Steffensen (300) og Barfoed (300). Brønshøjs Anders Smistrup fik en del kredit af kampen: Så godt som alle medier havde ham som målscorer til 3-1. Smistrup er målfarlig, men var nu slet ikke med i kampen.

Fænomenalt flot første halvleg af Hvepsene, der fra første sekund satte sig på spillet, og slet ikke tillod hjemmeholdet at komme ind i kampen. Allerede efter 7 minutter pandede Rasmus Pedersen Brønshøj i front, og så var en lille scoringsfest i gang. Tredje mål var spøjst: Efter en Jesper Olsen-agtig fejlaflevering i Stenløse-forsvaret nærmest tacklede Tronborg bolden fra en forvirret målmand, og den havde lige fart nok på til at trille over målstregen.
Efter pausen spillede Hvepsene med trukket håndbremse; det var nu helt og holdent op til Stenløse at vise initiativet i den allerede afgjorte kamp. Hjemmeholdet fik reduceret en enkelt gang.
Lidt dyr lørdag på skadesfronten: Hedegaard stillede slet ikke op, Tronborg udgik humpende i pausen, og Edvoldo Sørensen så avs ud da Lund erstattede ham midt i 2. halvleg.
Brønshøj overtog med sejren rækkens 2. plads, da Roskilde tabte.

Hjemmesejr i en underholdende og – kan man vist roligt påstå – varieret affære ...
Hvepsene bagud 0-2 efter et kvarter med først en brændt kæmpechance til Traoré og dernæst perioder med stor usikkerhed foran eget mål, i hvilket Marquart iøvrigt vikarierede for en bortrejst Olesen.
Men Brønshøj fik med Tronborgs tiende i efteråret reduceret inden pausen, og da Brønshøjspillerne alle kom smilende ud til 2. halvleg, fornemmede man, at Hvepsene havde fyldt magasinerne med yderligere skarpe skud.
Mads Westh, ind for Traoré, udlignede på flot forarbejde af Tronborg og Barfoed, og Tronborg selv lobbede efter en time og fem bolden over Slagelse-keeperen til føring på 3-2.
På det tidspunkt begyndte udeholdet at virke slidt, og Brønshøj var mange gange tættere på 4-2 end Slagelse var på at udligne, for Hvepsenes forsvar var nu i dén grad kommet på plads. Dog fik udeholdet pludselig tre skud i rap på Brønshøjmålet fra et par meters afstand, men gæsterne undgik mirakuløst at score.
I den rigtige ende af banen ramte von Essens direkte frispark – fra næsten helt ude ved Brønshøjs bænk – nettaget; ellers havde årets mål været selvskrevent.
Til allersidst kunne Westh lukke festen med sit andet mål efter en tre-mod-én-situation, hvor det dødtrætte Slagelseforsvar ikke nåede med tilbage.
Det begyndte skidt, rigtigt skidt; men det endte flot, rigtigt flot! Endnu en gang må vi tage Doctorhatten af, og sige: Bravo, Brønshøj!

Kampen tilhørte Hvepsene – det er næppe urealistisk at tale om en boldbesiddelse på 60-40 i Brønshøjs favør – men to små fejl i venstre forsvarsside straffedes ubønhørligt af ordinære, men kontrastærke, Framamar. Brønshøjs forsvar spillede ellers noget af deres fornemste i sæsonen – ja, Danny V. Hansens indsats på højrebacken var suverænt banens bedste.
To mand – en fra hvert hold – kylet ud i 2. halvleg, hvor König reducerede for Brønshøj på en af kampens mindst oplagte chancer. Bosse Henriksen satsede optimistisk med anfører Pedersen ud og von Essen ind helt i front, men uden held.
Gudskelov så kapitalen og det nålestribede borgerskab ikke ud til at have ædt Framamars legendariske sumpede supporterånd endnu; den levede i nogenlunde velgående, og tusind tak for det: Framamar 2, Brønshøj 1, de fede tegnedrenge (foreløbig) 0.

Brønshøj gjorde det med nederlaget ikke nemmere for sig selv at leve op til opryknings-ambitionerne. Skjold foran efter 18; Hedegaard udlignede efter 26 og klumpspil. Hjemvendte Wulff måtte udgå med skade i midten af første halvleg; Duelund overtog hans midtbaneplads, og kom vist aldrig rigtigt til at føle sig hjemme på den.
Anden halvlegs start var skidt: Debuterende Jepsen i målet, der ellers havde leveret flotte redninger i første halvleg, fejlbedømte på to minutter to situationer, og så hed den 1-3 efter 48. Indskiftningen af Danny V. Hansen gav mulighed for at smække Peter Larsen op i angrebet i stedet for en mat König, og Brønshøj så atter ud til at kunne være med. Barfoed snød igen og igen Skjolds venstreside, og Larsen og Lauridsen var mange gange tæt på reducering. Tættest på kom dog Steffensen da Hvepsene fik straffe mod slutningen, men han sparkede hårdt på overliggeren; symptomatisk på en dag, hvor såvel den erfarne midtbanemand som resten af Brønshøj er set bedre.

Gæsterne stillede med Morten Rasmussen og Peguerro Jean Philippe fra hyperligatruppen, men de fik kun marginal indvirkning på kampen: Rasmussen måtte udgå efter to minutter og Philippe virkede ikke i topform.
Brønshøj hurtigt foran på kraftfuldt hovedstød af König efter flot slået Wulff-frispark fra venstre. Samme Wulff var dog uheldig få minutter senere: Brøndby frisparkede indover fra venstre side, Steffensen og Wulff gik i hovedstødsduel med en Brøndbymand, Wulff nåede højest og sendte bolden i nettet. Hermed havde kampen foreløbig fået to nær-identisk opbyggede mål, og i 2. halvleg fik vi såmænd et mere, da gæsterne en anelse ufortjent kom foran: Frispark fra venstre, hovedet på, garn. Brønshøjs Rasmus Pedersen fik dog udlignet minuttet efter; kan nogen gætte på hvilket oplæg? Rigtigt, et frispark i venstre side, hvor kaptajnen klippede til på riposten efter at Hedegaard først havde afsluttet på keeperen.
Brønshøj virkede ofte modstanderne fysik overlegne, og skabte de fleste af kampens chancer (Duelund hakkede snert forbi, König var alene igennem og lobbede over målmanden (og målet), Lauridsen var nærved og næsten), så uafgjort var en anelse skuffende.

En temmelig middelmådig start af de sort-gule i Holbæk; god grund til glæde over at hjemmeholdet ikke tog føringen.
Men efter en halv times penge tog fanden ved Hvepsene efter at Barfoed smækkede indover og Lauridsen fik overliggeren til at blævre.
Kort efter var det Edvoldo Sørensens tur til at levere læderet indover, og denne gang satte energiske König hovedet på til 1-0.
I 2. halvleg røg stabile Danny V. Hansen ind for Lauridsen, og Peter Larsen rykkede fra højrebacken op på midten.
Det gav kraft og saft: Larsen havde kort forinden forsøgt med nærgående dykkehug udefra, og kort efter omrokeringen gav König os dagens andet garn efter hjørne.
Larsen afsluttede selv scoringen alene igennem til 3-0. Fire-nul fik vi ikke, men Steffensens distanceklip i overtiden havde fortjent at gå ind.
Olesen (førstevalget; Jepsen var atter klar, men på bænken) præsterede flere flotte redninger i starten, og den dynamiske Hedegaard-Pedersen-akse bagude forekom uindtagelig; i det mindste efter at den første halve times Holbæk-stormløb var overstået.
Brønshøjs kontrol over begivenhederne i kampens sidste time lovede godt for de kommende kampe.

Hvepsene fik drømmestart og var foran med tre mål – alligevel blev der spænding om resultatet:
Brønshøj foran allerede efter to minutter da Barfoed bankede riposten i kassen efter at König havde afsluttet på keeperen. Og Hvepsene fortsatte dominansen i det første kvarter, men lod derefter gæsterne have bolden alt for meget. Ikke at Værløse var særligt farlige, Brønshøj virkede mere til fare for sig selv ... Med et minut tilbage af første halvleg slog Duelund, der indtil da mest havde befundet sig i et underligt ingenmandsland, dog et meget smukt indlæg som Lauridsen behandlede efter fortjeneste: Med et godt timet hovedstød drev han bolden ind i fjerneste målhjørne til 2-0.
Folk var dårligt nået på plads efter pausen da König, der er red hot for tiden, køligt sparkede bolden mellem stængerne på såvel Værløses målmand som målet: 3-0, og så ventede der vel en storsejr? Jo, det så sådan ud, for Hvepsene fortsatte i fin stil med friskt og selvtillidsfuldt spil. Men nej ... for ud af det blå fik Værløse reduceret til 1-3 på straffe – begået uden for feltet, men dømt uden tøven – og minuttet efter til 2-3 efter en række pludselige fejlindgreb i Brønshøjs bageste rækker.
Så var spændingen tilbage, Hvepsene i choktilstand, og Værløse flere gange tæt på udligningen. I stedet øgede Brønshøj – troede vi – til 4-2, da Steffensen sparkede et fladt indlæg i mål, men der dømtes offside. Mod slutningen af kampen genfandt de sort-gule roen, og kørte sejren hjem uden de vilde gys.
Meeen altså, når oprykningskandidaterne fører med tre styks hjemme mod et ikke skræmmende mandskab fra tabellens sydlige ende, bør der vel ikke være anledning til så megen spænding?

Brønshøj vandt uden problemer – og uden på nogen måde at spille fortryllende – med 2-1 i Glostrup.
Med spil på tværs i de bageste rækker forsøgte Hvepsene længe – meget længe – at lokke Glostrup frem på banen. Når så Glostrup var lokket frem, skulle der smækkes en lang aflevering op til König, der så skulle sætte de tilbageværende forsvarere af og score. Glostrup ville imidlertid ingen steder, så meget af første halvleg stod på stillingskrig. Brønshøj viste dog i små glimt flotte detaljer.
Efter pausen afgjorde Brønshøj kampen efter to dødbolde; Glostrup havde netop skiftet målmanden ud, og afløseren kunne altså starte med at hente bolde ud af nettet. Stadionspeaker og medier gav König kreditten for Brønshøjs første mål, men det var Hedegaard, der scorede.
Håndbremsen blev aldrig helt sluppet, og det var ret tydeligt at Hvepsene havde tre mand i karantæne, men Brønshøj har lært sig at have kynismen til at vinde selv kedelige kampe.

Brønshøj var advaret om den lynhurtige Roskilde-angiber Jeppe Kjærs farlighed. Dels lynede han to gange i den omvendte kamp, og dels handlede oplægget før kampen efter sigende ikke mindst om at dæmme op for Kjærs kontraløb. Og alligevel kostede Kjær formentlig Brønshøj oprykningsdrømmen.
To gange på to minutter i første halvleg, og en enkelt gang i anden, slog Kjær til da Hvepsene var for langt fremme og for langsomt reagerende. Første gang da man ikke kom hurtigt nok tilbage fra en dødboldsituation i modsatte ende. Anden gang da Roskilde opsnappede et boldtab og overrumplede Brønshøj endnu en gang.
Så var kampen mildt sagt tippet over til Roskildes fordel, og skønt Hvepsene kom langt bedre med efterhånden som kampen skred frem lignede det aldrig points til de sort-gule. Dertil brændtes der også for mange chancer; herunder en direktrice kort før pausefløjtet.
På positivsiden var der dejligt vejr og forårsdebut til Brønshøjs savnede topcorer Tronborg, der kom ind for en skadet Steffensen tidligt i anden periode.

To advarsler til gæsterne i de første to minutter vidner om gang i den fra første fløjt, og helt sjovt blev det da storspillende Rasmus Pedersen pandede Brønshøj i front efter blot fire minutter. Et boldtab og kontrakoks gav dog 1-1 efter otte, men man fornemmede at Hvepsene denne gang ikke ville lade sig slå ud. Og ganske rigtigt: Hjemmeholdets defensiv havde nu læst lektien, og især Pedersen virkede komplet umulig at passere. Nå ja, en enkelt gang stod Framamars tætbyggede topscorer Jochumsen helt fri ved dødbold, men Olesen klasseredede.
Pausen kan være en oplevelse når man møder Framamar, for som regel er publikkens ganer blevet skyllet grundigt, og meningerne kan sidde løst på de diskussionslystne. Billedet blev dog denne gang helt stjålet af en Brønshøj-klædt herre, der med gyngende ben og fejlslagen retningssans forvildede sig ind til reservernes opvarmning på banen.
Anden halvleg startede lige så godt som første: Mads Westh drev spillet frem på midten, spottede Peter Larsen på højrekanten, der spottede König foran mål, og så hed den 2-1. I seks minutter, så var gæsterne med igen.
Larsen på højrekanten var dog ikke færdig, og hans gennembrud endte med at koste rødt til gæsternes Nicki Albæk, der klodset fældede ham med en Simonsen-i-EM84-agtig knæklyd. Larsen var dog ikke knækket: Tværtimod var han med i begge oplæg da Brønshøj lukkede kampen med 3-2 ved netop indskiftede Tommy Lauridsen og 4-2 ved Stephan Traoré i slutminuttet.
Hver eneste Hveps gav 110%, og Tingbjerg summede fra start til slut i det pragtfulde forårsvejr til seks ud af fem doctorstjerner. Skal vi fremhæve en enkelt, må det nødvendigvis blive Larsen, der var i Weltklasse i sin hidtil allerbedste indsats i sort-gult.
Det var sidste gang, Brønshøj mødte Framamar. Fra næste sæson smider ø-klubben et af Danmarks suverænt stærkeste fodbold-brands ud med badevandet til fordel for endnu en af tidens FCer. Tonsvis af fodboldmytologi vil gå tabt, og derfor vil vi savne (og nu staver vi det for en gangs skyld helt ud ...) Fremad Amager.

Man siger, at man kan kende et tophold på, at det også vinder, når det spiller skidt. Well, Brønshøj vandt denne kamp ...
Beskrivende nok var kampens bedste aktion også dens sidste: Efter et regulært Stenløse-stormløb mod Olesens mål, stod den på kontra til Brønshøj. Steffensen spillede langt frem til indskiftede Traoré, der slog et slag med halen, afdriblede sin oppasser, og afleverede nydeligt tilbage til Steffensen, der med overblik og kølighed som en brøndgravers ræv scorede i krogen.
Hvepsene var i denne kamp milevidt fra sæsonens øvrige flotte indsatser; at Stenløse ikke vandt med et par mål skyldes primært Morten Olesen og træværket.

Varmtvejrskamp, hvor en fiskehejre cirklede rundt om stadion.
Seker med fra start i stedet for skadet Hedegaard.
Lidt bedre end mod Stenløse, men ikke nogen ophidsende kamp.
Tronborgs mål kort før pausen skaffede dog Brønshøj alle tre points.
Det sprudlende spil er ikke set siden sejren over Fremad Amager, mon Hvepsene trods sejren er ved at brænde ud for sæsonen?

Brønshøj kunne være kommet foran adskillige gange, hvis ikke træværket havde været i vejen. Alle Brønshøjs forsøg havnede i denne kamp imidlertid på målrammen, og det var ren stolpe ud ...
Greve derimod, havde ikke haft en chance i kampens første halvdel, men pludselig udnyttede man et koks i Hvepsenes forsvar til 0-1.
Siden gik det helt galt, og Brønshøj mistede i denne kamp reelt chancen for oprykning.
Indstillingen var ikke i top hos Brønshøj, der her mod afslutningen af sæsonen synes drænede for kræfter – i hvert fald mentalt.

Varmtvejrskamp, hvor Hvepsene kom bagud allerede efter to minutter da hjemmeholdets Alban Shipshani snød forsvaret.
Herefter fulgte 68 minutters gusten Hvepseforestilling med fejlafleveringer og misforståelser i dusinvis.
Men efter 70 minutter ændrede kampen komplet karakter, og Brønshøj overtog i dén grad styringen. Om det var Königs mål på heldig berøring af indlæg fra Westh eller dobbeltudskiftningen øjeblikket efter, der gjorde udslaget, ved vi ikke – men noget magisk skete der.
Lauridsen, en af dobbeltindskiftningerne, øgede til 2-1 efter at bolden havde hoppet underligt i B 93-feltet, og i de sidste sekunder kunne König alene igennem støde kuglen mellem benene på B 93-keeperen til 3-1.
Divisionsdebut til Mads Flø Jensen, der kom ind på højrekanten med et kvarters penge tilbage, og gjorde det godt.

Grundlovsaftenkamp på Tingbjerg; Hvepsebørgen blev manges aftenmåltid, ikke værst. Københavnernes reserver havde under den tidligere Brønshøjtræner Niels Sørensen vundet de seneste seks kampe i træk, men på Tingbjerg gik den ikke længere.
Dog kom københavnerholdet – der var ungt (blandt publikum hørtes mere end én gang mumlen om hvid stue) – foran efter koks, hvor først Edvoldo og siden Olesen missede bolden.
Men Brønshøj skabte langt mere, og virkede mere stabile som hold, og udligningen kom ved Larsen kort før den halve time.
Københavnernes nr. 8 var i særklasse udeholdets bedste; han var ofte i dueller med Danny V. Hansen, der uheldigvis begik straffe mod ham kort inde i 2. periode. Uheldigvis siger vi mest fordi en 99,8% identisk situation, hvor Mads Westh kort før pausen blev fældet bagfra i københavnerfeltet ikke førte til straffe, men i stedet til gult kort til Westh.
Nå, men Olesen nappede sikkert straffesparket.
Kampens dommer havde i øvrigt flere spøjse kendelser; hovedparten af dem var trods alt til Hvepsenes fordel, så vi klager ikke. For eksempel talte vi hele tre gange, hvor dommeren som den eneste på banen så hjørnespark til Brønshøj.
Hvepsene fastholdt et godt pres, men uret tikkede ubarmhjertigt mod halvfems mens Brønshøj bl.a. huggede på overliggeren.
Men et minut før tid brød Flø Jensen igennem på venstrekanten, lagde ind over til Lauridsen, der lod bolden hoppe på en spændende måde til König, der nærmest gik bolden forbi Købehavnerkeeperen og i mål til en fuldt fortjent sejr.
Og så var der skampletter: Kiksede Københavnske medløbere fyrede op under romerlysene bag målet mod Ruten og fik opdækning fra såvel kontrollører som fra politiets gruppevogne. Man krummede tæer, så ynkeligt, så set før og så lømmelalderagtigt var det. Gro op!

2-1 ude over Søllerød-vedbæk var godkendt, men niveauet var langt fra så glimrende, og spillet langtfra så sammenhængende, som grundlovsaften mod København.
Okay chancer i begge ender i første periode, men mål fik vi først kort ind i anden. Desværre til hjemmeholdet efter koks.
Men to gyldne minutter til Hvepsene vendte kampen.
Først gik Westh til baglinjen og serverede indover til König og udligning.
Kort efter var det Königs tur til at servere, denne gang til Duelund, der bragte Brønshøj foran.
Pænt varmt i vejret, og et noget stemningsforladt badebolds-stadion, hvortil kun 153 havde fundet vej.
Efter tre sejre i træk fik König fidusen.

Edvoldo Sørensen og Westh var ude, hvilket havde flyttet Danny V. Hansen over på vestrebacken, Seker ind på Hansens sædvanlige højreback, og Lund ind på Wesths venstrekant. Der skulle kun gå ni minutter inden bolden røg fra netop Hansen på venstrekanten ind til Steffensen, der la-a-a-angt udefra huggede Brønshøj i spidsen med et ramt-lige-i-ræven pragtmål.
Men B 1908 havde en motivation, vi Brønshøj-tilhængere kun kender alt for godt: Vind eller forsvind! Så gæsterne kløede på med friskt spil og mange chancer – særligt fra midtbanen, der ikke var bange for at klippe til kuglen fra distancen. Og de hundredeårsjubilerende gæster bragte sig skam også på både 1-1 og 1-2 i den silende regn inden pausen.
Efter teen ventede endnu et seværdigt Brønshøj-mål: König spilledes alene igennem, men en forsvarer fik ham presset ud i en vanvittigt spids vinkel – hvorfra König alligevel fik scoret! Udligningen, og højttaler-beskeder om at andre kampe ikke gik B 1908s vej, svingede motivationen over på Brønshøjs side, og hjemmeholdet sad generelt godt på anden halvleg. Vi blev vidner til et magisk Brønshøj-minut, hvor Fodbold ABC-spillet bare flød og flød i en sød strøm. Bolden endte foran gæsternes mål hos Steffensen, der generøst spillede en endnu mere fri König, der med sit 15. sæsonmål bragte Hvepsene på 3-2 og sejrskurs.
Mod slutningen kom Traoré, Flø Jensen og Dennis Bo Petersen – ingen af dem blandt verdens langsomste spillere – på banen og bidrog til underholdningen mod et til sidst helt udslidt gæstemandskab.